Nyt fra Efterskolen – Sep 2007

Rinkenæs Efterskole

Kære læsere af Samspil.

Så er sommeren snart forbi, og I har forhåbentlig alle nydt sommeren med alle de glæder, der nu har været.

Her på Rinkenæs Efterskole har der været mere stille på skolen, end der plejer at være, selv om vi igen har haft besøg af Kirkens Korshær fra Randers, som har været her for 4. sommer i træk. Desuden har skolen været udlejet til et hold tyskere, så igen har skolen været brugt i juli måned, og det er jo dejligt, at skolen kan bruges også i den stille måned.

I juni måned havde Gråsten Brandværn en øvelse på skolen, hvor nogle af eleverne skulle være figuranter, hvis de ville. Vi spurgte inden tiden, og der var bare så mange, der gerne ville, så alle drengene måtte bare se på, mens de piger, som boede på de pågældende værelser, agerede bevidstløse og blev båret ned i ”sikkerhed”.

Som I kan se af medfølgende billedserie, var det en god oplevelse både for vores elever og for brandværnet, og det er noget, som alle gerne vil gentage.

Tekstboks: Heldigvis var det kun diskoteksrøg…
Tekstboks: Vi fandt de værelser, som var sværest at komme til…


Tekstboks: Her er ”ofrene”…
Tekstboks: Brandmændene højt til vejrs

Tekstboks: Så er det hele overstået!

Ellers er juni gået, som en juni måned plejer at gå på en efterskole med prøve, mindebogsskrivning, hygge, kanotur og afslutning. Det er altid hårdt at sige farvel til nogle unge mennesker, som har været en del af vores hverdag gennem kortere eller længere tid, men det er også en del af det at drive efterskole, og nu sidder vi jo og gør det sidste klar til det nye hold som starter op midt i august, så sådan går livet også i ring på en efterskole.

Vi håber alle læsere må få en god sensommer, og vi glæder os til at vende tilbage i næste nummer.

Venlig hilsen

Lis og John Østergaard