
Kære læsere af Samspil,
Endnu en gang er det blevet tid til at skrive lidt om hvad det er vi går og laver på efterskolen. Siden sidste blad har vi bl.a. haft de første terminsprøver, hvor det skulle vise sig, om de kære elever havde fået fat i noget af de, vi lærere har forsøgt at lære dem siden skolestart – i skrivendes stund kan vi endnu ikke afsløre resultatet… men vi tror det ser godt ud J
10. klasses eleverne er pt. i det der hedder brobygning, hvor de skal prøve to forskellige uddannelser for at se, om det måske er noget for dem. I mens er 8. og 9. klasse i gang med et miniprojekt om Polen, da vi skal til Krakow til foråret.
Sidst men ikke mindst har vi lige haft vores årlige julemarked, hvor vi havde en rigtig dejlig dag med en masse gæster, som var gode til at lægge en masse penge, så vi stadig kan sende en masse penge af sted til godgørende formål; vi har endnu ikke det endelige overskud, men det nærmer sig de 25.000 kr., så vi vil slutte med at sige tusind tak for støtten til alle, som kom og købte i vores forskellige boder og som var med til at gøre dagen til en dejlig dag.
Skulle Samspil nå din postkasse inden 18. dec. vil vi minde om vores arrangement: Ved Julens Dør, hvor alle er meget velkomne til at være med til juleafslutningen i Hallen.
Alle læsere af Samspil ønskes en glædelig jul og et velsignet nytår af alle på Rinkenæs Efterskole
.jpg)
.jpg)
.jpg)