Nyt fra KFUM Spejder – Jan 2010

KFUM Spejderne i Rinkenæs

Hvad spejderlivet også kan byde på

I efterårsferien var vi seks spejdere og fire ledere fra Rinkenæs og Dybbøl grupper en uge i Tunesien . KFUM-spejderne i Danmark og det tunesiske spejderkorps indledte sidste år et samarbejde . En tunesisk spejderleder Souheil var vores turleder . Vi mødte ham og hans tre kammerater inde på busstationen i Tunis efter en enkelt overnatning på det hotel , der fulgte med flybilletten . Jørgen , spejderleder fra Dybbøl tog med ham og kammeraterne ud at leje biler , mens vi andre tog med Elly , tunesisk spejderleder, rundt i Medinahen , den gamle bydel i Tunis med butikker og meget smalle gader . Om eftermiddagen gik vi en tur op ad bjerget i forstaden Hammamet sammen med den lokale pigespejdergruppe . De tog i øvrigt sammen med vore spejdere i tog næste dags formiddag ud til en anden by ved kysten , hvor der var arrangeret et opgaveløb . To patruljer med halvt tunesiske halvt danske spejdere . Det fungerede rigtig godt . De tunesiske spejdere havde givet vore spejdere tunesiske navne og vore spejdere havde givet tuneserne danske navne . Vi spiste sammen i en park efter løbet , hvor én af pigerne sagde :” Vi plejer altså at sige :”Insh’Allah” før vi spiser . Det betyder : I Guds navn . Hvad gør I ?” Så vi sang Alle gode gaver , før vi spiste . De fortalte så lidt om deres traditioner , der ligesom vores jul , påske og pinse er bundet op på religionen , men også betyder , at man i familien besøger hinanden . Der var en umiddelbar respekt for , hvordan vi gør som kristne i Danmark ; og tilsvarende forventning om , at vi respekterede deres muslimske tro og måde at leve på . Ikke at jeg tror , nogen af os fik lyst til at konvertere , men det er meget lettere at have respekt for noget , man kender til .

Resten af ferien var mere på turistbasis . Vi kørte godt 200 kilometer sydpå og overnattede i et hotel hugget ud i klippen . Hotellet havde før huset fire lokale familier . De boede nu i betonhuse ved siden af med aircondition . Jeg tror faktisk klippehulerne er mere behagelige . De holder varmen ude om dagen og kulden ude om natten . Byen lå midt i ørkenen . Ude omkring var der nogle steder bygget volde op for at holde på vandet , når det regnede . I de små marker ved voldene , dyrkede de hvede til deres couscous .

I næste by spiste vi hjemme hos en spejderfamilie og red derefter et par timer ud i ørkenen på dromedarer . Dromedarerne fik bundet forbenene , så de kun kunne tage små skridt og fik ellers lov til at gå rundt og græsse af buskene . De tørre buske blev knækket af og brugt som brænde til bålet . Der blev æltet dej , gløderne skubbet til side , dejen lagt i det varme sand og gløder lagt hen over . Efter et kvarter blev brødet vendt . Det fik ti minutter på den anden side og så blev det ellers med et klæde børstet omhyggeligt rent . Det var bare lækkert .

Ved lejrbålet om aftenen underholdt nogle af kameldriverne med lokale sange . Én fortalte et eventyr, som Souheil , vores turleder havde sit hyr med at oversætte , da kameldriveren var berber , en befolkningsgruppe i Tunesien , hvis sprog er vidt forskellig fra hovedbefolkningens.Vi sang også lidt dansk . Og så fik vi ellers en god nats søvn i soveposen direkte på det fine,tørre ørkensand . Der var en flot og klar stjernehimmel .

Vi prøvede også at køre på ATVér i ørkenen , så oaser fyldt med daddelpalmer , saltsø på størrelse med Lolland og byer med liv i gaden , butikker og caféer. Og siesta midt på dagen .

En rigtig god tur . Og måske ser vi nogle af dem vi mødte dernede på korpslejren i Skive i juli 2010 .

Johannes

Kamelrace på spejder maner.

Torsdag den 5. november var 35 KFUM spejder fra Dybbøl og Rinkenæs samlet til fælles spejdermøde.

Anledningen var at en tunesisk spejder var på besøg.

Det hele var i forlængelse af, at 3 spejder fra Rinkenæs og 6 spejder fra Dybbøl havde været på spejder tur til Tunesien. Og Korpset tilbød samtidig, at vi kunne få besøg af en tunesisk spejder. 35 spejder fik en uforglemmelig aften med fælles spisning og kamel race.

Efter at havde spist ”snysk” og frikadeller, skulle spejderne fremstille en kamel af genbrugs materialer.

Slim, den tunesiske spejder og kontaktpersonen Mie-Ryt fra Korpset, skulle bedømme de flotte kameler. Fantasien var stor, og Slim var imponeret.

Herefter skulle racet afvikles. Banen som skulle gennemløbes bestod af forhindringer som ringridning og dadel spisning. Efter løbet var der kage, og Slim fortalt om, hvordan det var at være spejder i Tunesien.

KFUM spejderne i Danmark har lavet en aftale om samarbejde med den Tunesiske spejderbevægelse.

Ved mødet mellem spejder fra de to korps, opdagede man de mange fælles spejder værdier, trods forskelle i tro, sprog og kultur. Som Tuneserne siger ”kif” ”kif” det samme men dog forskellige.

KFUM Spejderne i Rinkenæs

Bjarne Pedersen

Et par billeder fra kamel racet.