Dalsmark Plejehjems vennekreds

Det går mod vinter.

Vi har haft det første møde hvor efteråret og vinterens planer blev lagt. Man mærker at vinteren er på vej!. Snakken omfattede december – tænk – julemåneden, og foråret. Man får kalenderen sat på plads og økonomisk bliver man også. Vore midler er ikke ubegrænsede.

En del af mødet gik med at drøfte muligheder for at søge økonomisk støtte.

Ved mødet deltog også en repræsentant fra Plejehjemmet. Et koordinerende tiltag, hvorfra der

særligt huskes en idé som kan bruges af alle: tøv ikke med spontane besøg på plejehjem for en snak eller et spil kort med beboerne. Måske kan man endda træffe familie, naboer eller kollegaer dér. dér. .

Høstfesten på plejehjemmet

Vennekredsens medlemmer er altid inviterede til plejehjemmets høstfest. Det er altid en oplevelse. at være med. For nogle af medlemmerne starter det tidligere end for andre, for der skal jo dækkes borde. Underholdningen var lidt anderledes end tidligere. Der var syngepigerne fra Bakken, eller hvor de nu var fra, og der var to musikere fra henholdsvis Odense og Vejle. Helt fantastisk og på et højt musisk niveau!, det ene hold dog lidt mere musisk end det andet, men det var en bagatel som ikke forstyrrede, tvært imod.

Støtte til Køreposer.

De beboere på plejecenteret som har lyst til det kan om mandagen komme ud i luften i deres kørestole. Trofaste medlemmer har påtaget sig opgaven, mandag efter mandag. Vi har søgt støtte ved Mads Clausens fond til køreposer til brug for kørestolsbrugere. Derved opnår vi at blive mere selvhjulpne og uafhængige af personalet, som har nok at se til. Først i oktober fik vi det glædelige tilsagn om støtte. Ikke et stort beløb, men en dejlig håndsrækning i arbejdet.

Det er åbenbart svært at finde en ny leder.

I vennekredsen er vi meget optaget af hvor svært det er at finde en afløser for Lone Johansen.

Vi forstår det. Vi har set hvad Lone blev blandet ind i, og vi har set hvor godt hun klarede det. Men der skal jo være plads til familie og lidt personlig frihed. Forhåbentligt vil Lone igen engang vende tilbage til aktiv tjeneste i ældresektoren.

Lone er dog et bevis på at opgaven kan løftes. Vi er derfor tilfredse med at de der er ansvarlige for ansættelsen af en afløser giver sig tid til at finde den rette. Måtte alle gode hensigter om at gøre ældresektoren attraktiv lykkes – for alle led.. Mindre papir og mere tillid kunne være en begyndelse, måske især for staten. Lad personligheden og initiativet blomstre!

Ole Møller Nielsen