Dalsmark Plejehjems vennekreds

Grønt, velplejet og med muligheder der udnyttes.

Efter mange år i rod og råjord er plejehjemmet nu omkranset af plæner og bede. Den megen plads udendørs har inspireret til at give de to hamstrer et flot bur og hvert sit hus, hvordan de så måtte finde ud af hvis der er hvis. Indendørs har den megen plads givet mulighed for at indrette en stue med møbler og andet inventar, som vi alle kan huske at have set i vores barndom og ungdom. Nok et besøg værd. Man kan undre sig over, at der virkeligt er sket så store ændringer i levevis og stil indenfor et menneskes levetid. Det er næppe sket tidligere i historien.

Idéen med sådan en stue er jo egentlig ganske genial, netop på et plejehjem, hvor beboerne har alderen til at kunne bidrage med ægte snak og råd. Giverne og modtagerne har haft fantasien i gang, og i fællesskab er der nået noget.

På vej mod vinter.

Årets gang skal markeres og bliver det på Dalsmark Plejecenter. Bl. a fordi vore dages velisolerede og opvarmede bygninger ikke giver helt den samme oplevelse af vinter og sommer, som i de gode gamle dage, med isblomster på ruderne og kulde udenfor den tunge dyne.

Altså markeres først høsten. Plejecenteret holdt høstfest. Alt spiseligt fra efterårets og sensommerens mark og have blev udstillet, borde blev dækket, musik blev indforskrevet og så gik det ellers løs. Skikken med at vennekredsen møder op med høstvognen fra de første og entusiastiske år bliver vedligeholdt. Vognen pyntes og en halmfyldt kjole med paphoved og tørklæde bliver årets ”fuk-ko’en”. Den samme procedure som hvert år – og lige sjovt er det.

Efter høstfesten festligholdes mortens aften. Derimellem laver vennekredsen en pakkefest og en musikalsk eftermiddag, med ”de glade pensionister” fra Tønderkanten. Og så nærmer vi os december.

Julen er i sigte.

Såmænd er den så! Med småkager og stearinlys, Vi slipper ikke og vi kommer til at nyde det – igen i år.

Vennekredsen vil næppe få mulighed for at klemme et arrangement ind imellem de mange som plejehjemmet står for, så vi lægger os blot i kølvandet og giver et nap med der hvor vi kan gøre nytte.

Om forårets loppemarked

Først på sommeren snakkede vi os frem til at det var blevet for hårdt ved os og over sommeren opdagede vi at vi nok ikke kan undvære det. Voila – vi holder også loppemarked til næste forår.

Alvorlige stunder.

Igen i år har vennekredsen været ramt af dødsfald, det er sket tidligere og hver gang bliver der lidt tomt. Vi havde det lige så sjovt og så pludselig mangler der én at dele det med. Også sygdom har gennem årene ramt medlemmerne, men hospitalsvæsenet og den syge selv har ofte kunnet finde henholdsvis årsagen og vejen tilbage til et acceptabelt liv.

Mennesket er på én og samme tid skrøbeligt og robust. Imponerende robust i forhold til hvor meget der skal virke. Den daglige mad skal omsættes til energi, sanser og tanker. Hvor tungt det end kan være når det hele ikke virker helt som det skal, så er omsætningen til energi, sanser og tanker jo lige imponerende.

Men evigt varer det ikke! Der er blevet udrettet meget af de som nu ikke er her mere og af de som har måttet stoppe op på grund af helbredet. Ganske som det gælder for dem, som vi er vennekreds for.