Dalsmark Plejehjems vennekreds
Vi fejrer vore fødselsdage.
Vennekredsen fejrer sine fødselsdage, 1. febr. Vi fejrer den gode idé, og vi glæder os over, at det kan ske på en årstid hvor der er behov for lidt opmuntring. I år er det 9. Gang. Det er også anledningen til herigennem at rette en tak til beboere, personale og støttere, der er med til at give os gode oplevelser.
Til fælles adspredelse har vi musisk deltagelse. Hyggelige dage er det blevet til gennem årene.
Støt os med lopper igen, og støt os med køb.
Vi afholder også loppemarked i år. Over en weekend, som vi plejer. Lørdagen er dagen hvor ”slaget” sker og søndagen er dagen for ”restsalg”, inden vi pakker væk. Se datoen herunder. Overskuddet rækker til den årlige udflugt for plejecenterets beboere og til vores arbejde i øvrigt. Turen har gennem årene været en spændende afveksling i plejecenterets daglige rytme.
Man kan støtte vores arbejde ved at møde op og købe vores lopper, men man kan også støtte os ved at give os ting og sager som vi kan sælge. Vi afhenter gerne selv, men vi kan desværre kun medtage ting vi er rimeligt sikre på at kunne sælge. Vi kan ikke sikre den nødvendige diskretion når indbo eller andet skal køres direkte til containerplads.
Vi tiltænkes ofte pæne og let sælgelige ting.
I 2008 har vi modtaget økonomisk støtte.
I 2008 har vi ansøgt om og modtaget støtte fra Lions Broager-Gråsten. Ansøgningen var med baggrund i forventelige ændringer i plejehjemmets køkkendrift. På plejehjemmet befinder sig nu derfor et køleskab, kaffemaskiner og termokander til disposition for vennekreds og øvrige gæster udenfor køkkenets åbningstid.
Vi takker for den støtte vi har modtaget.
Vi har modtaget Sønderborg Kommunes støtte til 2009
Sønderborg kommune har tildelt os støtte for hele 2009. Beløbet dækker ikke helt det ansøgte, men er på størrelse med sidste år.
Årets generalforsamling
Når dette læses har vennekredsen afholdt sin generalforsamling. Der vil være lagt planer for året og hvad en generalforsamling ellers forholder sig til.
|
Dalsmark Plejehjems Vennekreds afholder loppemarked: lørdag den 25. april, kl 13 – 17 og søndag den 26 april kl 10 – 14 på Dalsmark plejecenter.
Vi modtager fortsat lopper.
Stort og småt afhentes. Ring til: Anders Andersen 74 65 05 44
|