Rinkenæs Ungdoms og Idrætsforening
Programmet for RUIF sæson 2010/11
Vi starter alle aktiviteterne i uge 38.
Mandag:
Kl. 16.00 – 17.00 Senior volley
Kl. 19.00 – 22.30 Volleyball fra 18 år og opefter
Ved Gorm Filskov START DEN 20 SEPT.
Tirsdag:
Kl. 16.30 – 17.30 Børnegymnastik. 3 – 5 år
Ved Kristina, Sanne, Mette, Tobias og Tove
Onsdag:
Kl. 16.30 – 17.30 Forældre/barn gymnastik STARTER KUN HVIS DER FINDES INSTRUKTØR
Kl. 17.40 – 19.00 Bordtennis fra 3. kl. og op
Ved Jens P. Hansen og Kenneth Pedersen
Torsdag:
Kl. 16.00 – 17.00 Tempo-kids 0 – 2 klasse
Ved Heidi, Mette, Else, Finn, Inga og Maria
Kl. 18.00 – 18.55 Fun-Dance-latino NYHED
Ved Lena, Tine, Majken og Rikke
Kl. 19.00 – 20.30 (21.00) Pige/Dame gymnastik fra 25 år og opefter
Ved Dorte Melgaard og Betina Deutschbein
Fredag:
Kl. 17.00 – 19.00 Sport for sjov, alle aldre. Børn kun ifølge med en voksen. !!
Ved Gordon Erichsen
Badminton motionister:
Mandag Kl.17.10 – 18.50
Tirsdag Kl.18.00 – 22.30
Torsdag Kl.21.00 – 22.30
Fredag Kl.16.00 – 17.00 og 19.00 – 22.30
Lørdag Kl.08.00 – 16.00
Søndag Kl.08.00 – 13.00
Tilmelding ved Brian Hansen tlf.: 30 66 00 20
OBS. VIGTIG INFORMATION.
Tilmelding til badminton vil i denne sæson foregå i hallen på Rinkenæs skole den 2. sept. 2010 kl. 17-19 og den 3. sept. 2010 kl. 18-19.
Ved tilmelding udleveres samtidig nøgle til hallen mod depositum.
Lidt om de forskellige aktiviteter:
For alle gymnastikhold gælder en glidende alders overgang. Kontakt instruktørerne eller Conny på tlf. 74652898 hvis du er i tvivl om hvilket hold dit barn skal/kan deltage på.
Familiegymnastik for forældre og børn fra ca. 1-4 år.
(OBS STARTER KUN HVIS DER FINDES INSTRUKTØR.) JUHUUU der er fundet instruktører så bare mød op – vi ses!
En time for børnene med oplevelsen af, at lave sjov gymnastik. Desværre er det endnu ikke lykkedes os at finde afløsere for vores tidligere instruktører. Så har du lyst til at dele en time hver uge fra uge 38 med en flok glade og aktive forældre/børn så kontakt os hurtigst muligt. Evt. kurser betales af foreningen.
Gymnastik 3 -5 årige
Puslingegymnastik for børnehavebørn.
Så er der ikke længe til vi skal i gang med puslingegymnastik.
Vi glæder os til at løbe, hoppe, danse og springe på air track.
Vi glæder os til at være sammen med børnene og få de gode historier…
Vi glæder os rigtig meget til at se de "gamle" samt de nye børn til en god gymnastiksæson.
Hoppe hilsen fra Kristina, Sanne, Mette, Tobias og Tove
Tempokids 0.-2. kl. NYT.!
En ny gymnastiksæson står for døren – er du klar??
Hvis du godt kan lide at lege, springe og bevæge dig til god musik, så mød op i hallen ved Rinkenæs skole om torsdagen kl. 16-17. Vi skal lære at stå på hænder, lave vejrmøller, springe over buk og anden springgymnastik. Derudover skal vi lege en masse gamle og nye lege samt ”tumle” og bruge vores krop.
På gensyn torsdag d. 23. September kl. 16-17.
Heidi, Mette, Else, Finn, Inga og Maria
NYHED NYHED NYHED. Fun-Dance-latino
Torsdag fra kl. 18.00 – 18.55 prøver vi lidt nyt af. For alle dem der har lyst til at få rørt sig til lidt god musik. Og samtidig få mulighed for at dyrke sport sammen med sine børn.
Det er motionsdans for sjov, til hoftevridende rytmer. Formålet er at have det sjovt. Målgruppe er 8 – 98 årige, der har lyst til at dyrke motion på en anderledes, festlig og hyggelig måde. Det er meningen at 8-12 årige deltager ifølge af en voksen. Instruktører er: Lena, Tine, Majken og Rikke
Piche-gymnastik fra. 25 år og opefter.
(ca. alder, man må også godt være yngre, men det er for at understrege at det ikke er et junior-pige hold) Har du lyst til en masse snak, hygge, god musik og sved på panden, så bør du næste lige dukke op til vores første træning.
Holdet begyndte for 5 år siden, med stor opbakning og vi har haft et par herlige sæsoner, med en masse gymnastik, og hygge bagefter. Alle kan være med, også selvom du ikke har dyrket gymnastik før. Vi har det sjovt og knokler så sveden driver. Og selvfølgelig tager vi til opvisning. (kun dem der har lyst, naturligvis).
Vi glæder os til en forrygende sæson.
Dorthe Meldgaard og Betina Tranum Deutschbein.
Bordtennis fra 3 kl. og op, ved Jens P. Hansen og Kenneth Pedersen
Så er vi igen klar til en god omgang bordtennis. Vi har fire borde så der er plads til en del. Der kan spilles en mod en, men også to mod to. Vi har bolde, men i skal selv medbringe et bat.
Mød op til en god kamp. Også gerne voksne.
Badminton motionister voksne.
Se haltiderne ovenfor. Tilmelding ved Brian Hansen på faste tider. Se nedenfor.
Hallen er til rådighed i perioden 1. sept. – 30. april, dog undtaget i skolens ferier. Der gøres opmærksom på at reglerne i hallen skal overholdes. Der må ikke ryges i hal eller omklædningsrum. Deltagerne er selv ansvarlige for at rydde net på plads efter brug. De øvrige redskaber i hallen er kun for brugere på gymnastikholdene. Pris for badminton er pr. person, ikke pr. bane.
Tilmelding til badminton vil i denne sæson foregå i hallen på Rinkenæs skole den 2. sept. 2010 kl. 17-19
og den 3. sept. 2010 kl. 18-19.
Ved tilmelding udleveres samtidig nøgle til hallen mod depositum.
Volleyball, ved Gorm Filskov
Volleyball-afdelingen består af to mix-hold. Minimumsalderen er 18 år. Vi deltager hvert år i DGI’s turnering med to hold, som plejer at blive godt placeret. Vi starter sæsonen mandag d. 20. september 2010, og spilletiden er fra kl. 19.00-21.00 (22.30). Afdelingen modtager gerne nye spillere. Der er mulighed for deltagelse i både turnering og stævner, og turneringskampe afholdes altid på hverdage – aldrig i weekenden.
Vi er en glad og uformel afdeling, som mødes for at spille volleyball på motionsplan i sjovt og hyggeligt samvær. Så hvis du har lyst til at røre både kroppen og lattermusklerne, så mød op.
Vores træner hedder Gorm Filskov, tlf. 74407167/20163422, og han står gerne til rådighed, hvis du har spørgsmål.
Seniorvolley mandag 16.00 – 17.00
Motions volleyball for seniorer
Som noget nyt tilbyder RUIF volleyball for seniorer (50+ ->).
Vi mødes mandag eftermiddag fra kl. 16 til kl. 17 i Hallen ved Rinkenæs Skole. Vi er startet op i september måned sidste år og vil nu gerne være flere deltagere. Så hvis nogen har tid og lyst, er de meget velkomne til at være med.
Spørgsmål vedr. ovenstående kan rettes til Tina Justesen 74 65 06 05
Vel mødt.
Sport for sjov. Alle aldre og både mænd, kvinder, piger og drenge. Børn kun ifølge med en voksen.!
Denne aktivitet er ment som et tilbud til alle der har lyst til at bruge en time eller to sammen med sit barn. Der bliver spillet fodbold og andre boldspil. Der skal bare leges og kroppen skal bruges. Vi har små, store og bløde bolde, så kom bare om du er stor eller lille, vi skal bare bruge ”bolden” og kroppen. Det er da sjov motion.
Gordon Erichsen
KONTINGENTSATSER I RUIF 2010/2011.
|
Volleyball: |
|
|
Fra 18 år Senior |
550.- 200,- |
|
Badminton: |
|
|
Børn til 18 år |
205,- |
|
Motionister 18 år og op |
280,- |
|
Familie hold (2 voksne & 2 børn) |
650,- |
|
Gymnastik: |
|
|
Børn |
230,- inkl. en T-shirt |
|
Voksne |
230,- |
|
Forældre/barn Ekstra barn |
320.- inkl. en T-shirt 90,- inkl. en T-shirt |
|
Bordtennis 10 – 17 år |
200,- |
|
Bordtennis fra og med 18 år og op |
230,- |
Sport for sjov pr. familie 200,-
Pris for fun dance oplyses senere.
OBS LÆS VENLIGST DETTE.!
Der er mulighed for at prøve en sport 2 gange før at det er bindende.
Alle kontingenter er tillagt de 30,- pr. person i medlemsgebyr, da man skal være medlem for at deltage i RUIF’s aktiviteter. Det vil sige prisen er ikke steget, men medlemsgebyret er inkl. i ovenstående pris.
For at lette det administrative arbejde i bestyrelsen har man vedtaget et par ændringer i kontingentfastsættelse og rykkerprocedure. I den kommende sæson vil vi fastholde kontingent-priserne fra sidste år. Derimod bortfalder familierabat-ordningen. Dvs. at hvert familiemedlem vil modtage et girokort med et kontingentbeløb. Vi vil gerne opfordre folk til at indbetale hvert girokort for sig via homebanking, men det er naturligvis også muligt at indbetale kontant til kasserer Dorte Thomsen, Nalmadebro 46, Gråsten.
Girokort udstedes i oktober/november måned til betaling i december. Efter nytår vil vi følge op på, om nogle har glemt at indbetale og i så tilfælde vil I modtage en "venlig hilsen" fra vores kasserer. Såfremt vi bliver nødt til at kontakte jer 2 gange, vil 2. rykkerskrivelse medføre et rykkergebyr på kr. 50,00.
Husk at skrive girokortnr. og/eller navn på ved betaling da vi modtager nogle tilmeldinger hvor vi ikke kan finde betaler. Det giver unødvendige rykkerskrivelser.
Vi glæder os til at se rigtig mange aktive i foreningen.
På vegne af RUIF
Conny Hansen
En lille historie og billeder fra en dejlig tur med Sport for sjov holdet 2009/10
Med Gorden i Weissenhäuser Strand I april var vi, som går til "Sport for sjov", på en 3 dages tur i Weissenhäuser Strand. Et fantastisk sted med mange muligheder. Vi var 7 familier – 15 børn og 15 voksne. Vi kørte fra Rinkenæs en eftermiddag og tog så lige aftensmaden på en Burger King, til stor glæde for små og store drenge og piger. Da vi ankom til feriestedet, indkvarterede vi os og gik på opdagelse. Der var land i sigte og vi så et super badeland, et dyreparadis, restauranter, en kæmpe aktivitetshal med trampoliner, klatrevægge, jungleklatrebaner, mange rutschebaner, fodboldbane…og meget mere…ja, børnenes øjne lyste af forventningens glæde, også de voksnes 😉
