Rinkenæs Ungdoms og Idrætsforening
Formandens beretning generalforsamling 2007
Jeg må sige vi har igen haft et rigtig godt år. Der er fremgang i medlemstallet og vores aktiviteter har stor søgning. Økonomien er i top, det eneste vi kan ”klage” over er at vi mangler instruktører og hjælpeinstruktører til vores store børnegymnastik hold. Et positivt problem, som vi håber vi kan gøre noget ved.
Vi holdt den 15. nov. et borgermøde vedrørende byggeri af et klub/fælles/medborgerhus.
Selv om der ikke var mødt så mange op som vi havde håbet på, så vil jeg sige mødet var en succes.
Dem der var mødt op var interesserede og synes ideen var god.
Desuden havde vi fået lov til at stille op til skolefesten med en lille ”bod” hvor vi kunne fortælle om vores ide. Så kunne det jo være at det lykkes at få flere af byens borgere til at fatte interesse for ideen.
Den 27. feb. prøvede vi en sidste gang om det skulle være muligt at samle folk til det forberedende arbejde, til det der senere gerne skulle blive et samlingssted for byens borgere. Men det lykkedes ikke, så planerne er lagt i skuffen. Vi havde modtaget 9.000 kr. af tombolaforeningen til uforudsete udgifter. De resterende penge vil nu i stedet blive brugt til andre formål der måske kan forbedre vores pladsproblemer i hallen.
I år havde vi, på grund af manglende opbakning de senere år, valgt at springe let og elegant over den fælles juletræsfest. I stedet holdt vi fælles juleafslutning for alle børneholdene den 14. dec. Det foregik i hallen med lidt gymnastik og en overraskelse der passede til publikum og årstiden. Og så bagte instruktører og forældre pølsehorn der blev spist inden vi gik hjem. Det var en stor succes.
Der er en tilvækst fra 69 børnegymnaster i 2005 til 82 i 2006.
Den 7. feb. prøvede vi igen lidt nyt i foreningen. Vi holdt lottospil i hallen. Der mødte 25 frem, ikke en succes men måske noget vi kan få vendt til en aktivitet der er værd at satse på, hvis vi kan få nok til at møde op. Bedre annoncering.!
Sankt Hans og Parkunderholdning. Er blevet en tradition som giver et godt overskud til fordeling mellem de tre deltagende foreninger. Vi fortsætter samarbejdet.
Ringridning: Vi får i alt 56 kr. i timen og vi har 290 timer, på min regnemaskine bliver det til 16.240 kr.
Vi har været idémænd bag en ny kommende tradition. Årets sommerfest som blev afviklet den 19. august. Det blev til en dejlig dag med en del deltagere i løbet af dagen og med ca. 130 deltagere ved aftenens fest. Jeg mener det var en succes. Især set i forhold til vores sidste nøglefest hvor vi var ca. 80. pers. i teltet til spisen. Og det afsluttende møde i ”Rinkenæs–sommerfest” viste det har givet 6.300 kr. i overskud. Der var enighed om at lade pengene stå på fælles konto og lave en fest igen næste år. Som vi allerede den 10. januar er startet op med at planlægge. De forskellige foreninger i byen og et par frivillige, er godt i gang med planlægningen festen. Lige som sidste år vil det dreje sig om én dag, med aktiviteter for hele familien fra ca. kl. 10-16. og igen fest i hallen for dem over 18 år, fra kl. 19. og med slut kl. 02.00. I år med Rinkenæs revy. Dato 1. september 07
Vi har været inviteret til repræsentantskabsmøde i GSI. d. 7. nov. Man holder liv i sammenslutningen 1 år endnu og ser så hvad der sker i den ny storkommune.
Der har haft lidt problemer med en flok unge mennesker som ”lurer” på om hallen bliver udnyttet. De spiller fodbold og har haltid heroppe om søndagen og har derfor nøgle. Hvis de ser der ikke lige er nogen går de i gang, og de påstår at de har fået lov af Preben Halbestyrer i Gråsten og af Mogens Hansen. Problemet er at vi så ikke har styr på hvad der sker i hallen og hvem der har ansvaret. Som minimum bør de melde sig ind i vores forening og betale kontingent. Så vi kan få nogle faste aftaler.
Desværre viste det sig at de ikke gav helt reelle oplysninger til os og de har derfor fået melding om at vi ikke ønsker dem i vores forening. Der har siden ikke været problemer.
Gymnastikopvisning.
Den 25 marts afviklede vi årets gymnastik opvisning. Der var i år 5 egne hold og så et gæstehold, Gråsten air-track hold. Vi sluttede vi sæson 2006/7 med et brag af en opvisning. Aldrig, i min tid som formand, har vi haft så mange børn på holdene.
Vi havde indstillet en ung instruktør til Lions udveksling, en tur der i 2007 går til Australien. Desværre blev det ikke ham der vandt lodtrækningen men det blev dog til en lokal aktiv spejderpige.
Der har været forespørgsel fra Borger/familieforeningen om en evt. sammenlægning af vores to foreninger. Vi har meldt ud at hvis Borger/familieforeningen ikke kunne skaffe folk til bestyrelsen ved den ekstraordinære generalforsamling ville vi acceptere en sammenlægning. Selvfølgelig ser vi helst at foreningerne kan bestå som to selvstændige foreninger, men vi ønsker ikke at Borger/familieforeningens arbejde skal gå tabt. Lykkes det at skaffe folk til deres beståen er vi ikke interesserede i en sammenlægning. Hvad fremtiden så viser må den nye bestyrelse tage stilling til.
Også i 2006 gik vores bestyrelses sommerfest til Plys og Niels i Kløften. Vi havde en dejlig dag sammen med vores respektive familier. Tak for hus og hjerterum Plys.
Tak til bestyrelsen for et rigtig godt samarbejde. Tak til vore instruktører og hjælpeinstruktører for jeres store indsats. Tak til de frivillige der gerne giver en hjælpende hånd til foreningen.
Formand
Conny Hansen
Som flere nok har lagt mærke til måtte vi igennem 2 ekstra ordinære generalforsamlinger før det lykkedes at få en ny bestyrelse sat sammen. Men det lykkedes og jeg vil gerne sige tak til vores nye bestyrelses medlem, Poul-Henning Nielsen, fordi han vil give os noget af hans fritid. Også tak til Lissi Erichsen her stillede op som suppleant.
Jeg har stadig svært ved at forstå så mange har noget imod at stille op til bestyrelsen, vi har mange positive oplevelser, et godt sammenhold og er medvirkende til at Rinkenæs ikke bliver en soveby. Er det ikke værd at give lidt af sin tid til.?
Conny Hansen
Programmet for RUIF sæson 2007/8
Vi starter aktiviteterne i uge 36.
Mandag:
Kl. 19.00 – 22.30 Volleyball fra 18 år og opefter
Ved Gorm Filskov
Tirsdag:
Kl. 16.30 – 17.30 Børnegymnastik. 3 – 5 år
Ved Heidi Lemvig, Annette og Maria
Onsdag:
Kl. 16.30 – 17.30 Forældre/barn gymnastik
Ved Tove Jensen, Annette Nissen og Karina Poulsen
Kl. 19.00 – 20.00 Bordtennis fra 10 år og opefter.
Ved Anders Moseholt
Torsdag:
Kl. 16.30 – 17.40 Mix gymnastik 0 – 2 klasse
Ved Klaus Deutschbein, Morten og Niels
Kl. 17.45 – 19.00 Mix gymnastik 3 – 7 klasse
Ved Martin og Morten
Kl. 19.15 – 21.00 Pige/Dame gymnastik fra 25 år og opefter
Ved Dorthe Meldgaard og Bettina Deutschbein
Fredag:
Kl. 17.00 – 19.00 Sport for sjov, alle aldre.
Ved Gordon Erichsen
Badminton motionister:
Mandag Kl.16.00 – 18.45
Tirsdag Kl.17.00 – 20.00 og 21.00 – 22.30
Onsdag Kl.18.00 – 19.00 og 21.00 – 22.30
Torsdag Kl.21.00 – 22.30
Fredag Kl.16.00 – 17.00 og 19.00 – 22.30
Lørdag Kl.08.00 – 16.00
Søndag Kl.08.00 – 13.00
Badminton motionister, tilmelding ved Gordon Erichsen tlf. 74 65 39 93.
Lidt om de forskellige aktiviteter:
Forældre/barn gymnastik 1-3 år
Hej forældre og børn!!
Så går vi i gang med endnu en sæson. Riv en time ud af kalenderen og vær sammen med dit barn/børn til en sjov time med lege, sang, spil og redskaber, hvor motorisk udfordring vil være i centrum. (derfor skal børn helst kunne gå nogenlunde).
På glædeligt gensyn
Tove Jensen, Annette Nissen og Karina Poulsen
Gymnastik 3 -5 årige
Puslingegymnastik for børnehavebørn.
Så er der ikke længe til vi skal i gang med puslingegymnastik.
Vi glæder os til at løbe, hoppe, danse og springe på air track.
Vi glæder os til at være sammen med børnene og få de gode historier…
Vi glæder os rigtig meget til at se de "gamle" samt de nye børn til en god gymnastiksæson.
Hoppe hilsen fra Maria, Anette og Heidi
Var der en mor eller far der kunne tænke sig at lege med, en gang i mellem, så kan vi altid bruge et par ekstra hænder. Så kan vi få gang i mere og børnene når ikke at kede sig fordi vi kan have gang i flere aktiviteter på en gang.
Gymnastik mixhold 0 – 2 klasse
Til alle drenge og piger der har lyst til at hoppe og springe.
Vi skruer op for musikken, løber og leger, laver møller og ruller, klatrer og svinger, står på hænder og laver saltoer.
Så har du lyst til at lege med så ses vi torsdag fra 16.30-17.45.
Vi vil meget gerne have forældre med lidt legesjæl til at give en hjælpende hånd hvis i, har tid en torsdag eller to.
Klaus, Morten og Niels
Spring mix fra 3 – 7 klasse.
Smil til verden og verden smiler til dig. J Sådan skal det gerne være hver dag. Vi er 2 friske unge instruktør er der klar til at sparke lidt liv i jer og udfordre jer motorisk og rytmisk. Der vil blive lagt vægt på spring, der vil også blive lidt rytme. Vi starter op torsdag d. 6. september med noget hygge og ryste sammen. Vi planlægge at afholde en trænings weekend senere på sæsonen, mere info følger senere. Vi glæder os til at se jer til en frisk omgang gymnastik.
Martin Hansen og Morten Steffensen.
Piche-gymnastik fra. 25 år og opefter. (ca. man må også godt være yngre, men det er for at understrege at det ikke er et junior-pige hold) Har du lyst til en masse snak, hygge, god musik og sved på panden, så bør du næste lige dukke op til vores første træning. Holdet begyndte for 2 år siden, med stor opbakning og vi har haft et par herlige sæsoner, med en masse gymnastik. Håber i så os til opvisningen, det var os med gulvskrupperne. Alle kan være med, også selvom du ikke har dyrket gymnastik før. Vi har det sjovt og knokler så sveden driver. Og selvfølgelig tager vi til opvisning. (kun dem der har lyst, naturligvis). Vi glæder os til en forrygende sæson. Dorthe Meldgaard og Betina Tranum Deutschbein.
Bordtennis fra 10 år og op, ved Anders Moseholt
Så er vi friske på at se bordtennis interesserede i alle aldre til en god omgang bordtennis. Vi har fire borde så der er plads til en del. Der kan spilles en mod en men også to mod to. Vi har bolde, men i skal selv medbringe et bat. .
Mød op til en god kamp.
Badminton motionister voksne.
Se haltiderne ovenfor. Tilmelding ved Gordon Erichsen
Hallen er til rådighed i perioden 1. sept. – 30. april. Nøgle udleveres ved pedellen på skolen mod depositum.
Volleyball, ved Gorm Filskov
Volleyball-afdelingen består af to mix-hold. Minimumsalderen er 18 år. Vi deltager hvert år i DGI’s turnering med to hold, som plejer at blive godt placeret. Såfremt vi kvalificerer os til Landsmesterskabet i Volleyball, som løber over en weekend i april, deltager vi som regel også med to hold.
Vi starter sæsonen mandag d. 4. september 2006, og spilletiden er fra kl. 19.00-21.00 (22.30). Afdelingen modtager gerne nye spillere, dog helst let-øvede. Der er mulighed for deltagelse i både turnering og stævner, og turneringskampe afholdes altid på hverdage – aldrig i weekenden.
Vi er en glad og uformel afdeling, som mødes for at spille volleyball på motionsplan i sjovt og hyggeligt samvær. Så hvis du har lyst til at røre både kroppen og lattermusklerne, så mød op mandag d. 3-9-2007.
Vores træner hedder Gorm Filskov, tlf. 74 40 71 67, og han står gerne til rådighed, hvis du har spørgsmål.
Sport for sjov. Alle aldre og både mænd, kvinder, piger og drenge.
Denne aktivitet er ment som et tilbud til alle der har lyst til at bruge en time eller to sammen med sit barn. Der bliver spillet fodbold og andre boldspil. Der skal bare leges og kroppen skal bruges. Vi har små, store og bløde bolde, så kom bare om du er stor eller lille, vi skal bare bruge ”bolden” og kroppen. Det er da sjov motion.
Gordon Erichsen
KONTINGENTSATSER I RUIF 2007/2008.
|
Volleyball: |
|
|
Fra 18 år |
520.- |
|
Badminton: |
|
|
Børn til 18 år |
175,- |
|
Motionister 18 år og op |
250,- |
|
Familie hold (2 voksne & 2 børn) |
550,- |
|
Gymnastik: |
|
|
Børn |
200,- inkl. en T-shirt |
|
Voksne |
200,- |
|
Forældre/barn Ekstra barn |
260.- 60,- inkl. en T-shirt |
|
Bordtennis 10 – 17 år |
170,- |
|
Bordtennis fra og med 18 år og op |
200,- |
OBS LÆS VENLIGST DETTE.!
Der er mulighed for at prøve en sport 2 gange før at det er bindende.
Alle kontingenter tillægges 30,- pr. person i medlemsgebyr, da man skal være medlem for at deltage i RUIF`s aktiviteter. Familie kontingent 2 voksne/2 børn: 100,-
VI YDER SØSKENDERABAT; når flere søskende deltager i vore aktiviteter ydes et engangsbeløb på 50,- i rabat uanset antal søskende. Rabatten gælder ikke hvis man har 2 eller flere børn med til forældre/barn gymnastik.
Husk.!! Giv selv besked til træneren, så kan vi samle kontingenterne på et fælles girokort.
Samtidig gør vi opmærksom på at vi strammer op omkring manglende/glemte indbetalinger. Allerede ved første rykker tillægges et gebyr på 50,-. Girokort udsendes i oktober måned, så skulle du være i tvivl om du har fået et girokort eller er det bortkommet, så kontakt hurtigst lederen for at få et nyt. Det er ærgerligt at skulle betale et ekstra gebyr.
Vi glæder os til at se rigtig mange aktive i foreningen.
På vegne af RUIF
Conny Hansen
RUIF´s bestyrelse pr. juni 2007
Formand: Conny Hansen
Hvedemarken 13
6300 Gråsten
Tlf. 74 65 28 98
Næstformand: Gitte Jespersen
Nederbyvej 128
6300 Gråsten
Tlf. 74 65 34 65
Sekretær: Plys Rousing
Fjordvej 22
6300 Gråsten
Tlf. 74 60 82 36
Kasserer: Dorte Thomsen
Nalmadebro 46
6300 Gråsten
Tlf. 73 65 16 65
Øvrige: Gordon Erichsen
Hvedemarken 10
6300 Gråsten
Tlf. 74 65 39 93
Tina Justesen
Hvedemarken 115
6300 Gråsten
Tlf. 74 65 06 05
Poul-Henning Nielsen
Hvedemarken 47
6300 Gråsten
Tlf. 74 65 16 08
Suppleant: Peter Christiansen
Hvedemarken 113
6300 Gråsten
Tlf. 73 65 22 75
Lissi Erichsen
Bakkegården 40
6300 Gråsten
Tlf. 73 65 08 01
Udvalgsformænd:
Gymnastik: Conny Hansen
Volley: Dorte Thomsen
Bordtennis: Conny Hansen
OK/Samspil: Plys Rousing
Ringridning: Gitte Jespersen
Parkunderholdning: Tina Justesen og Conny Hansen
Badminton: Gordon Erichsen