Nyt fra RUIF – Sep 2006

Rinkenæs Ungdoms og Idrætsforening

Formandens beretning maj 2006.

Som formand kan jeg kun sige at vi igen har haft er utrolig godt år. Overskuddet er meget lille men det er vores aktivitetsniveau så til gengæld ikke. Grunden til det lille overskud er også en naturlig del af den øgede aktivitet i foreningen. Vi har investeret i en air-track. For mig at se en god og fornuftig investering i vores fremtid. Hvilket fremgangen i gymnastik afdelingen tydelig viser. Vi har været med til at lave en petanquebane, desværre er den endnu ikke helt færdig og den er endnu ikke indviet, men der bliver den om ikke før så til byens sommerfest i august.

Vi har igen deltaget ved både skt. Hans og parkunderholdning og i år med et flot overskud.

Ringridningen i Gråsten har ikke været så givtig i år, pga. nogle fejlinvesteringer i ringrider komiteen, men vi har haft mange frivillige der har ydet en flot indsats. Og det skal de igen have en stor tak for.

Juletræsfesten var i 2005 bestemt ikke en succes. Selv om de få fremmødte hyggede sig og nød den gode musik fra Brandværnsorkestret, samt nissemors underholdning og aktivering af børnene så er vi i bestyrelsen enige om at det ikke er det koncept en juletræsfest fremover skal følge, hvis vi i overhovedet skal have en juletræsfest. Men det kunne jo være at vi i fællesskab med folkene bag åben skole og vores instruktører kunne finde på en ny måde at holde lidt juleafslutning for vores aktive. Men det arbejdes der på.

Vi har igen holdt sommerfest ved Plys, det tegner til at blive en dejlig tradition, hvis Plys da stadig har lyst til at have os. Tak for dit hjerterum, Plys.

Vi har søgt materialetilskud i 2005, men pga. besparelser kom vi ikke i betragtning. Vi håber på bedre held i 2006.

Tombolaforeningen har vi også søgt, desværre med samme resultat.

Og så har vi sammen med skolen fået en kanon god ide. Vi vil i samarbejde med de øvrige foreninger i byen lave en én dags byfest. Festen er planlagt til at løbe af stablen den 19. aug. i år. Festen bliver holdt på skolens grund og vil involvere både skole, hal og sportsplads.

Vores ide er at starte med forskellige aktiviteter og måske nogle boder i løbet af dagen. Om aftenen skal der så sluttes af med en kanon fest i hallen. Skole/sfo, brandværnet og orkesteret, spejderne, aftenskolen, pensionist foreningen, kunstforeningen, revy holdet, RUIF og et par frivillige sagt ja til at være med. Vi håber så at der undervejs viser sig et par mere der kunne tænke sig at give en hånd med.

Vi har i foreningen forsøgt med et bestyrelsesmøde hvor også instruktører og hjælpetrænere også var inviteret, det var en succes, som vi gerne vil gentage. Instruktører og hjælpetrænere får indblik i vores arbejde og de kommer med tips og gode ideer til bestyrelsen.

Og så er der jo lige vores årlige afslutning på gymnastik sæsonen.

Vi har i samråd med instruktørerne valgt at afvikle opvisningen i hallen, som vi plejer, selv om pladsen er ved at være noget trang. Men alle redskaber er jo i hallen og børnene er trygge ved ”deres” hal.

Det blev til fire egne hold og to gæstehold der deltog. Det var igen en udsøgt fornøjelse at opleve. Jeg er imponeret over al den energi og fantasi der bliver udfoldet. Og så kommer jeg til at tænke på alle de ting der kan lade sig gøre når vi er fælles om det. Fra bestyrelsen skal der lyde en stor tak til alle de involverede. Instruktører, hjælpeinstruktører, frivillige hjælpere, gymnaster, forældre og familier. Tak for indsatsen, hjælpen og kagebagning. Uden jer var der endnu mere arbejde til bestyrelsen, vi sætter stor pris på al hjælp, stor som lille.

Haltimerne er endnu ikke færdig fordelt, vi mangler lige en sidste udmelding. Men det ser ud til at vi har fået de timer vi plejer at have og desuden 1 ½ time mere om onsdagen, som aftenskolen tidligere har haft. Så er det bare at komme i gang med planlægningen

Og så har vi lige været til en del møder i den nye storkommune vedr. Idrætspolitik i ny Sønderborg kommune. Der var blevet nedsat en midlertidig gruppe til at udarbejde en politik og vedtægter til en sådan. Sidste nyt: den 17. maj var der stiftende generalforsamling og dermed er en gruppe på 11 blevet valgt til være mellemmænd mellem foreningerne og ny Sønderborg kommune.

Gymnastik.:

Der er en tilvækst fra 52 til 69 børnegymnaster, det må vi da sige er flot, men det kan vi bla. takke Klaus Deutschbein og hans store arrangement for. Og måske også air-tracken for.

Vi har været heldige at der også på hjælpetræner siden er tilgang og det går så at vi måske får mulighed for at dele det store børnehold i to og dermed også udvide aldersgrænsen. Vi satser på at Annika og Martin vil hjælpe igen efter deres efterskole ophold.

Betina D´s damehold er også en succes med 24 deltagere og vi håber det bliver muligt at give holdet lidt mere haltid.

Heidi har klaret sit første år flot og har mod på at fortsætte. Hun har stadig to unge og en voksen hjælpetræner.

Også Tove Jensen fortsætter med sit forældre-barn hold, om Annette Schmidt også fortsætter må tiden vise, hun venter barn til sommer. Så er det lige om tid og overskud er til gymnastik også.

Bordtennis: En tilbagegang til kun 10 deltagere i år. (12) John D. Hansen har valgt at stoppe som træner, men har nået at engagere Anders Moseholt så meget i sporten at han godt vil fortsætte som træner.

Mange tak til John for han store arbejde med at få holdet op at stå.

Tak til vores instruktører og hjælpere, i gør et flot arbejde..

Programmet for RUIF sæson 2006/7

Vi starter aktiviteterne i uge 36.

Mandag:

Kl. 19.00 – 22.30 Volleyball fra 18 år og opefter

Ved Gorm Filskov

Tirsdag:

Kl. 16.30 – 17.30 Børnegymnastik. 3 – 5 år

Ved Heidi Lemvig, Annette og Maria

Onsdag:

Kl. 16.30 – 17.30 Forældre/barn gymnastik

Ved Tove Jensen

Kl. 19.00 – 21.00 Bordtennis fra 10 år og opefter.

Ved Anders Moseholt

Torsdag:

Kl. 16.30 – 17.45 Mix gymnastik 0 – 2 klasse

Ved Klaus Deutschbein, Anders, Frederik og Søren

Kl. 17.45 – 19.00 Mix gymnastik 3 – 7 klasse OBS NYT !!

Ved Anika, Matilde, Martin, Anders? og Conny Hansen.

Kl. 19.00 – 20.30 Pige/Dame gymnastik fra 25 år og opefter

Ved Bettina Deutschbein

Fredag:

Kl. 17.00 – 19.00 Fodbold for sjov, alle aldre.

Ved Gordon Erichsen

Badminton motionister:

Mandag Kl.16.00 – 18.45

Tirsdag Kl.18.00 – 20.00 og 21.00 – 22.30

Onsdag Kl.21.00 – 22.30

Torsdag Kl.20.30 – 22.30

Fredag Kl.16.00 – 17.00 og 19.00 – 22.30

Lørdag Kl.08.00 – 16.00

Søndag Kl.08.00 – 13.00

Badminton motionister, tilmelding ved Gordon Erichsen 74 653 993

Lidt om de forskellige aktiviteter:

Forældre/barn gymnastik 1-3 år, ved Tove Jensen

Hej forældre og børn!!

Så går vi i gang med endnu en sæson. Riv en time ud af kalenderen og vær sammen med dit barn/børn til en sjov time med lege, sang, spil og redskaber, hvor motorisk udfordring vil være i centrum. (derfor skal børn helst kunne gå nogenlunde).

På glædeligt gensyn

Tove tlf. 74 65 01 58

Gymnastik 3 -5 årige

Puslingegymnastik for børnehavebørn.

Så er der ikke længe til vi skal igang med puslingegym.

Vi glæder os til at løbe, hoppe, danse og springe på air track.

Vi glæder os til at være sammen med børnene og få de gode historier…

Vi glæder os rigtig meget til at se de "gamle" samt de nye børn til en god gymnastiksæson.

Hoppe hilsen fra Maria, Anette og Heidi

Var der en mor eller far der kunne tænke sig at lege med, en gang i mellem, så kan vi altid bruge et par ekstra hænder. Så kan vi få gang i mere og børnene når ikke at kede sig fordi vi kan have gang i flere aktiviteter på en gang.

Gymnastik mixhold 0 – 2 klasse OBS ændring.!

Til alle drenge og piger der har lyst til at hoppe og springe.

Vi skruer op for musikken, løber og leger, laver møller og ruller, klatrer og svinger, står på hænder og laver saltoer.

Så har du lyst til at lege med så ses vi torsdag fra 16.30-17.45.

Vi vil meget gerne have forældre med lidt legesjæl til at give en hjælpende hånd, hvis i har tid en torsdag eller to.

Klaus, Frederik, Anders og Søren

Gymnastik mixhold fra 3 – 7 klasse. OBS NYT!!

Det er i år lykkedes for os at skaffe instruktører til et gymnastik hold mere. Så nu er der ingen undskyldning mere, for ikke at kunne gå til gymnastik.

Vi er 2 ny uddannet instruktører og 2 hjælpetrænere der gerne vil lære jeres børn noget. Derfor starter vi et hold for 3-7 kl. Vi vil gerne lave nogle spring med nye udfordringer til børnene. Vi vil gerne skabe en ”aha” oplevelse for børnene. Så de kommer hjem og har noget at fortælle om. Vi vil ikke lave ret meget børnene kender fra skolen. Og fordi dette er et nyt hold starter vi hårdt ud. Så vi regner med at alle er der til tiden altid, så vi kan starte med det samme. Vi håber i vil møde med et smil og være klar til noget sjov. Vi som instruktører har et mål for året. Det mål hedder at alle skal forbedre sig på en eller anden måde. Kan du ikke lave en vejrmølle når du kommer, og vil du gerne lære det.? Så laver vi sammen med dig et mål der hedder, jeg vil lære at lave vejrmøller inden året er slut. Hvis du når målet bliver der sat et nyt mål. På den måde har du altid et nyt mål at se frem til. Smil til verden og verden smiler til dig. J Vi glæder os til at se jer til en frisk omgang gymnastik. Mathilde, Anika, Anders og Martin. (Voksen på holdet Conny Hansen)

Piche-gymnastik fra. 25 år og opefter.

(ca. man må også godt være yngre, men det er for at understrege at det ikke er et junior-pige hold):

Har du lyst til en masse snak, hygge, god musik og sved på panden, så bør du næste lige dukke op til vores første træning.

Holdet begyndte sidste år, med stor opbakning og vi havde en herlig sæson, med en masse gymnastik, og endte ud i en fin opvisning.

Alle kan være med, også selvom du ikke har dyrket gymnastik før. Vi har det sjovt og knokler så sveden driver.

Og selvfølgelig tager vi til opvisning ( kun dem der har lyst, naturligvis)

Jeg glæder mig til en forrygende sæson. OBS NY TID.

Betina Tranum Deutschbein.

Bordtennis for 10 – 16 årige og voksne, ved Anders Moseholt

Så er vi friske på at se bordtennis interesserede i alle aldre til en god omgang bordtennis. Vi har nu fire borde så der er plads til en del. Der kan spilles en mod en men også to mod to. Vi har bolde, men i skal selv medbringe et bat. Vi regner med at de yngste spillere starter fra kl.19 – 20 og at de lidt ældre tager timen efter. Men det aftales efterhånden med Anders.

I

Badminton motionister voksne.

Se haltiderne ovenfor. Tilmelding ved Gordon Erichsen. 74 65 39 93

Hallen er til rådighed i perioden 1. sept. – 30. april. Nøgle udleveres ved pedellen på skolen mod depositum.

Volleyball, ved Gorm Filskov

Volleyball-afdelingen består af to mix-hold. Minimumsalderen er 18 år. Vi deltager hvert år i DGI’s turnering med to hold, som plejer at blive godt placeret. Såfremt vi kvalificerer os til Landsmesterskabet i Volleyball, som løber over en weekend i april, deltager vi som regel også med to hold.

Vi starter sæsonen mandag d. 4. september 2006, og spilletiden er fra kl. 19.00-21.00 (22.30). Afdelingen modtager gerne nye spillere, dog helst let-øvede. Der er mulighed for deltagelse i både turnering og stævner, og turneringskampe afholdes altid på hverdage – aldrig i weekenden.

Vi er en glad og uformel afdeling, som mødes for at spille volleyball på motionsplan i sjovt og hyggeligt samvær. Så hvis du har lyst til at røre både kroppen og lattermusklerne, så mød op mandag d. 4-9-2006.

Vores træner hedder Gorm Filskov, tlf. 74 40 71 67, og han står gerne til rådighed, hvis du har spørgsmål.

Fodbold for sjov. Alle aldre. OBS NYT.!!

Denne aktivitet er ment som et tilbud til alle der har lyst til at bruge en time eller to sammen med sit barn. Og selvfølgelig for at spille fodbold. Vi har små, store og bløde fodbolde, så kom bare om du er stor eller lille, vi skal bare bruge ”bolden” og kroppen. Det er da sjov motion.

Gordon Erichsen

KONTINGENTSATSER I RUIF 2006/2007.

Volleyball:

Fra 18 år

520.-

Badminton:

Børn til 18 år

175,-

Motionister 18 år og op

250,-

Familie hold (2 voksne & 2 børn)

550,-

Gymnastik:

Børn

200,- inkl. en T-shirt

Voksne

200,-

Forældre/barn

Ekstra barn

260.-

60,- inkl. en T-shirt

Bordtennis 10 – 17 år

170,-

Bordtennis fra og med 18 år og op

200,-

Der er mulighed for at prøve en sport 2 gange før at det er bindende.

Alle kontingenter tillægges 30,- pr. person i medlemsgebyr, da man skal være medlem for at deltage i RUIF`s aktiviteter. Familie kontingent 2 voksne/2 børn: 100,-

VI YDER SØSKENDERABAT; når flere søskende deltager i vore aktiviteter ydes et engangsbeløb på 50,- i rabat uanset antal søskende. Rabatten gælder ikke hvis man har 2 eller flere børn med til forældre/barn gymnastik.

Husk.!! Giv selv besked til træneren, så kan vi samle kontingenterne på et fælles girokort.

Samtidig gør vi opmærksom på at vi strammer op omkring manglende/glemte indbetalinger for kontingenter. Allerede ved første rykker tillægges et gebyr på 50,-. Girokort udsendes i oktober måned, så skulle du være i tvivl om du har fået et girokort eller er det bortkommet, så kontakt hurtigst lederen for at få et nyt. Det er ærgerligt at skulle betale et ekstra gebyr. Desuden vil vi prøve at møde op til et par træninger hvor der så kan betales kontant. Datoer oplyses senere.

Vi glæder os til at se rigtig mange aktive i foreningen.

På vegne af RUIF

Conny Hansen

RUIF´s bestyrelse pr. maj 2006

Formand: Conny Hansen

Hvedemarken 13

6300 Gråsten

Tlf. 74 65 28 98

Næstformand: Gitte Jespersen

Nederbyvej 128

6300 Gråsten

Tlf. 74 65 34 65

Sekretær: Plys Rousing

Fjordvej 22

6300 Gråsten

Tlf. 74 60 82 36

Kasserer: Dorte Thomsen

Nalmadebro 46

6300 Gråsten

Tlf. 73 65 16 65

Øvrige: Marianne Saul

Hvedemarken 103

6300 Gråsten

Tlf. 74 65 12 19

Gordon Erichsen

Hvedemarken 10

6300 Gråsten

Tlf. 74 65 39 93

Tina Justesen

Hvedemarken 115

6300 Gråsten

Tlf. 74 65 06 05

Suppleant: Peter Christiansen

Hvedemarken 113

6300 Gråsten

Tlf. 73 65 22 75

Udvalgsformænd:

Gymnastik: Conny Hansen

Volley: Marianne Saul

Bordtennis: Conny Hansen

OK/Samspil: Plys Rousing

Ringridning: Gitte Jespersen

Parkunderholdning: Tina Justesen og Conny Hansen

Badminton: Gordon Erichsen

Byggeudvalg: Tina Justesen, Plys Rousing og Conny Hansen