Nyt fra RUIF – Nov 2010

Rinkenæs Ungdoms og Idrætsforening

Volley:

Man regner med en bruttotrup på 15 spillere, heraf er der 5 damer!! En er helt ny spiller, en er vendt tilbage efter barsel og en er ligeledes tilbage efter et års skadespause. Ingen nytilgang af herrer. Der er tilmeldt 2 hold til DGI’s turnering, 1 x Mix A og 1 x Åben motion, som startes op i uge 43. Der startes op med hjemmebanekamp for mix A mandag, den 25. oktober. Åben Motion har hjemmebanekamp mandag, den 29. november.

ruiflogo.jpg

Bordtennis

Nyt bordtennishold startet i Rinkenæs, søger flere deltagere til bordtennis i aldersgruppen 10 år og opefter.

Vi spiller onsdag kl. 17.45 til 19.00 i hallen på Rinkenæs skole.

Giv gerne lige en melding hvis I har interesse – send mail på portefee1973@gmail.com eller ring på tlf. 9817 8486.

Gymnastik

Så er vi godt i gang med en ny sæson gymnastik. Ved sæsonafslutning i foråret stod vi uden instruktører på Forældre/barn-holdet og på Springmix. Det så desværre ud til at vi var nød til at nedlægge begge hold, men lige inden sæsonstart var vi så heldige at Angelina og Rikke meldte sig til at været instruktører på forældre/barn-holdet, det er vi rigtige glade for.

Spingmix blev desværre ikke til noget, men så har vi jo fået fantastiske Fun Dance Latino på samme tidspunkt om torsdagen. Det er et hold med total gang i den, de danser og bevæger sig til lækker musik. Det er for alle, både børn og voksne, der har lyst til at bevæge sig og få lidt sved på panden. Børn under 12 år dog ifølge med en voksen. Instruktører er Rikke, Lena, Maiken og Tine.

Vores gamle hold Løveungerne, Tempo-kids og Gajol-holdet er også kommet godt i gang efter en dejlig varm sommer. Skulle der være nogen der ikke lige er nået at starte er det ikke for sent endnu, kom bare, der er altid plads til flere.

I år har vi været så heldige at der er rigtige mange der har meldt sig som hjælpeinstruktører. Det er dejligt at der stadig findes så mange der har lyst til at bidrage til det frivillige foreningsliv i Rinkenæs. Til alle nye som gamle instruktører og hjælpeinstruktør” velkommen til en ny sæson” i RUIF.

Den 18. september var alle instruktører og hjælpere inviteret til Flensborg for at se Verdensholdet give opvisning. Der var desværre en del der var forhindret, men vi der var afsted fik en kæmpe oplevelse med hjem. De er så dygtige og laver en opvisning der er så flot, at man bare sidder helt stille og får kuldegysninger. Opvisningen var starten på deres verdensturne, hvor de lægger ud i USA med at være i 2½ måned og så skal de en tur forbi Hawaii og Kina. De er tilbage i Danmark igen næste år hvor de har nogle afsluttende opvisninger.

På vegne af RUIF

Heidi Lemvig