Rinkenæs Ungdoms og Idrætsforening
RUIF’s generalforsamling onsdag d. 23. marts 2011 kl.19.30.
Hermed følger sammendrag af formandens beretning. Hele beretningen kan læses på www.ruif-rinkenaes.dk
Velkomst:
Formanden startede med at se tilbage på året der gik. Vores økonomi er god og der er et lille plus på bundlinjen også selvom vi har valgt ikke at deltage i Gråsten Ringridnings arrangement.
I år har igen fået nogle nye redskaber til vores sportsaktiviteter, bl.a. har vores bordtennis fået et nyt bord og her er der planlagt yderligere investeringer, for at efterkomme den store efterspørgsel på dette område.
Skt. Hans:
Vi har sædvanen tro afviklet Skt. Hans ved Spejderhytten i samarbejde med Borgerfamilie foreningen, Rinkenæs Frivillig Brandværn og Spejderne. Det blev en pæn besøgt aften, hvor der blev sunget og underholdt af bl.a. spejderne. Og for første gang var Rinkenæs Ungdomsskole repræsenteret med ca. 60 unge. Båltalen blev holdt af Marianne Østergaard. Der var omkring 100-120 deltagere og der blev spist pølser, is, slik og kager i lange baner. Arrangementet gav et pænt overskud.
Parkunderholdning:
Parkunderholdningen blev som sædvanlig afholdt over 6 tirsdage hen over sommeren i samarbejde med Rinkenæs Frivillige Brandværn og Rinkenæs Borger- og Familieforening.
Igen i år slog parkunderholdningen alle rekorder. Der har aldrig været samlet så mange mennesker til en enkelt koncert før (ca. 650 deltagere) og i det hele taget har det været publikumsrekord.
Som følge af rekorderne, er vores overskud stedet, således at hver forening har haft et overskud på ca. 9.000 kr.
Sommerfest hos Plys:
D. 29. august var der atter sommerfest for RUIF’s bestyrelse og familie. Traditionen tro, var Plys og Niels værter ved et af årets begivenheder. Vi var på skattejagt og børnene fik en god oplevelse. Dog var vejret ikke helt med os, måtte vi have vores lækre frokost fra SuperBrugsen indendøre. På bestyrelsen vegne vil jeg gerne sige tusind tak for husly til Plys.
Nye aktiviteter:
Som noget nyt er vi i år starter op med Fun Dance Latino. Der har ca. været 30 deltagere, såvel voksne som børn. Der er blevet svedt og danset til god musik.
Inspirationsmøde for bestyrelsen:
D. 17. september mødtes bestyrelsen på Provedance for at afholde det første inspirationsmøde. Mødet blev præget at et stort arrangement fra bestyrelsen side og der var ikke mangel på ideer. Nogle at disse ideer er allerede blevet omsat, således har vi lavet en håndbog til vores instruktører. Denne indeholder alle praktiske oplysninger omkring RUIF, såsom oversigt over instruktører, godtgørelse til instruktører/hjælpeinstruktører, kontingentsatser m.m. En aktivitetskalender for sæsonen skal være med til at give et godt overblik.
Diverse:
Året har for RUIF også været et kamp år – vi kæmper for at bevare vores Børnehus og Skole. Kampen slutter ikke her. Vi håber at vi kan være med til at præge vores politikere til en fornuftig løsning for alle parter.
Tina Justesen/formand for RUIF

Årets leder:
GSI, udvælger hvert år en frivillig person som årets leder. Det er en der yder en stor indsats for en eller flere foreninger i den tidligere Gråsten kommune. Alle foreninger kan indstille en eller flere personer de mener kunne komme i betragtning til titlen. I år havde RUIF indstillet Gordon Erichsen, med denne begrundelse: Gordon har siden 2003 ydet en stor indsats for idrætsforeningen. Først som instruktør for de små badminton spillere, siden som initiativtager til holdet ”Fodbold for sjov” hvor han både instruerer og sætter gang i mange sociale arrangementer. Fodbold for sjov er startet op som et hold med fokus på fædres leg med deres børn. De mødes fredag eftermiddag fra kl. 17-19 og så bliver der spillet boldt og leget. Det er blevet en kæmpe succes, fædre og børn hygger sig gevaldigt. Ud over fredagene arrangerer Gordon familieture for holdet til fx Weisenheuser strand og til legeparker. Der bliver også tid for fædrene til en mandeaften ind i mellem.
Gordon er altid villig til at yde en ekstra indsats for foreningen og giver gerne en hånd med til andre arrangementer når han har tid. Ud over dette deltog Gordon i et par år i RUIF´s bestyrelse. Sideløbende yder han en stor indsats for en af boldklubberne i Gråsten.
Vi er i foreningen meget stolte af at sige Gordon fik titlen. Stort tillykke fra bestyrelsen.
På vegne af RUIF, Conny Hansen
Opvisning:
Så er endnu en gymnastiksæson gået godt. I år har vi haft 3 børnehold, 1 damehold og Fun Dance Latino. Sidstnævnte deltog ikke i gymnastikopvisningen. Den årlige gymnastikopvisning holdte vi fredag den 18. marts, med stor succes. I år var alle vores børnehold i hvide bluser og mørke benklæder, grunden var at RUIF i år kan fejre sit 90 års jubilæum. Derfor kom alle hold også med et indslag fra gamle dage.
Opvisningen begyndte med indmarch kl. 17.30, derefter startede en flok glade børn og forældre fra Forældre/barn holdet med både sanglege og redskaber hvor børnene så ud til at have det rigtig sjovt. Angelina og Rikke der leder holdet, har desværre valgt at stoppe efter denne sæson, grundet manglende tid. Hvilket vi i foreningen er kede af, men håber selvfølgelig på at finde nye der kunne have lyst til at lave lidt gymnastik med nogle forældre og deres børn i alderen 1-3 år. Så hvis du/I brander for dette er i velkommen til at kontakte Conny på 30262898 eller Heidi på 24428408.
Så blev det Løveungernes tur. Det er med godt gang i den, når de springe rundt på den store redskabsbane, hvor børnene viser hvad de har lært i vinter. Derefter lavede de sanglege hvor der blev sunget igennem, med indslag fra gamle dage.
GIG kom på gulvet og lavede en flot opvisning med både spring og rytme. Vi er rigtige glade for at have besøg fra Gråsten, da vi jo ikke længere selv kan tilbyde spring for større børn i RUIF, de er meget dygtige og mange af ”vores” egne børn går på holdet. Tak til GIG.
Flot i tøjet og syngende kom Gajol-holdet ind på gulvet. De sang ”Den danske sang”, helt fantastisk, lige i en 90 årig forenings ånd. Lige som de andre år lavede de en rigtig flot opvisning, med sjippetov og god musik. De har i år været i Dybbøl og Gråsten for at lave opvisning. Det er vi jo lidt stolte af i RUIF.
Med vejrmøller, spring over hest og trillebør kom Tempo-kids på gulvet som det sidste hold. Der var gang i den på springbanen og der blev lavet gode gamle øvelser med arm og ben stræk. Til slut blev der lavet gymnastik med tørklæder hvorpå hvert barn havde et bogstav, der dannede sætningen ”tillykke RUIF med de 90 år”.
Efter en flot gymnastikopvisning, blev hallen ryddet og gjort klar til børnediskotek. Musikken var godt sammensat af Jonas, Rasmus, Jeppe og Lasse. Diskoteket blev danset i gang af Lena og Rikke fra Fun Dance Latino, det blev et tilløbsstykke både for børn og voksne. Så kunne de voksne trække sig tilbage til de tilstødende lokaler på skolen, hvor der kunne købes sodavand, juice og ringridder, kaffe/te og kage bagt af alle vores kagebager, tusind tak til jer. Slik, chips og sodavand blev solgt inde i hallen hvor børnene hyggede sig. Kl. 20.30 sluttede festen og der var rigtig mange børn der ikke var klar til at tage hjem. Så derfor har vi i RUIF besluttet at gymnastikopvisningen fremover bliver en fredag med børnediskotek. Der var mange rosende ord fra jer forældre til denne aften, tak for det. Samtidig var der også mange der kom med positive tilbagemeldinger om hvad vi kunne gøre bedre næste år, det er alt noteret og vil blive brugt i den udstrækning det kan lade sig gøre.
Til slut vil vi gerne takke alle instruktører, hjælpere og gymnaster for en rigtig god sæson, også en stor tak til alle der gav en hånd med denne aften.
På vegne af RUIF
Heidi Lemvig
Tak til Gerda Poulsen
Gerda har nu, efter 17 år som kasserer for vores blad, valgt at sige ”jobbet” op, med virkning fra bladets generalforsamling i august.
Det er ikke altid et lige taknemligt job, men hun har været Samspil en god kasserer. Hun har været med i flere af bladets økonomiske op og nedturer, så hun er godt tilfreds med at overgive posten til en ny, på et tidspunkt, hvor bladet har en fornuftig økonomi.
Tusind tak Gerda for den indsats du har ydet og tak for det gode samarbejde.
På repræsentantskabets vegne
Plys
Til Vore annoncører.
Tal for jeres støtte til ”Samspil” i form af annoncer. Vi håber I fortsat vil være med, og på den måde gavne både Jer selv og foreningslivet i området.
Annoncepriserne vil være uændrede.
I vil blive kontaktet i maj/juni med henblik på nytegning af annoncer. Man kan også selv henvende sig til én af bladets repræsentanter, hvis man gerne vil have en annonce med.
Deadline for annoncer er 1. juli.