Nyt fra RUIF – Maj 2009

Rinkenæs Ungdoms og Idræts Forening

Ruif har holdt generalforsamling den 18.03.09 på Rinkenæs skole

Efter velkomst og valg af dirigent gik vi over til formandens beretning som flg.(i let forkortet udgave).

Det er glædeligt at vi fortsat har fremgang i medlemstallet og vores økonomi er i top, hvilket gør os i stand til at vedligeholde og forny vore redskaber til alle vore aktiviteter.

Vi har afholdt 3 arrangementer i samarbejde med Brandværnet og Borger-familieforeningen. Først Skt. Hans aften ved spejderhytten hvor bl.a. spejderne underholdt og Peter Schmidt holdt båltalen ca. 120 deltog og der blev spist pølser, slik, is og kager i lange baner og det gav et pænt overskud.

Dernæst var der sommerens 6 parkkoncerter som samlet set gav de 3 foreninger et lille overskud.

Foreningerne har holdt møde om interessen for at fortsætte. Det gør vi, men opgaverne fordeles lidt anderledes. Vi har desværre haft hærværk på vores campingvogn igen. Har besluttet at få den repareret, så må vi se til næste sæson om den kan klare en sommer mere.

Det sidste arrangement var sensommerfesten den 27. sept. I år blev det kun en aftenfest. Rinkenæs revyen underholdt for 2. år i træk. Folk kunne selv tage deres mad med og fra kl. 22 spillede et orkester op til dans. Vi var omkring 100 betalende gæster. Budgettet holdt og vi fik et lille overskud. Selv om vi havde ønsket at der var flere deltagere, må det siges at festen var en succes som vi har valgt at arbejde videre med i år.

24. aug. holdt vi atter sommerfest for RUIF’s bestyrelse og deres familie. Traditionen tro, var Plys og Niels værter. Tak til dem for en vellykket eftermiddag. Desværre måtte et par af os forlade selskabet for at pille vores udlånte telt ned

RUIF’s hjemmeside er nu blevet en realitet. Navnet blev som bekendt ruif-rinkenaes.dk Keymaster på opgaven blev John Hansen, som har været os behjælpelig med at lave et layout til siden. På siden findes oplysninger om vores forskellige sportsgrene og aktivitetskalender. Forslag til input modtages gerne.

Til sidst er der kun at sige tak for et godt og kreativt samarbejde. og et stort tak til vores suppleanter, som har været særdeles aktive i det forgangne år. Håber vi får et godt 2009 sammen.

Derefter var der udvalgenes beretninger.

Volley har haft 22 spillere i gang. To hold i turneringen = et hold i ”åben” (vundet 50 % af deres kampe) og et hold i ”mix. a” (vinderprocent på ca. 85.)

Gymnastik Igen en super sæson med 110 børne-gymnaster og 38 voksne. 19 instruktører og hjælpere, men der er stadig brug for flere, især på holdet for de 3-5 årige.

Vi har haft et godt samarbejde med GIG omkring spring da de har benyttet hallen hver anden lørdag. Til juleafslutningen for alle gymnaster og bordtennisspillere havde vi Randis dans til at sætte gang i børnene og det var en succes.

Bordtennis. der har været omkring 12 spillere og de har også deltaget i stævner.

Badminton har givet motion til ca. 20 spillere

Fodbold for sjov er den eneste aktivitet som er i gang hele året. Betingelsen for at deltage er at der skal være mindst 1 forældre med sit barn/børn. Der spilles fodbold hver fredag fra 17-19. Og man har det rigtig sjovt.

Fremlæggelse af regnskab Årets overskud har været på 16.893,67 kr. Vores indsats omkring Ringridning gav foreningen 12.900 kr. og fra vores sponsoraftale med OK benzin fik vi 11.200 kr.

Ligeså har vi været heldige at få penge fra Sydbankfonden, Danfoss Drives, og Tombolaforeningen.

Alle beretninger og regnskabet blev godkendt af forsamlingen.

Stemmetælleren havde et let arbejde da alle som var på valg modtog genvalg og der var ikke andre forslag.

Eventuelt her kunne bestyrelsen mane et rygte i jorden som gik på at vi havde planer om at nedlægge volley, dette er absolut ikke tilfældet.

Referent: Plys

RUIF bestyrelse pr. 18.03.2009

Formand Tina Justesen Hvedemarken 115 Tlf. 74 65 06 05
Næstformand Poul-Henning Nielsen Hvedemarken 47 Tlf. 74 65 16 08
Kasserer Dorte Thomsen Nalmadebro 46 Tlf. 73 65 16 65
Sekretær Plys Rousing Fjordvejen 113 Tlf. 74 60 82 36
Øvrige: Gitte Jespersen Nederbyvej 128 Tlf. 74 65 34 65
Brian Hansen Nederbyvej 170 Tlf. 30 66 00 20
Conny Hansen Hvedemarken 13 Tlf. 74 65 28 98
Suppleanter: Heidi Lemvig Petersen
Lissi Schmidt
Revisorer: Poul Christensen
Ulla Schlitterlau
Revisor sup. Kim Hansen
Udvalgsposter:
Telt / Ringridning: Gitte Jespersen
Badminton: Brian Hansen
Volley: Dorte Thomsen
Parkunderholdning Tina Justesen
Bordtennis Poul-Henning Nielsen
Gymnastik Conny Hansen
Samspil / OK Plys Rousing

PRESSEMEDDELELSE:

EN DUO MED OVER 15ÅRS MUSIKALSK ERFARING

Duoen DREAMING-EYES spiller en god blanding af nye hits, gamle 60ér numre og god svingende country musik.

DREAMING-EYES henvender sig til et bredt, danseglad publikum og kendetegnes ved en svingende og iørefaldende musik for alle aldersgrupper.

DREAMING-EYES kan skabe de rette musikalske rammer omkring enhver festlighed, hvad enten det er byfest, kroarrangementer eller private fester.

Kom og vær med og oplev duoen DREAMING-EYES som giver fart over feltet.

Kære Rinkenæs borgere husk at den 26 september afvikler vi, RUIF i samarbejde med Borger/familie foreningen, årets byfest i hallen ved Rinkenæs skole.

Vi har været super heldige at få det lokale orkester ”Dreaming eyes” til at spille op til dans. Desuden vil der igen være Rinkenæs revy. Så sæt et stort X i kalenderen og mød op til en festlig aften.

En god afslutning på gymnastiksæsonen 2008-2009 i RUIF.

Søndag den 29 marts, blev dagen hvor vi afsluttede vores gymnastiksæson, i en fyldt hal i Rinkenæs. Det var en fantastisk dag. I RUIF har vi i vinter haft ca. 110 børn og 38 voksne fordelt på 5 hold, det synes vi er utrolig flot. Alle 5 hold var på gulvet, for at vise hvad de havde lært i løbet af vinteren. Ligeledes fik vi besøg af Spring 2 og 3 fra GIG Gråsten.

Gymnastikopvisningen blev skudt i gang af vores Forældre/barn hold, der kom kravlende ind som orme. Anette og Karina, der er instruktører, havde lavet et fint program hvor der både var sang og leg. Både forældre og børn så ud til at ha’ det rigtig sjovt.

Derefter kom de 3 til 5 årige Løveunger ind med godt humør til en sangleg. De kunne også vise hvordan man laver baglæns salto og kolbøtter, – kun med lidt hjælp. Inden de løb ud, skulle de lige vise mor og far at de havde lært at stå på hænder op af ribberne. Meget flot.

Så kom GIG med deres Spring 2 og 3 på gulvet, med en masse flotte spring og rytmiske serier. De er meget dygtige, og nogle springe så højt at de træner i Rinkenæs Hallen ind imellem, da der er for lavt i deres egen gymnastiksal i Gråsten.

Efter pausen indtog vores damehold gulvet, også kaldet Gajol-holdet. De lavede en super flot opvisning, hvor den ene serie var med sjippetov. Gajol-holdet har været ude og lave opvisning i Dybbøl og i Gråsten, det har de fået meget ros for. Godt gået.

Så kom turen til Springmix, der bare var klar til at vise hvad de havde lært. De var både Agent 007 og Pippi, og der var tryk på hele tiden. Alle børn i alderen fra 6 til 9 år lavede sjove spring og skøre danse, samtidig med at det morede publikum, havde de det helt vildt skægt.

Det sidste hold på gulvet var Springspirerne, der er i alderen fra 9 år og op. Pigerne lavede en rigtig fin serie, mens alle drengene (3 stk.) spillede stærke mænd, ved at lave armbøjninger og vægtløftning. Springe kunne de også, både på airtrack og over plint.

Til sidst er der kun at sige tusind tak, til alle dem der bagte kage til kaffen, de smagte dejligt, også en tak til dem der gav en hånd med på dagen.

Til alle gymnaster og instruktører, mange tak for i år, vi glæder os til at se jer igen til september 2009.

På vegne af RUIF

Heidi Lemvig