Nyt fra KFUM Spejder – Maj 2010

KFUM Spejderne i Rinkenæs

Fastelavn i ”Æ Favlkjær” (spejderhytten) den 14. februar 2010

Søndag den 14. februar blev der afholdt fastelavn i spejderhytten. Det var igen i år spejderne fra Rinkenæs der stod for dagen.

Som noget nyt startede det med gudstjeneste i hytten, som sognepræst Marianne Østergård Petersen stod for.

Det var en meget stemningsfuld og festlig gudstjeneste, overværet af alskens godtfolk, spillekort, punker, sømænd, soldater, roligans, ja selv Pippi og find Holger havde fundet vej, men også trofaste kirkegænger var mødt op.

Efter gudstjenesten fulgte tøndeslagning med efterfølgende jagt af kattekongen, som traditionen tro var blevet udstyret med en ”hedeviger” (en sønderjysk specialitet, der spises til fastelavn).

Det blev en høj dramatisk jagt ud over det vinterklædte snelandskab. Dagen sluttede med kaffe og fastelavnsboller og præmiering af de bedst udklædte. Titlerne gik bl.a. til to meget fine punkere og en familie klædt ud som spillekort.

Det var en rigtig god dag og kombinationen af fastelavnsfest og gudstjeneste fungerede efter min mening rigtig godt.

Folk var glade og godt tilpas, og mon ikke at fastelavnsfesten bliver gentaget næste år.

Familie spillekort Punkere

Den traditionelle "Hedeviger" jagt Tøndeslagningen

Kaffe i spejderhyten

Bytte/købe central…

Hejsa spejderforældre!

Jeg tager imod Uniformer og andre spejderting.

Tingene tages i kommission, I sætter prisen.

Der er rigtig mange der spørger om brugte

uniformer, især til de små…så ligger du inde med nogle så kontakt mig..

Mvh Karna Hansen

Kroløkke 3

Rinkenæs

tlf.: 74 65 33 34