Nyt fra Efterskolen – Mar 2010

Så blev det endnu en gang tid til at sende en lille hilsen fra efterskolen – og denne gang vil vi gerne fortælle lidt om vores musical, som vi havde i januar.

I år havde vi valgt at opføre Jeanne d’Arc om den franske pige, som kæmpede sammen med den franske hær mod den engelske hær. Alle elever var travlt optaget af enten at lave kulisser, sy kostumer, øve roller eller musik eller lave pr for arrangementet, så det var en fryd at være på skolen – det var bare dejligt at se det engagement og den vilje til at det skulle blive rigtig godt, og det var en rigtig god forestilling, som de havde fået banket op! Det var også dejligt at se, at så mange havde taget mod indbydelsen til at komme og se forestillingen – tak for det.

Januar har også båret præg af meget sne, og der har eleverne virkelig nydt det, og de har kælket og sloges i sne til den store guldmedalje – og der er vores bakke jo helt perfekt til at kælke på! Nogle gange synes de måske, det er lidt for spændende med alt det sne – især op til weekenden, fordi det jo kan være svært at komme hjem, og hvis man nu har glædet sig til at komme hjem til mor… Men heldigvis har busserne kørt, så de har været hjemme og fået sovet ud!

I februar er det projektugens tid inden det bliver vinterferie – men så er det vist også ved at være tid til at sneen er væk, så vi kan begynde at se de første forårstegn, hvilket vi glæder os rigtig meget til!

De sys og prøves til den store guldmedalje Nogle af skuespillerne

Nogle af musikerne øver Der bliver også tid til leg i sneen