Nyt fra Borger- og familieforening – Maj 2002

Rinkenæs Borger- og Familieforening

Siden sidst:

Tirsdag den 19. marts holdt vi generalforsamling på Rinkenæshus. En lille skare var foruden bestyrelsen mødt op.

Vores afgående formand Heinz Saxburger bød velkommen og aflagde beretning.

Kasserer Bodil Jensen fortalte om foreningens økonomi.

Flere medlemmer var på valg og det lykkedes at få valgt en ny bestyrelse, der konstituerede sig som følger:

Formand: Egon Ratgen

Næstformand: Susanne Løper

Kasserer: Bodil Jensen

Sekretær: Thomas Jessen

Samspil: Inge Andersen

Parkkoncerter: Heinz Saxburger

Nøglefest: Thomas Jessen

Højskoledage: Susanne Løper

Ideer: Karin Baum

Bestyrelsen har således 7 medlemmer

og vi vil selvfølgelig arbejde for et godt

foreningsliv i Rinkenæs.

Ved generalforsamlingen d. 19. marts blev medlemskontingentet for år 2002 fastsat til kr. 50,00 for enlige og kr. 100,00 for husstande,

indbetalingskort vil blive omdelt sammen med Samspil til maj.

Vil du spare portoen, så betal hos kasserer Bodil Jensen, Sejrsvej 35 eller et andet bestyrelsesmedlem.

Aftentur til Flensborg

Torsdag den 16. maj kl. 19.00 er der afgang fra pladsen foran købmand. (fælleskørsel i private biler)

Aftenturen er til fods og vi vil blive ledsaget af en dansktalende guide der vil vise os rundt i den nordlige del af det "gamle" Flensborg.

Efter rundvisningen er der kaffe og kage på Aktivitetshuset (mindretallets medborgerhus i Flensborg), her vil vi få en orientering om stedet

og dets betydning i forhold til det danske mindretal i Sydslesvig. Pris 50,- kr. voksen og 25,-kr. barn. (Inklusiv kaffe og rundvisning)

(Ved ikke medlemmer af Rinkenæs Borger- og Familieforening 60,-kr.)

Tilmelding: til Bodil tlf. 74 65 08 91

eller Thomas tlf. 74 65 04 35

OBS (begrænset tilmelding)