Nyt fra Aftenskolen – Nov 2008

Rinkenæs Aftenskole

Så er halvdelen af kursusefteråret gået, og det er gået forrygende.

I uge 47 (17.- 22. november) starter alle kurser med varmt vands gymnastik, fødselsforberedelse og efter fødsels kursus samt Pilates og yoga som dog ikke er i vand, igen på Marina Fiskenæs, der er for pensionister om formiddagen, og for det arbejdende folk om aftenen. Ring og hør nærmere. Den 11/11 er der babymassage kl. 10 i Ahlmannsparken, den 29/11 er der julebagning for børn og bedsteforældre på Rinkenæs skole. Rigtig mange kurser starter i oktober, men det kan vi desværre ikke nå at annoncere med her i bladet, der udkommer sidst i oktober, husk bare, at næsten alle kurser starter igen i januar, og du kan altid ringe og spørge eller maile til mig.

Hvis bladet kommer ud FØR den 29. oktober, så har vi jo et rigtigt godt foredrag den 29. oktober med Fag-veterinærsygeplejerske i adfærd hos katte (og hunde, men denne aften gælder det katte). Hun er helt fantastisk til at fortælle om hvorfor katten opfører sig, som den gør, om den gamle kat, den sociale kat, kattens territorium og hvordan du aktiverer din kat. Foredraget er i samarbejde med Dyrehospitalet i Gråsten og afholdes på Rinkenæshus.

Hilsen Ulla – mailadresse: aftenskolerne@mail.tele.dk – tlf. 74651187

Med venlig hilsen

Ulla Larsen

Skoleleder