Dalsmark Plejehjems vennekreds
Ved Årsskiftet
Vennekredsen ønsker godt nytår til bladets læsere.
Gennem 2011 har vennekredsen følt en stor opbakning til det arbejde som vi udfører. Mange store og små ”lopper” har vi modtaget til videresalg og mange lopper er blevet solgt. Sponsorer, pensionistforeningen og en anonym gavegiver har støttet os økonomisk. Også har vi følt interesse for at komme ind som aktivt medlem af kredsen, og for at hjælpe os i de tilfælde hvor en uforpligtende håndsrækning giver et løft. Også de mange venlige tilkendegivelser har varmet og opmuntret.
Tak til alle.
2011 blev et godt ”loppeår” Men!!
Der blev solgt lopper i 2011, flere end i de foregående år. Det blev også til hele tre loppemarkeder, fordi det var nemt at sælge fra det sted hvor lopperne var oplagrede. Vi har gennem det meste af 2011 gratis kunnet bruge Børge Hansens lokaler på Jes Thaysensvej. Ejendommen blev solgt og ny ejer skulle selv bruge de gode lokaler. Så sidst i november blev annonceret et ophørssalg. Ved dette salg blev der også solgt godt.
Hvordan næste loppemarked kan afvikles må vi overveje. Det er et meget stort arbejde at flytte rundt på
Lopperne hvis salgsstedet ikke er der hvor lageret er. P.t. har ejerne af Ballegård stillet et areal til rådighed i en tom staldbygning. Vi er meget taknemmelige for den lagermulighed vi i sidste øjeblik fik. Vi og vore lopper – de bedste af dem – blev således reddet for denne vinter. Men til foråret skal lokalet rømmes. Vi må nok se i øjnene at lokaleproblemet er en tilbagevendende udfordring. Der er ikke mange lokaler, der står ubenyttede hen i årevis i Rinkenæs. Men en kortere periode kan jo gøre det. Og at finde et lokale hvorfra vi også kan sælge tør vi slet ikke håbe på, men også på det punkt kan vi finde en løsning. Vi afprøver ”markedet” med nedenstående annonce.
Årene går! Vi har snart igen fødselsdag.
I slutningen af januar fejrer vennekredsen igen sin fødselsdag. Tidligere er den fejret sammen med beboerne med kaffebord med lagkage og med musik og sang. Planerne for fødselsdagen er dog ikke lagt endnu. Det er jo tit at tilbagevendende begivenheder overrasker – se blot på julen. Men dér får man hjælp fra butikkernes kataloger og vinduer med hukommelsen.
Men vi fejrer fødselsdagen, og nok som vi plejer.
En ny ”aktivitet” i 2012
Fra vel underrettet kilde forlyder det, at der er planer om at lave en snapseklub for mænd på plejecenteret. Det er nok bedst om læserne beholder det som en dyb hemmelighed. Ikke fordi der vil blive noget som aviser og fjernsyn kan få noget ud af – men man kan alligevel se det for sig!. Klubben vil krydre og smage den gamle drik på et højt og fagligt niveau!. Nej, det er mere den evige kamp for ligestilling.
Det er ikke nemt at være mand nu om stunder. Hvis samspils kvindelige læsere undlader at puste til
”ilden”, så kan plejecenterets mandlige beboere hygge sig i fred. De får såmænd nok at se til, der skal købes måske endda plukkes krydderurter og købes snaps. Og så skal urterne kommes i – og de to flasker skal stå urørte temmelig længe. Jo de får travlt, men de vil finde tid til hygge.
Fra samme vel underrettede kilde oplyses at vennekredsen forventes at sponsere den ene flaske eller de begge – så der er nok til at plejecenterets kvindelige beboere kan smage frembringelserne – for der er et flertal af kvinder i vennekredsen.
– Tiden bliver aldrig som den har været.
Vi efterlyser lokaler til opbevaring af møbler og små ”lopper”
Vi kan højst tilbyde en meget symbolsk betaling.
Vi hører også gerne fra lokaleejere der kun kan tilbyde hjælp over en kortere horisont.
Med varsel kan vi rømme det lånte lokale hurtigt.
Overtagelse i løbet af vinteren/foråret
Kontakt Helge Jensen(74 680 433) Eller Inger Andersen (82 436 752)
Uanset aktuelle opbevaringsproblemer så planlægger vi et loppemarked igen i 2012.
Står du med ting og sager, som du mener, er salgsbare så er vi taknemmelige, især hvis afhentningen kan vente indtil hen i april men ellers må vi prøve at finde en løsning.
Ring til Helge og Karen Jensen for aftale om afhentning/aflevering tlf: 74 680 433