Nyt fra Venneforening – Jan 2008

Dalsmark Plejehjems vennekreds

Året der gik.

Et tilbageblik på 2007 viser et ganske begivenhedsrigt år. Året var ikke planlagt at skulle forløbe anderledes end tidligere år, men mange ting er hvirvlet rundt, og vennekredsens medlemmer er fulgt med. De udfordringer der var, blev grebet ligesom de chancer, der bød sig.

Vi kan da også være stolte af hvad der klares og på den baggrund roligt se fremtiden an.

Storkommunen var ikke rundhåndet, men alligevel! .

Vennekredsen var ikke den nye Kommune et dyrt bekendtskab. Vi fik omtrent den støtte i kr som vi ansøgte om til brug i vores arbejde, og det er ikke et stort beløb.

Som tilgift fik vi og andre 800 frivillige en stor personlig og overraskende støtte, da kommunen i efteråret inviterede alle frivillige hjælpere til en stor fest i Nord Als Hallen. Et stort arrangement, med god underholdning og god bespisning.

Sponsorstøtte har vi fortsat held med.

Siden slutningen af 2006 er nogle af vennekredsens medlemmer begyndt at køre ture med beboere i kørestole. Også andre end vennekredsens medlemmer har taget ideen op. En passende vejrbeskyttende påklædning var ønskeligt til kørestolsbrugere. Vi søgte støtte og benyttede vink fra de andre skubbere til en yderligere støtte . Så pludselig var der penge til det ønskede.

Der spilles igen kort!

I efterårets løb er nogle medlemmer igen begyndt at spille kort med beboerne i week-enderne. En god idé kan man mærke. En idé, som alt for længe har ligget i glemmebogen.

Plejehjemmet oplevede et lederskifte.

En oplevelse som altid giver anledning til eftertanke og inspiration. Spændene også for en vennekreds.

Vi kan igen køre ture med beboerne.

Efter nogle års usikkerhed blev det afklaret, at vi igen kan være chauffører for plejehjemmets lille bus.

Og alt det hidtidige fortsatte.

Der var loppemarkedet, udflugten, pakkefesterne, sommerfesten, musikarrangementerne, videofremvisninger, tombolaen og hjælpen ved plejecenterets egne arrangementer: lotto, håndarbejde, og borddækninger.

Vi ønsker alle et godt nytår, og benytter lejligheden til at takke Superbrugsens og igen i år at takke Else og Paul Hansen, Buskmosevej 23, der hjælper os med at opbevare indsamlede lopper.