Nyt fra RUIF – Sep 2003

Rinkenæs Ungdoms og Idrætsforening

Ja kære læsere, så må vi på den igen. Det er tid for planlægning af efterårets aktiviteter. Hvad skal vi fordrive tiden med. RUIF har igen i år en hel del aktiviteter i hallen ved skolen, der er et enkelt nyt tiltag og lidt ændringer i forhold til sidste år. Men mere om det senere.

I april havde vi som vanligt vores årlige generalforsamling. I år var det faktisk en positiv oplevelse at komme til mødet. Ikke nok med at der, , ud over bestyrelsen, var mødt 3 personer op men vi fik valgt en ny bestyrelse uden at skulle ud i en ekstraordinær generalforsamling af den grund. HURRA!!! Og tak til de to nye i bestyrelsen, Dorte Thomsen og Marianne Saul, og til Gordon Erichsen der blev ny 1 suppleant. Det var da en fornøjelse. Vi måtte dog ud i en ekstraordinær generalforsamling, men det var pga. vores regnskab ikke var blevet helt færdig til godkendelse. Så nu må vi se hvad den nye bestyrelse kan byde på af ideer.

I første omgang havde vi involveret os i Familiedagen den 24 maj. Sammen med Spejderne og Borger/familie foreningen. Den blev afviklet i Gartnerslugten, hvor RUIF`s telt var sat op. Der var cykeltur på Gendarmstien, dyrskue, lottospil, guldgravning, tryllekunstner, sanglege og salg af øl, vand og is. Det var en virkelig dejlig dag og især børnene lod sig rive med og nød dagen. Selv om det begyndte at regne lidt, lod børnene sig ikke kyse. Og overskuddet var faktisk lige så godt som til nøglefesten, der strakte sig over flere dage. Men lad os nu se. Det kunne jo være Familiedagen er kommet for at blive. Ja det kunne jo ligefrem være at vi kunne udvide med fælles spisning om aftenen. Lad os se.

Og så er der jo parkunderholdningen, 6 tirsdage i sommerferien. Borger/familie foreningen, brandværnet og RUIF er fælles om arrangementet, hvor forskellige orkestre underholder alle interesserede. Der sælges pølser, øl, vand og slik. Et rigtig godt og hyggeligt arrangement, der får mange både lokale og turister til at møde frem.

Ringridning i Gråsten bliver der også lige tid til. Der har foreningen en hel del frivillige til at hjælpe med bla. borddækning, servering, salg af øl, vand, pølser, kaffe og kage, oprydning, opvask og meget andet. Alle de timer der bliver arbejdet ind, bliver betalt af det overskud Ringridningen giver. Sidste år modtog vi ca. 10.000 kr. til foreningen. Det er for foreningen er utrolig stort beløb, der er med til at vi kan afholde forskellige arrangementer, reparere vores udtjente redskaber og anskaffe nyt. Så vi er i foreningen MEGET glade for den frivillige hjælp og herfra skal lyde et STORT TAK til jer.

Og som de øvrige år også en stor TAK til Karna Hansen der knokler MANGE timer for at få de mange frivillige hænder til at nå sammen. Ved siden af al planlægningen i køkkenregionen og det store telt.

Og så til en lidt mere trist ting.

Den 22 juli læste jeg i Folkebladet at vores købmand havde besluttet at lukke forretningen pga. sygdom. Det var noget af et chok. Men jeg forstår deres beslutning.

Jeg ringede derfor rundt til de forskellige foreninger i byen og hørte om vi ikke sammen skulle give dem en hilsen med tak for den store samarbejdsvilje og hjælp de har udvist til foreningerne gennem de 21 år de har haft forretning i byen. Og minsandten om ikke alle straks var med på ideen.

Så fredag lige før middags lukningen, "overfaldt" vi (repræsentanter fra de fleste foreninger og skolen) Jønne i butikken. Desværre var det ikke muligt for Birgit at være til stede. Men Jydske var mødt op og forevigede mødet.

Herfra skal igen lyde en tak til Birgit og Jørgen. Det har været en fornøjelse at handle med jer. Vi ønsker Birgit rigtig god bedring og jer begge held og lykke med de valg i nu skal til at træffe.

Nu er det vist på tide vi får programmet for næste sæson i RUIF.

Vær opmærksom på enkelte ændringer.

Karna´s piger og Conny´s Powerboys udgår til fordel for et nyt hold. Det bliver et blandet pige, drengehold fra 6 – 10 år. Med to nye og meget engagerede instruktører.

Badminton forsøger vi at dele, hvis vi kan få et par forældre/voksne til at hjælpe. Således at de børn der gerne vil spille motionsbadminton får mulighed for det og de børn der gerne vil med ud til stævner eller kampe får mulighed for det.

Men vi mangler at høre fra nogle der har lyst til at være til stede i hallen når børnemotionisterne skal spille. Der skal være en person over 18 år tilstede.

NYT..

Vi prøver at starte to hold med bordtennis. Der vil være plads til 8 børn på hvert hold. Alder 10 – 16 år.

Tirsdag starter vi et linedanser hold.

Vi starter aktiviteterne i uge 37.

Mandag:

Kl. 16.30 – 18.00 Drenge/pige gym. 6 – 10 år

Ved Betina og Klaus Deutschbein, + hjælpere

Kl. 19.00 – 22.30 Volleyball fra 18 år og opefter

Tirsdag:

Kl. 16.30 – 17.30 Børnegym. 3 – 5 år

Ved Karna Hansen, + hjælpere

Kl. 19.00 – 20.00 Bordtennis 10 – 16 år

Ved John Denker Hansen

Kl. 20.00 – 21.30 Linedance for sjov og hygge

Ved "Risse" Christensen

Onsdag:

Kl. 16.30 – 17.30 Forældre/barn gymnastik

Ved Tove Jensen og Sally Warrington

Torsdag:

Kl. 16.30 – 17.30 Evt. børnehavefodbold. 3-5 år

Starter kun hvis instruktør melder sig,

Kl. 19.00 – 20.00 Bordtennis 10 – 16 år

Ved John Denker Hansen

Fredag:

Kl. 16.30 – 17.30 Badmintonmotionister 5 – 8 kl.

Voksen i hallen Anna Pedersen eller Conny Hansen

Kl. 17.30 – 18.30 Badminton med træner 5 – 8 kl.

Instruktør Gordon Erichsen og Allan Gerber

Lørdag:

Kl. 08.00 – 10.00 Bofællesskab/ badminton??

Kl. 10.00 – 12.00 Volleyball/kamptræning

Badminton motionister:

Mandag Kl.18.00 – 19.00

Tirsdag Kl.18.00 – 19.00 og 21.30 – 22.30

Onsdag Kl.18.00 – 19.00 og 21.00 – 22.30

Torsdag Kl.18.00 – 19.00 og 20.00 – 22.30

Fredag Kl.19.00 – 22.30

Lørdag Kl.12.00 – 14.00

.

Her er en lille oversigt over de forskellige hold og en beskrivelse af hvad instruktørerne havde tænkt sig at foretage med børnene.

Husk… til gymnastik er tilmelding ikke nødvendig, men ved spørgsmål vedr. holdene, kontakt Conny Hansen 74652898

Børnegymnastik 3 – 5 år, ved Karna Hansen

Hej jeg hedder Karna og vil i år sammen med Anika, Frederik og ?? lave gymnastik med jer.

Vi skal lege gymnastik og have det rigtig skægt, vi skal synge og danse, lege med balloner, aviser, korkpropper, fjer og mange andre sjove ting som jeg finder på hen ad vejen. Vi skal balancere, klatre, slå kolbøtter, trille, kravle og hoppe både med og uden redskaber.

Og helt til slut, engang i marts måned skal vi lave gymnastikopvisning, hvor vi viser mor og far noget af det vi har lavet.

Du kan tro vi glæder os til at lave gymnastik med dig.

Det eneste du skal er: være fyldt 3 år og så skal du kunne undvære mor og far en time – for de må ikke være med i hallen – men de må gerne vente udenfor.

Forældre/barn gymnastik 1-3 år, ved Tove Jensen og Sally Warrington.

Hej forældre og børn!!

Så går vi i gang med endnu en sæson. Riv en time ud af kalenderen og vær sammen med dit barn/børn til en sjov time med lege, sang, spil og redskaber, hvor motorisk udfordring vil være i centrum. ( derfor skal børn helst kunne går nogenlunde).

På glædeligt gensyn

Tove Jensen 74650158

Sally Warrington 74608132 ->

Spring/rytmemix 6-10 år

Hej !

Vi er Klaus og Betina Tranum Deutschbein og vi skal i den kommende sæson være instruktører på spring/rytmemix fra 6-10 år. Vi har begge været instruktører i mange år og har haft såvel børnehold som voksenhold.

Klaus er til daglig lærer på Sundeved Ungdomsskole, og skal ud over spring/rytmemix i Rinkenæs også have minimix i Aabenraa.

Betina er til daglig sygeplejerske på Sønderborg Sygehus hvor hun arbejder på Barselsafdelingen, og skal ud over spring/rytmemix i Rinkenæs have 25+ for Aabenraa og Sønderborg egnen

Til sammen har vi to drenge, Rasmus 2 år og Jonas 4 år. Vi bor på Nederbyvej på en gammel gård som vi er ved at sætte i stand.

Nok om os !

Hvad er spring/rytmemix ?

Holdet er for både drenge og piger der har lyst til en masse gymnastik med fuld tryk på. Vi vil lave gymnastik, stå på hænder, flyve, rulle og rotere fra kl. 16.30 – 18.00 hver mandag så hvis du har lyst så er vi klar.

Mange glade gymnastik hilsner

Klaus & Betina

J

NYT, NYT, NYT

Bordtennis for 10 – 16 årige, ved John Denker Hansen

Vi vil i år prøve at starte to hold med bordtennis. Vi har to bordtennisborde, så der vil være plads til 8 børn/unge pr. gang. Det vil blive en blanding af spil én mod én, to mod to og så lidt teori.

Vi har bolde, men i skal selv medbringe et bat.

Tilmelding til Conny Hansen, 74652898. Obs!!! Der er kun 16 pladser i alt.

Linedance for sjov og hygge

"Risse" har sagt ja til at instruere er hold Linedansere. Hun er ikke uddannet instruktør, men har selv danset i flere sæsoner og har lyst til at prøve at lære fra sig. Holdet er ment som et "for sjov og hygge" hold. For dem der har lyst til at lave sjov motion og få rørt lattermusklerne. Og kunne "line" sig op til en familie fest. Ingen ambitioner. Har du lyst til at danse på et mere seriøst plan, er der andre hold i området, der gerne modtager nye deltagere

Medbring et par indendørs sko med helt glat sål, der ikke laver streger på halgulvet. Og så for resten en masse godt humør. Tilmelding til Conny Hansen 74652898

Badminton ved Gordon Erichsen

Nu har vi snart i et år haft badminton junior afdeling. Og det var så sjovt at jeg har tænkt at vi vil fortsætte med det.

Vi vil forsøge at bygge to hold op, et hold som junior Motionister, og et hold hvor vi træner og laver nogle forskellige øvelser.

Og så håber jeg at jeg kan arrangere nogle stævne eller kampe, mod andre hold????

Vi vil måske prøve at lave en overnatning i hallen, hvor vi spiller så længe at øjnene falder i.

Når vi er kommer godt i gang, vil vi engang udfordre vores forældre, måske bliver det sjovt og bagefter kan vi hygge.

Husk at du selv skal medbringe ketcher og indendørs sko.

Tilmelding til hold med træner: ved Gordon Erichsen 74653993

Tilmelding til hold for junior motionister: ved Conny Hansen 74652898

MVH. Gorden Erichsen

Badminton motionister voksne.

Se tiderne ovenfor. Tilmelding ved Gitte Jespersen tlf. 74653465

Volleyball, ved Gorm Filskov

Volleyball-afdelingen består af to mix-hold, som p.t. andrager ca. 15 medlemmer. Minimumsalderen er 18 år. Vi deltager hvert år i DGI’s turnering med to hold, som plejer at blive godt placeret. Såfremt vi kvalificerer os til Landsmesterskabet i Volleyball, som løber over en weekend i april, deltager vi som regel også med to hold.

Vi starter vintersæsonen mandag d. 2. september 2003, og spilletiden er fra kl. 19.00-21.00 (22.30). Afdelingen modtager gerne nye spillere, dog helst let-øvede. Der er mulighed for deltagelse i både turnering og stævner, og turneringskampe afholdes altid på hverdage – aldrig i weekenden.

Vi er en glad og uformel afdeling, som mødes for at spille volleyball på motionsplan i sjovt og hyggeligt samvær. Så hvis du har lyst til at røre både kroppen og lattermusklerne, så mød op mandag d. 2-9-2003.

Vores træner hedder Gorm Filskov, tlf. 74407167, og han står gerne til rådighed, hvis du har spørgsmål.

KONTINGENTSATSER I RUIF 2003/2004.

Linedance:

170,-

Volleyball:

Fra 18 år

520.-

Håndbold:

Herrer

570.-

Badminton:

Børn til 18 år

175,-

Motionister 18 år og op

250,-

Familie hold (2 voksne & 2 børn)

550,-

Gymnastik:

Børn

170,-

Forældre/barn

Ekstra barn

200.-

50,-

Bordtennis 10 – 16 år

170,-

Alle kontingenter tillægges 30,- pr. person i medlemsgebyr, da man skal være medlem for at deltage i RUIF`s aktiviteter.

VI YDER SØSKENDERABAT; når flere søskende deltager i vore aktiviteter ydes et engangsbeløb på 50,- i rabat uanset antal søskende. Rabatten gælder ikke hvis man har 2 eller flere børn med til forældre/barn gymnastik.

Husk.!! Giv selv besked til træneren, så kan vi samle kontingenterne på et fælles girokort.

Vi glæder os til at se rigtig mange aktive i foreningen.

På vegne af RUIF

Conny Hansen

HÅNDBOLDUDVALGET

Nu er det ved at være så vidt, at vi skal til at have skoene frem. Vi starter onsdag d. 27.08.03 kl. 21.00 med et spillermøde –herefter lidt let træning. Vi mangler "søger" stadig en træner eller holdleder til det ene hold. Så sidder der nu èn med lidt tid til overs, så kontakt venligst Bjørn Pedersen, tlf.: 74 65 36 35

Vel mødt

Håndboldudvalget

Bestyrelse pr. 28.05.2003

Formand Conny Hansen, Hvedemarken 13 Tlf. 74 65 28 98
Næstformand Peter Christiansen, Vårhøj 23 Tlf. 73 65 22 75
Sekretær Plys Rousing, Fjordvej 22 Tlf. 74 60 82 36
Kasserer Dorte Thomsen, Nalmadebro 46 Tlf. 74 65 16 65
Øvrige Bjørn Pedersen, Sejrsvej 86 Tlf. 74 65 36 35
Marianne Saul, Hvedemarken 103 Tlf. 74 65 12 19
Gitte Jespersen, Nederbyvej 128 Tlf. 74 65 34 65
Udvalgsformænd
Gymnastik Conny Hansen
Badminton Gitte Jespersen / Gordon Erichsen
Ringridning Gitte Jespersen
Volleyball Marianne Saul
Håndbold Bjørn Pedersen
Telt Gitte Jespersen / Jimmy Svendsen
Teater Conny Hansen
OK / benzin Plys Rousing
Parkkoncert Conny Hansen / Peter Christiansen