Nyt fra RUIF – Mar 2006

Rinkenæs Ungdoms og Idrætsforening

Jeg sidder lige og tænker over hvad jeg egentlig skal fortælle til jer, vores læsere. For hvad er det egentlig vi får tiden til at gå med i foreningen.? Tja… vi har jo gang i mange ting synes vi jo selv, men vi får nok ikke altid formidlet ud hvad det konkret er. Jeg vil prøve her at fortælle lidt om de ting vi lige nu arbejder på.

I februar måned skal vi have fundet ud af hvad vi skal søge kommunen om tilskud til, til vores næste sæson. Vi kan sende nogle konkrete ønsker med priser og så håbe på at vi er en af de foreninger der er heldige at komme i betragtning til materiale tilskud i år. Men hvad vi ønsker… ja det har vi sendt videre til vores instruktører, det er dem der bruger redskaberne og derfor har mest indsigt i hvad der vil være relevant at få, af nyt eller få repareret. Den 22. feb. har vi så inviteret vores instruktører og hjælpere med til et bestyrelsesmøde så de både kan fremlægge og begrunde deres ønsker, men også kan komme frem med andre ting der ligger dem på hjertet. Samtidig kan de så få et indblik i hvad vi bruger vores møder til.

Vi vil også sende en ansøgning til ringriderforeningens tombola om at få del i deres overskud, men også der skal der konkrete ønsker på bordet.

Og så har vi sammen med skolen fået en kanon god ide. Det synes vi altså selv. Vi vil i samarbejde med de øvrige foreninger i byen lave en én dags byfest. Festen er planlagt til at løbe af stablen den 19. aug. i år. Festen bliver holdt på skolens grund og vil involvere både skole, hal og sportsplads.

Vores ide er at starte med forskellige aktiviteter og måske nogle boder i løbet af dagen. Om aftenen skal der så sluttes af med en kanon fest i hallen. Vi håber vi kan få genoplivet vores revy og så finde et godt orkester.

Indtil nu har Skole/sfo, brandværnet, spejderne, aftenskolen, pensionist foreningen, RUIF og et par frivillige sagt ja til at være med til det første møde. Vi håber så at der undervejs viser sig et par mere der kunne tænke sig at give en hånd med. Vi har brug for gode ideer og hvem siger, at vi der møder frem har tænkt på det hele. Så skulle du/i have lyst til eller kender nogle der har lyst til at sætte sit præg på byfesten så kontakt endelig Conny Hansen tlf. 74 65 28 98.

Og så er der jo lige vores årlige afslutning på gymnastik sæsonen.

Gymnastikopvisningen bliver i år den 26 marts fra kl. 14 til ca. kl. 16.15. Vi får i år besøg af Aabenraa mini mix og Femilet der er et damegymnastik hold. Desuden har vi jo vores egne 4 hold. Så i kan allerede nu glæde jer til en super opvisning. Så mød op og vær med til at gøre dagen festlig.

Vi har i samråd med instruktørerne valgt at afvikle opvisningen i hallen, som vi plejer, selv om pladsen er ved at være lidt trang. Men alle redskaber er jo i hallen og børnene er trygge ved ”deres” hal. Så selv om vi forhåbentlig bliver mange i hallen, så håber vi på jeres forståelse for pladsproblemerne. Vi vil lige som de sidste år sælge sodavand, kaffe/the og kage i pausen.

På vegne af RUIF

Conny Hansen

Bestyrelsen fra maj 2005

Formand Conny Hansen, Hvedemarken 13 Tlf. 74 65 28 98
Næstformand Peter Christiansen, Hvedemarken 113 Tlf. 73 65 22 75
Sekretær Plys Rousing, Fjordvej 22 Tlf. 74 60 82 36
Kasserer Dorte Thomsen, Nalmadebro 46 Tlf. 74 65 16 65
Øvrige Gitte Jespersen, Nederbyvej 128 Tlf. 74 65 34 65
Marianne Saul, Hvedemarken 103 Tlf. 74 65 12 19
Gordon Erichsen, Hvedemarken 10 Tlf. 74 65 39 93
Udvalgsformænd
Gymnastik Conny Hansen
Badminton Gordon Erichsen / Gitte Jespersen
Ringridning Gitte Jespersen
Volleyball Marianne Saul
Telt Gitte Jespersen / Jimmy Svendsen
Teater Conny Hansen
OK benzin Plys Rousing
Parkkoncert Peter Christiansen / Conny Hansen