Nyt fra RUIF – Jan 2009

Rinkenæs Ungdoms og Idrætsforening

RUIF har vundet i lotteriet RUIF har ”vundet i lotteriet”. Vi har været så heldige i år, at få del i overskuddet fra Gråsten ringriderforenings tombolakomité. Vi var indbudt til overrækkelse, sammen med 4 andre foreninger i Gråsten Sejlklub. Formanden, Anders Wollsen bød velkommen.

Han fortalte at tombolaen i år havde givet et overskud på 36.000 kr. Vi havde søgt om tilskud til en ”soft-top”, en blød madras til at lande på, når man øver sig i spring, og det er der rigtig mange børn der er i fuld gang med. RUIF fik tildelt en check på 4.000 kr. Conny takkede for gaven og måtte også lige forklare hvad en ”soft-top” var for noget. Samtidig benyttede hun også lejligheden til at sige tak til tombolakomiteen for deres frivillige arbejde, som hvert år kommer andre foreninger til gode.

Plys Rousing RUIF har en sponsoraftale med OK benzin. I det forløbne år har det givet os en check på 11.201,98 kr. Det er et flot resultat og et kærkomment tilskud til vore aktiviteter. Vores kontrakt med Ok indebærer at vi skal tegne 20 nye kort inden for et år og vel og mærke kort som bliver benyttet. Når der så er købt 500 l benzin/diesel. udløser det en bonus til foreningen på 200 kr. Og på alle nye og gl. aktive kort får vi 5 øre pr liter solgt benzin. Dette gælder kun for kort som er tegnet med vores sponsornummer.

Så vil du støtte vores forening er det vigtigt at du kontakter os, så er vi behjælpelige med at du får et OK tankkort som bliver oprettet med RUIF ’s sponsornummer. Henvendelse til Plys Rousing. tlf. 74 60 82 36

Som et nyt tiltag i RUIF er vi ved at lave vores egen hjemmeside.

Det er påtænkt at siden skal være med til at synliggøre, hvad der sker af spændende aktiviteter i vores forening. I vil f.eks. kunne læse om, hvornår jeres barn har gymnastikopvisning, hvornår træningstiderne for bordtennis er, hvad der sker i gartnerslugten, hvornår den næste sensommerfest er planlagt og meget meget mere.

Skulle I have nogle gode ideer, der kan være med til at forbedre vores forening/hjemmeside hører vi meget gerne fra jer.

Hjemmesiden vil kunne findes i starten af det nye år under følgende www.ruif-rinkenaes.dk.

På vegne af RUIF

Bestyrelsesformanden

Tina Justesen