Nyt fra Pensionistforeningen – Nov 2003

Rinkenæs & Alnor Pensionistforening

Siden sidst.:

Turen med hjuldamperen Helene til Årø var en stor succes, desværre var der kun plads til 51, så der var flere som desværre ikke kunne komme med. Vi fik middag ombord på båden og derefter var foreningen vært ved kaffe og lagkage på restaurant Søstjernen i Djernæs. Herman Quorp kørte os rundt i hele sommerhus og camping området omkring Genner, dette havde mange af os aldrig oplevet før. Klokken 1700 var vi alle hjemme igen efter en vellykket tur.

Den 19. september blev foreningen inviteret til Frydendal Kro, denne invitation kom desværre så sent at vi kun nåede at meddele det til deltagerne til Årø. Vi var otte medlemmer som mødte op, kroen var vært ved et overdådigt traktement og ” Det Grå Guld” fra Horsens underholdt

og hele turen kostede os kun kr. 200,00 – underholdningen var simpelthen bare super, men vi må nok konstatere at det bliver for dyrt at arrangere dem til vores lille forening.

Vi har haft en repræsentant fra bestyrelsen på Færgekroen i Egernsund, idet man fra kroens side løbende vil arrangere diverse arrangementer for omegnens foreninger, men mere om dette når vi ved hvad der skal foregå.

Nu nærmer julen sig:

Som tidligere meddelt arrangerer vi en tur til Kolding Storcenter, og denne er fastlagt til onsdag den 26. november. Da der desværre kun er plads til 50 personer i bussen, må vi bede om tilmelding senest den 16. november, hele turen koster kun kr. 60,00 som dækker kørselen. Vi starter kl. 1030 fra Sv. Barsøés plads, med opsamling i Alnor og Gråsten ca.10. min. senere.

Tilmelding: Claus tlf. 7465 2174

Annemargrethe telf. 7465 0113

Aage telf. 7465 1603

Traditionen tro er vi medarrangør af adventsfesten som afholdes den 11. december kl. 1930 på Rinkenæshus. Biskop Arendt vil holde festtalen, så vi håber på godt fremmøde.

Vi vil fra bestyrelsen ønske alle vore medlemmer en rigtig Glædelig jul og et godt nytår.