Nyt fra Pensionistforeningen – Maj 2006

Rinkenæs & Alnor Pensionistforening

Siden sidst:

Onsdag den 22. februar 2006 blev der afholdt generalforsamling på Alnor Kro.

Formanden bød velkommen.

Efter en sang mindedes vi vore afdøde medlemmer med 1 minuts stilhed.

Formanden aflagde derefter beretning om årets aktiviteter, og kassereren forelagde regnskabet.

Beretningen og regnskabet blev godkendt.

Formanden Anne Margrethe ønskede ikke at fortsætte som formand.

Der blev derfor valgt ny formand på generalforsamlingen.

Den nye bestyrelse ser således ud:

Formand Grethe Lorenzen

Næstformand Anne Margrethe Petersen

Kasserer Ellen Jørgensen

Samspilsrepræsentant Inger Andersen

Jørgen Nicolaisen

Grethe Bjørn

Sekretær Jonna Hansen

Suppleanter Claus Mortensen

Robert Jensen

Revisorer Gerda Poulsen

Heinz Saxburger

Traktementet bestod af kaffe og ostemad, og generalforsamlingen sluttede af med pakke-lottospil.

Den 16. marts var vi på besøg hos Gråsten Fitness Center, hvor vi blev vist rundt og fik fortalt om de forskellige redskaber, og der var mange der også havde lyst til at prøve en tur i redskaberne.

Man kan endvidere melde sig til forskellige hold f.eks. ball stick eller yoga.

Derefter var vi på det lille Papirmuseum, hvor vi drak kaffe og hyggede os, der er jo så mange spændende ting at få nye ideer af for kreative og fingernemme sjæle.

Den 20. april kl. 14.30: Musik og sang på Providence i Stranderød. De glade Pensionister fra Skærbæk underholder, og vi synger også selv. Arrangementet har i skrivende stund endnu ikke fundet sted.

Aktiviteter i nærmeste fremtid:

Den 18. maj er der en tur til nonnerne Mariadøtrene i Kollund med rundvisning og kaffebord som vi betaler 30,00 kr. for.

Afgang fra Alnor Kro kl. 14.00 og Rinkenæs v/ Clausens Møbelpolstring kl. 14.15. Kørsel arrangeres. Tilmelding senest 11. maj på tlf. 74650113 eller 74653240.

Uge 25 (juni) arrangeres sommerudflugt. Se nærmere i Gråsten og omegns Folkeblad.

Vi vil meget gerne have flere medlemmer i pensionistforeningen. Nærmere oplysninger og tilmelding kan ske til formanden Grethe Lorenzen på tlf. 74653240.

Juli og August måned holder vi sommerferie, så vi ønsker alle vore medlemmer en god sommer.

Tilmelding til:

Anne Margrethe telefon 7465 0113

Karla – 7465 1182

Svend Aage – 7465 3584