Nyt fra Pensionistforeningen – Jan 2006

Rinkenæs & Alnor Pensionistforening

Siden sidst:

Onsdag den 5 oktober besøgte vi Dalsmark plejecenter. 35 medlemmer deltog i spisning og rundvisning.

Vi nød en ganske fortrinlig middag – benløse fugle med gammeldags hvidkål – desserten var citronfromage!

Ih,hvor det smagte!!!

Vi blev senere delt op i flere hold med hver sin guide og fik set, hvor dejligt hjemmet er blevet indrettet efter

ombygningen.

Vi fik også lov til at kigge ind til et par af beboerne. Tak for det!

En rigtig god eftermiddag afsluttedes med lidt underholdning og kaffebord.

Den 30. november gik så turen til Tønder – 24 medlemmer deltog. Vejret artede sig heldigvis som det skulle

og solen var fremme det meste af tiden.

Vi var fremme i Tønder ca. 13:30 og kunne gå en tur i byen indtil kaffen kunne nydes kl. 14:30 – kaffen og et stort stykke lagkage blev indtaget i en restaurant på byens torv.

Derefter var det atter udgang på egen hånd og mon ikke vi alle nød at se på byens forretninger – på aktiviteterne

på torvet og måske få et lille glas glög?

Efter en god køretur var vi tilbage i Alnor igen kl. ca 17:30

Godt Nytår til alle medlemmer.

Vi starter det nye år med en dilettantforestilling på Rinkenæshus LØRDAG den 28. januar 2006 kl.14:30.

Da kommer en gruppe fra Skelde og tager os med på en tur med forviklinger!!.

Vi glæder os til at se rigtig mange – Gratis entre! Tilmelding senest den 23.januar 2006

ONSDAG den 22. februar 2006 afholdes der generalforsamling på ALNOR KRO kl. 14:30.

Dagsorden:

l. Formandens beretning.

2. Regnskab ved kassereren.

3. Valg. På valg er: Anne Margrethe Petersen

Karla Jespersen

Aage Lunding

Svend Aage Poulsen

Supp. Claus Mortensen

Revisor Heinz Saxburger

Foreningen er vært ved en kop kaffe og vi slutter med pakkelotto – så medbring en lille pakke til ca. 25,00 kr.

Tilmelding senest den 20.februar 2006.

Med venlig hilsen Karla Jespersen