Nyt fra Pensionistforeningen – Jan 2005

Rinkenæs & Alnor Pensionistforening

Siden sidst:

Der var mødt 23 medlemmer til vores pakkelotto på Alnor Kro, alle havde en lille pakke med og håbede selvfølgelig at få en lille gevinst med hjem, men dem som ikke vandt denne gang vil vi ønske bedre held en anden gang.

Vi har igen i år lavet og uddelt jule dekorationer til vore ældste medlemmer som ikke længere er mobile, vi har indtryk at alle er glade for dette.

Sammenlægning med Rinkenæs Borger- og Familieforening.

Da vi bestyrelsen må konstatere, at det efterhånden bliver vanskeligere og vanskeligere at få tilslutning til vore arrangementer og prisudviklingen har jo også gjort, at turene og evt. foredrag med videre vil jo altid blive for dyre med en for lille tilslutning. De sidste år har vi måttet aflyse eller undlade at arrangere flere ture for at undgå en for stor egen betaling. Senest har vi i år måttet aflyse turen til København på grund af manglende tilslutning.

Under disse omstændigheder mener bestyrelsen ikke at vi kan fortsætte som en selvstændig forening, men da vi ikke gerne ser at vores forening skal nedlægges, har vi haft kontakt til Rinkenæs Borger- og Familieforening som gerne ser at Pensionistforeningen bliver sammenlagt med denne, således at vores tilhørsforhold til Rinkenæs bliver opretholdt. Fra vores forening kan der indgå 2 bestyrelsesmedlemmer i Borger- og Familieforeningens bestyrelse.

Vedtægterne for Rinkenæs og Alnor Pensionistforening siger at en beslutning kan tages når 50 % af de fremmødte på en generalforsamling stemmer for. Medlemmer han ligeledes forlange en generalforsamling når 1/5 del ønsker det og fremsender forslag herom 8 dage forinden til formanden.

I tilfælde af foreningens opløsning besluttes det på den sidste generalforsamling, til hvilket formål formuen skal anvendes.

Den 23. februar 2005 afholdes foreningens generalforsamling på Rinkenæshus kl. 1430 med følgende dagsorden:

1. Formandens beretning

2. Regnskab ved kasserer

3. Afstemning om sammenlægning med Rinkenæs- og Omegns Familieforening

4. Evt. valg af 2 bestyrelsesmedlemmer til Borger- og Familieforeningen

5. Eventuelt

Foreningen er vært ved en kop kaffe med lagkage og afslutter med et gratis lottospil.

Tilmelding er nødvendig senest lørdag den 19. februar.

Tilmelding:

Anne Margrethe telefon 7465 0113

Karla – 7465 1182

Svend Aage – 7465 3584