Kirkebladet for Rinkenæs Sogn. Hvad i alverden er forskellen??
I 1992 fik vi en ny oversættelse af Biblen. Vores sprog ændrer sig jo, og hvis Biblens fortællinger skal være levende og vedkommende for os, så må vi nødvendigvis kunne forstå de fleste, af de ord, vi hører eller læser.
Et af de steder, hvor nyoversættelsen satte sit præg, er i bønnen Fadervor. ”Helliget vorde dit navn” blev til ”helliget blive dit navn”. Man kan mene, det er en bagatel, som det ikke er værd at bruge spalteplads på. Men helt ligegyldigt er det ikke, hverken praktisk eller indholdsmæssigt. Der opstår en lettere forvirring, når vi er flere, der beder Fadervor sammen. Når vi kommer til ”helliget ….dit navn”, så bliver forsamlingen delt i to forskellige lyde. Men hvorfor så ikke bare afskaffe ”vorde”?
Ordet ”blive” er jo et dagligdags ord, som er let at forstå, hvorimod ”vorde” bestemt ikke bruges hver dag, men der er en forskel:
Når vi siger ”blive”, så taler vi om noget, vi håber eller tror vil ske engang i fremtiden.
”De siger, det vil blive regnvejr i morgen” – ”jeg vil blive glad for en blomst” – ”hvad kan jeg blive, når jeg bliver stor” osv.
”Vorde” er godt nok et gammelt ord, men det er nu ikke så svært at forstå, hvad det betyder. En vordende mor, f.eks., er en kvinde, som er gravid. Hun er på vej til at blive mor, hun er det bare ikke, før barnet er født. Men barnet i hendes mave er på vej, det findes, det er virkeligt, det er bare ikke færdigt endnu.
Og når vi beder ”helliget vorde dit navn”, så er det præcis det samme, der er på færde:
Vi beder om, at Guds virkelighed må fylde alle mennesker med glæde og tro og mod og ømhed.
Det er begyndt.
Det er nutid.
Det er bare ikke færdigt endnu.
Det begyndte julenat, da Gud blev et menneske af kød og blod for at lade os forstå, at han er den levende kraft i vores liv og omkring vores liv – en kraft, der er større end døden i alle dens forklædninger. Og den kraft af kærlighed og barmhjertighed binder os mennesker sammen med hinanden og forpligter os på hinanden.
Det er begyndt. Det er også nu. Det er bare ikke færdigt – endnu.
Glædelig jul.
Marianne Østergård
Kirkebetjening i Rinkenæs:
Sognepræst Marianne Østergård Petersen
Kirkevej 4, Rinkenæs
tlf.: 74 65 15 50
Træffes efter aftale undtagen mandag
Organist Agnes Hansen, tlf.: 20 84 59 48
Kirkesanger Else Marie Nissen, tlf.: 74 46 79 91
Kirketjener Kirsten lund, tlf.: 29 44 96 97
Kirkegårdskontoret v. Lars Ziemann: 23 46 32 18
Sogneudflugt til Ribe .
Onsdag d 19 august var vi på vores årlige udflugt . I år havde vi valgt en tur til den flotte gamle by Ribe .
Vi kørte med Qvorp/s bus . 32 personer var med .
Vi skulle se Ribe Domkirke . Vi havde bestilt en guide, der kunne fortælle os om kirken , meget spændende .
På Hotel Dagmar fik vi kaffe ,boller og den lækreste lagkage .
Vi havde Højskolesangbogen med, så vi sang nogle dejlige sange .
Vi var hjemme igen til kirkeklokkernes klang kl. 18 .
Det var en dejlig eftermiddag .
Rinkenæs Menighedsråd .
Inge og Helga
Billeder fra sogneudflugten, Ribe Domkirke

At samle på oplevelser er fantastisk. Musikoplevelser er lise for sjælen. Vi var 28 personer som oplevede det i Den gamle Kirke, da Jeannet og Waldemar Ulrikkesholm spillede og sang for os.
Rinkenæs Menighedsråd og Aftenskolerne v/ Ulla Larsen
Billeder fra koncerten i den Gamle Kirke

Alle helgens søndag
Søndag d. 1. november er det Alle helgens dag.
Vi markerer dagen med en gudstjeneste i Rinkenæs gamle kirke kl. 10.30.
Under gudstjenesten mindes vi vore døde og hører navnene på de mennesker, der er døde og begravede herfra Rinkenæs siden sidste Alle helgens dag.
Efter gudstjenesten er der kransenedlæggelse på kirkegården, hvor Solvejg Kobberø holder tale.
Menighedsrådet
HUSK d. 11. november kl. 19.00
hvor fortælleren og forfatteren Doris Ottesen gæster Rinkenæs for at fortælle om den store svenske forfatter Selma Lagerlöf.
Det foregår i konfirmandstuen v. Korskirken.
Der er gratis entré.
Se omtale i sidste nummer af ”Samspil” og på kirkens hjemmeside (www.rinkenæskirke.dk)
Menighedsrådet
Sognecafé
I skrivende stund har vi just taget fat på vores sognecafé.
Første eftermiddag var godt besøgt, stemningen var munter og hyggelig, og vi fik sunget en masse fra Højskolesangbogen. Heldigvis er der plads til flere deltagere, så mød endelig op, hvis du/I har lyst til at tilbringe 1½ time sammen med gode folk i snak over en kop kaffe,
og med sang og fortælling.
Der er café igen i konfirmandstuen d. 25. november kl. 14.30 – 16.00.
Marianne Østergård
JULEKONCERT MED MICHALA PETRI OG LARS HANNIBAL DEN 14. DECEMBER 2009 I KORSKIRKEN
BILLETTER a 150 kr. kan købes forud hos Gråsten Bog og Ide eller ved indgangen
Instrumentalister i verdensklasse
Michala Petri og Lars Hannibal spillede deres første koncert sammen i juli 1992 på et kloster, La Cartuja de Sierra i Andelusiens bjerge i Spanien. Siden er det blevet til langt over 1.000 koncerter i Europa, USA, Mexico, Kina, Korea, Japan og Mellemøsten.
De har spillet sammen i de mindste kirker og i de største koncertsale og klassiske festivals. Deres omfattende repertoire spænder fra den tidlige barok, over klassiske og romantiske til nyskrevet musik, skrevet specielt til dem af danske og udenlandske komponister.
En koncert er for dem en kontinuerlig dialog med hinanden og med publikum. Dette er nødvendigt hvis ikke musikken blot skal reduceres til nogle noder på et stykke papir!
De har igennem årene udviklet et sammenspil, og en koncertform, der med intensitet, nærvær og humor og virtuositet har begejstret over store dele af verden.
Hver eneste koncert med duoen Petri/Hannibal planlægges nøje, så der opnås en maksimal afveksling og musikken introduceres i en uhøjtidelig atmosfære.
Musikgudstjeneste i adventsmørket
Søndag d. 6. december – 2. søndag i advent – fejrer vi adventsgudstjeneste kl. 16.00.
Gudstjenesten kommer til at rumme en veksling mellem sang og læsninger,
og desuden vil kirkens kor medvirke med ekstra musik.
Vel mødt til en forhåbentlig opløftende og smuk stund midt i decembers hurlumhej.
Organist, præst og menighedsråd
Adventsfest på Rinkenæs Hus .
Torsdag d. 10. december kl. 14.30
Vi mødes til en hyggeeftermiddag , med kaffe, sang og underholdning .
Programmet kommer i ugeavisen og på kirkens hjemmeside (www.rinkenæskirke.dk)
På gensyn
Pensionistforeningen Og
Rinkenæs Menighedsråd .
Ny hjemmeside
Rinkenæs kirke og sogn har fået en ny hjemmeside.
Den kan findes på www.rinkenæskirke.dk
Siden indeholder praktiske informationer om alt det, der foregår i og omkring kirken af gudstjenester, foredrag, udflugter, koncerter m.m.,
der er bl.a. navne, adresser og telefonnumre på kirkens personale og menighedsrådet,
der er en fin beskrivelse af kirkernes historie,
der ligger oplysninger om, hvordan man forholder sig ved dåb, vielse og dødsfald,
og der er en side med links til f.eks. salmebogen, hvor man ikke bare kan se teksterne men også høre salmemelodierne.
Vi vil gerne opfordre til, at man, hvis man har internetadgang, går ind på hjemmesiden og undersøger, hvad der ligger der.
Siden bliver løbende opdateret.
Og vi håber, den bliver til fornøjelse og praktisk hjælp og inspiration for mange!
Menighedsrådet
Til orientering til borgerne i Rinkenæs Sogn!
Heinz Saxburger har ønsket at udtræde af menighedsrådet. Suppleant Henrik Clausen, Elleygade 29, Gråsten tlf. 74 65 25 54 afløser
Menighedsrådsformand
Inge Nielsen
November
Tirsdag, d. 3. kl.19.30
Fokus på Tanzania
Anette Seekjær kommer oprindeligt fra Rinkenæs men bor i dag i Silkeborg, hvor hun arbejder som pædagog. Hun har arbejdet som volontør i Tanzania ved den danske skole i Iringa, udsendt af Luthersk Mission fra januar – juli 2009.
Hun vil fortælle om sin tid i Tanzania på den danske skole og de mange øvrige oplevelser, hun har haft. Anette glæder sig og ser frem til at dele sine oplevelser med os – gennem billeder, video og fortælling.
NB!
Denne aften er arrangeret i samarbejde med Indre Mission i Gråsten. Mødet vil finde sted i Gråsten Missionshus, Fredensgade 22 kl. 19.30.
Søndag d. 29. kl. 12 – 16.
Julemarked på Rinkenæs Efterskole.
Program vil blive husstandsomdelt.
November
1. november: Alle helgens dag Rinkenæs gl. kirke 10.30 (mø) kransenedlæggelse
8. november: 22.s.e.trin. Korskirken 10.30(mø)
15.november: 23.s.e.trin. Korskirken 9.00 (Stefan Søndergaard)
22.november: Sidste s. i kirkeåret Korskirken 10.30 (mø)
29.november: 1.s.i advent Korskirken 10.30(mø) Spejderne medvirker
December
6. december: 2.s.i advent Korskirken 16.00 (mø) Musikgudstjeneste
13.december: 3.s.i.advent Korskirken 10.30 (Irene Engelstad)
20.december: 4.s.i advent Korskirken 10.30 (mø)
24. december: juleaften Dalsmark plejehjem 10.30 (mø)
Rinkenæs gl. kirke 14.30 (mø)
Korskirken 16.00 (mø)
25. december: Juledag Korskirken 10.30(mø)
26. december: 2. juledag Korskirken 10.30(mø)
27. december: Julesøndag Ingen gudstjeneste