Kirkebladet for Rinkenæs Sogn.
Marts – april 2004 131. årgang, nr. 4.
En verden af kærlighed, af fred og frihed
I Afrika lever masser af mennesker i frygt. De lever i evig angst for at fornærme de onde ånder, som de mener bor overalt i naturen.
Enhver landsby har sin egen troldmand, som står i forbindelse med de onde ånder. Folk både hader og frygter deres troldmand, men de tør ikke gå imod ham. De kan ikke undvære troldmanden, for han ved, hvad der skal til for at formilde ånderne. Han er et nødvendigt onde.
Frygt og had præger også forholdet familierne og stammerne imellem. Uforsonligheden er stor. Jeg hørte engang en missionær fortælle om, at afrikanere kan hade mere intenst, end vi kender det hos os.
Men der er noget, som er stærkere end selv det værste had. Det gav missionæren et eksempel på. En dreng i én af landsbyerne var blevet kristen. Nu var det sådan, at hans far og hans farbror var bitre modstandere, og der var fjendskab mellem deres familier. Men da drengen var blevet kristen, gik han til sin farbror og spurgte: ”Hvorfor skal vi egentlig hade hinanden?” Farbroderen gennempryglede ham. Drengen løb hjem – og blev gennempryglet endnu engang. Denne gang var det hans far, der gjorde det, fordi han havde besøgt sin farbror.
Men tre kristne drenge fandt sammen og besluttede at gøre noget for at bryde hadets og gengældelsens forbandelse. De fór ind i farbroderens hus, faldt på knæ og bad: ”Herre Jesus, send fred og fordragelighed til dette hus!” Så løb de ud igen, endnu før farbroderen kunne nå at få fat i dem. De gjorde det samme i faderens hus. Og det hjalp! Der kom fred mellem de to familier.
Guds Ånd er stærkere end alle Den Ondes gerninger. Det må vi huske på.
Det kan ske, at et andet menneske er så ond mod os, at vi kommer til at hade det og afsky det – og frygte det. Men da må vi huske, at ”vi har en Herre, som alting mægter”, som der står i en salme. Guds Ånd er stærk. Og vi hører ham til. Vi er døbt til at være hans børn.
I dåben beviser Gud os sin nåde og kærlighed. Gud siger til os, at han holder af os. Men dåben er også en magtoverdragelse. Dåben er, at Kristus bliver Herre over mig og mit liv. Jeg har en Herre, som er stærkere end alt det onde. Det giver en forunderlig fred og frihed at tænke på det.
Derfor – når vi møder det onde, så skal vi som kristne bekæmpe det. Vi må ikke tillade, at det onde florerer, for det er Gud imod. Ét af de våben, vi skal kæmpe med, er forbønnen. Forbøn er et vigtigt våben, som vi så det i fortællingen, der for øvrigt stammer fra Tanzania.
Vigtigt er det også, at vi tør træde åbent frem og sige sandheden. Vi må ikke tie stille og dermed give det udseende af, at vi billiger det onde.
Tilværelsen er en kamp mellem godt og ondt. Lad os aldrig glemme det. Og lad os aldrig synke ned i ligegyldighed. Lad os hver eneste dag hente ny kraft fra Vor Far i Himmelen, så vi kan leve i hans Ånd.
”Lad os ikke blive trætte af at gøre det, som er ret; vi skal til sin tid høste, blot vi ikke giver op,” skriver Paulus i Galaterbrevet, kapitel 6 vers 9.
Ebbe Sunesen
Kirkelige handlinger
i månederne december og januar:
Begravede og bisatte:
Ellen Lorenzen, Dalsmark 13
Eva Marie Knudsen, Dalsmark 13
Helga Christine Jensen, Højløkke 7 B
Christine Marie Hansen, Hvedemarken 20 A
Svend Aage Lynggaard, Højmark 27
Knud Erik Hansen, Dalsmark 21
Christine Marie Jessen, Dalsmark 13
Inger Lindhus Larsen, Dalsmark 23
Catharine Gaster, Fjordparken 4, Alnor
Inge Marie Jørgensen, Fjordparken 8, Alnor
Anne Marie Morsing Morgenstern, Højmark 15
Knud Verner Larsen, Dalsmark 13
Giv livet en chance
Meld dig som indsamler til Sogneindsamlingen 2004 i Rinkenæs og vær med til at rydde de landminer, som hindrer folk i at vende tilbage til deres jord
Der har været krig og flugt i det meste af 12-årige Joaõs liv. 30 års borgerkrig i Angola har ødelagt landsbyer, og der ligger landminer overalt.
Efter freden måtte Joaõ og hans familie finde sig et nyt hjem, hvor mineryddere havde gjort marker og stier sikre.
Joaõs nye landsby ligger ved en jordvej, som snor sig dybt ind i bushen. Men her lurer minerne stadig. Og det er ellers her, man kan finde de bedste træer til brænde og til at bygge huse af.
Joaõ og de andre børn i landsbyen ved godt, hvor farlige miner er. De kender de mineofre, som humper rundt i landsbyen med krykker. Men de skal også hente brænde og passe geder – og gederne går, hvor de har lyst til.
Det er ikke kun børn, der rammes af landminer.
Med en stor oppakning på hovedet gik Filomena Fernando hen ad stien. Uvidende om, at hendes liv om lidt skulle ændre sig voldsomt.
Hun og en veninde havde været ude i bushen for at købe grøntsager. De vidste ikke, at der var landminer, og der var ingen advarselsskilte. Men landminen lå og lurede lige der, hvor en lille sti mødte landevejen.
Filomena overlevede, men mistede begge ben. I månedsvis måtte hun slæbe sig rundt på gulvet, når hun skulle bevæge sig. Hun måtte have hjælp til alting. Senere fik hun en kørestol, så hun kunne komme rundt. Men rigtig godt blev det først, da hun fik to kunstige ben. Så kunne hun rejse sig op og gå rundt ved egen hjælp.
Hendes mand forlod hende for mange år siden, så hun er alene med sine tre børn. Filomena klarer sig selv uden hjælp. Hun tjener penge ved at flette hår på andre kvinder og ved at sælge øl i sin hytte.
Verden over bliver landminer ved med at forpeste menneskers tilværelse, længe efter at krigen er slut. Landminer forhindrer flygtninge i at vende tilbage til deres landsbyer. Når det er for farligt at dyrke jorden, at samle brænde, at hente vand og i det hele taget at færdes frit, kan man ikke bygge en tilværelse op igen. Derfor er minerydning og mineoplysning en nødvendighed for et normalt liv. Pengene fra Sogneindsamling 2004 går primært til projekter, der arbejder med humanitær minerydning og genopbygning efter krige.
Du kan være med til at tage det første skridt og hjælpe udviklingen på vej i Angola og andre steder i verden, hvor minerne forpester hverdagen. Giv et par timer søndag den 7. marts og vær med til at give livet en chance. Vi samler ind i tidsrummet kl. 11.00 til 13.00. Menighedsrådet giver en sandwich bagefter som tak for indsatsen.
Sidste år samlede flere end 17.500 frivillige 14 millioner kroner ind i løbet af få timer. I gennemsnit kan en indsamler få 800 kroner i bøssen på et par timers søndagstur.
Her i Rinkenæs mangler vi stadig indsamlere. Du kan melde dig som indsamler ved at kontakte indsamlingsleder Ebbe Sunesen på telefon 74 65 15 50 – eller på 8060 8060, der er åben hele døgnet.
Joao: Mange børn er truet af miner i deres hverdag. Filomena: Filomena Fernando mistede begge ben, da hun trådte på en landmine i vejkanten.
De fleste miner er så kraftige, at børn dør, når ulykken er ude. Mange mennesker kan ikke leve et normalt liv, fordi landminerne hindrer dem i at færdes.
Begge fotos: Mike Kollöffel
Johannes Møllehave
Nu nærmer tiden sig for mødet med Johannes Møllehave. Torsdag den 11. marts kl. 19.30 på Rinkenæs Ungdomsskole holder han foredrag om Eventyrenes livsforståelse og H. C. Andersen.
Under kaffen er der mulighed for at stille spørgsmål til Johannes Møllehave.
Entré incl. kaffe 85 kr.
Rinkenæs Ungdomsskole har arrangeret mødet i samarbejde med Rinkenæs Borger- og Familieforening og menighedsrådene i Kværs og Rinkenæs.
Månedens sogn
Haderslev Stift lader hver måned et sogn vise sin hjemmeside frem på stiftets hjemmeside, som er www.haderslev.stift.dk. Det er Rinkenæs Sogns tur i april måned.
Husk også at bruge vores hjemmeside www.folkekirken.dk/sogn/rinkenaes til at få svar på både aktuelle og historiske spørgsmål.
Adventsfest
Det er i god tid at skrive om den kommende adventsfest. Jeg gør det også kun for at fortælle, at den bliver holdt på en anden ugedag end sædvanligt.
Sæt kryds i kalenderen ved onsdag den 8. december 2004. Da vil provst Lorenz Christensen, Vester Sottrup, tale og underholde på Rinkenæshus.
Årets konfirmander
Med forældrenes tilladelse bringes her navnene på konfirmanderne. De skal konfirmeres ved gudstjenesten søndag den 25. april.
Lene Dalgaard, Bakkegården 40
Mette Frøsig, Bækken 7
Anne Schlitterlau Knudsen, Hvedemarken 16
Sara Borgbjerg Marcussen, Hvedemarken 95
Maria Terp, Bakkegården 18
Mattias Bøjtang Andersen, Ladegårdsvej 1, Kværs
Kristian Dalgaard, Bakkegården 40
Josva Hauptvogel, Illervej 25, Iller, Broager
Carsten Ludwigsen, Nederbyvej 39
Jesper Lykke Nielsen, Sundkobbel 48
Kenneth Dencker Pedersen, Sejrsvej 86
Samuel Kjær Sørensen, Vårhøj 15
Dennis Schrader, Hvedemarken 18 B
Bjarke Timm Schwarz, Nederbyvej 43
Konfirmationen i 2005
bliver søndag den 24. april. De kommende konfirmander får besked gennem skolerne, når undervisningen skal til at begynde.
Bibelmaraton
Bibelmaratonen er kommet godt fra start, og nye deltagere er velkomne. Vi mødes i konfirmandstuen i præstegården følgende torsdage kl. 20.00:
4. marts
18. marts
15. april
22. april
6. maj
27. maj
og 10. juni.
Ved hvert møde snakker vi sammen om det, vi har læst til den pågældende aften. Og vi læser nogle kapitler sammen, hvorefter jeg gennemgår de kapitler, vi skal læse til næste møde.
Alle er velkomne til at deltage!
Ebbe Sunesen
Focus på Madagaskar
Tirsdag den 2. marts kl. 19.30 møde i konfirmandstuen. Lone Ahlers og Kjeld Jensen er kommet hjem fra Madagaskar med deres to børn. De har oplevet borgerkrig og andre problemer. I den sidste del af deres tid derude har de ud fra Sambava Bibelskole koordineret samarbejdet imellem kirkens arbejdsgrene. Det skal vi høre mere om.
Mødet er arrangeret af Danmission-kredsen.
Focus på Indien
Tirsdag den 13. april kl. 19.30 møde i konfirmandstuen. Janne Garder vendte hjem til Danmark sidste efterår. Hun var i mange år leder af forskellige pigeskoler i Indien. En lang missionærperiode, som der er meget at fortælle om.
Mødet er arrangeret af Danmission-kredsen.
Menighedsrådsmøder
Menighedsrådsmøde afholdes i præstegårdens konfirmandstue
mandag den 15. marts kl. 19.00,
onsdag den 31. marts kl. 16.00
og tirsdag den 20. april kl. 19.00.
Gudstjenester på plejehjemmet Dalsmark
Der afholdes gudstjeneste med altergang følgende tirsdage kl. 14.45:
2. marts ved Ebbe Sunesen
16. marts ved Ebbe Sunesen
30. marts ved Liselotte Horneman Kragh
13. april kl. 10.30 kort påskegudstjeneste i Korskirken ved Ebbe Sunesen
27. april ved Liselotte Horneman Kragh.
Børneklubben
Vi mødes i børnehaveklassen på Rinkenæs Skole hver tirsdag kl. 14.00 – 15.15.
Kom og vær med! Yderligere oplysninger hos Bente Pedersen, tlf. 74 65 17 29.
Bibelkredse
Sognets to Bibelkredse er åbne for nye medlemmer. Kontakt Gert Agerholm, tlf. 74 65 05 04 for nærmere oplysninger.
Juniorklubben
Juniorklubben i Gråsten er en juniorklub for unge fra 5. til 8. klasse. Vi samles med 14 dages mellemrum om mandagen fra kl. 19.00 til ca. 20.30 i Fredensgade 22, Gråsten.
Formålet med juniorklubben er, at vi sammen skal have det sjovt ved at hygge os, have forskellige lege eller hobby-aktiviteter. Endvidere snakker vi sammen om Bibelen og det, der står i den.
Hvis du vil høre mere, er du velkommen til at kontakte
Gert Agerholm, tlf. 74 65 05 04,
Birgit Andresen, tlf. 74 65 36 45
og Gerda Agerholm, tlf. 74 65 05 04.
Teenklub
Går du i 7. klasse og opefter, har vi det rigtige tilbud til dig! Vi har startet en ny teenklub: ”The Teenclub in the middle of nowhere”, hvor vi mødes hver mandag fra kl. ca. 19.00 på Adsbøl Kristne Friskole.
Er du interesseret i at få mere at vide, så kontakt Gert Agerholm, tlf. 74 65 05 04.
Deadline
Stof til næste nummer af kirkebladet, som dækker månederne maj, juni, juli og august, skal være sognepræsten i hænde senest den 15. marts.
Kirkebilen
bestilles senest dagen før hos Rinkenæs Taxi ved Henrik Clausen, tlf. 74 65 05 37.
Indre Mission
Missionshuset, Fredensgade 22
Torsdag den 11. marts gudstjeneste på Sundeved-Centret.
Lørdag den 20. marts kreds-bibelkursus på Sundeved-Centret. Underviser er Ingolf Henoch Pedersen, Menighedsfakultetet i Århus. Nærmere program følger.
Onsdag den 24. marts møde ved Mads Sjælland, Aabenraa. Mødet er et fælles arrangement sammen med Luthersk Mission i Adsbøl.
Fredag den 2. april familieaften i missionshuset. Kl. 18.00 fællesspisning. Tilmelding til Birgit Andresen, tlf. 74 65 36 45 senest 30/3. Selve mødet begynder kl. 19.30. Margit og Erik Back Pedersen vil stå for aftenen.
Onsdag den 14. april Sømandsmissionens storkredsmøde i missionshuset.
Lørdag den 24. april sangdag i Sønderjyllandshallen. ”Sange vi aldrig glemmer”. Deltagergebyr 100 kr. Nærmere information følger.
Onsdag den 28. april møde ved indremissionær Hans Sølvsten, Sønderborg: ”At kende Gud”.
Kursus
I tiden 22. marts til 2. april opholder jeg mig på Præstehøjskolen i Løgumkloster og deltager i et kursus om kreativ prædikenforberedelse. Vi skal lære forskellige metoder at kende, som vi kan bruge, når vi skriver prædikener. Det skulle give os ny inspiration og glæde ved at udarbejde prædikener – og ved at holde dem.
Kom selv i kirke i påsken og hør, om det har hjulpet…
Ebbe Sunesen
Adresser:
Sognepræst Ebbe Sunesen
Kirkevej 4, Rinkenæs
tlf. 74 65 15 50
fax. 74 65 31 06
e-mail: esu@km.dk
I ferier og friweekender henvises til sognepræst Liselotte Horneman Kragh, Kværs, tlf. 74 65 92 50.
Kirkegårdsleder Anders Christensen træffes mandag til fredag mellem kl. 9.00 og 10.00 på
Kirkegårdskontoret
Kirkevej 2, Rinkenæs
tlf. og fax 74 65 20 37
Organist Agnes Hansen
Primulavej 6, Sønderborg
tlf. 74 42 71 80
Menighedsrådets formand
Solvejg Kobberø
Fjordvej 13, Bækken
tlf. 74 60 81 64
Kirkeværge Kaj Jensen
Nederbyvej 154, Rinkenæs
tlf. 74 65 28 19
Udgivet af
Rinkenæs Menighedsråd.
Ansvarshavende: sognepræsten.
Gudstjenester
Fredag den 5. marts kl.19.00 i Korskirken
Kvindernes internationale bededag
Tysk gudstjeneste ved Sylvia Laue
7. marts kl. 10.00 i Korskirken
2. s. i fasten, kirkebil – derefter husstandsindsamling
14. marts kl. 10.00 i Den gamle Kirke
3. s. i fasten, kirkebil
kl. 14.00 i Korskirken
tysk gudstjeneste ved Sylvia Laue
21. marts kl. 10.00 i Korskirken, børnegudstjeneste
midfaste, kirkebil
28. marts kl. 9.00 i Korskirken, med altergang
Mariæ bebudelse, kirkebil
Liselotte Horneman Kragh
4. april kl. 10.00 i Korskirken
palmesøndag, kirkebil
Liselotte Horneman Kragh
Skærtorsdag kl. 19.30 i Korskirken
8. april, kirkebil
Langfredag kl. 10.00 i Korskirken
9. april, kirkebil
Påskedag kl. 05.30 i Korskirken
tysk gudstjeneste ved Sylvia Laue
kl. 10.00 i Korskirken, kirkebil
2. påskedag kl. 9.00 i Den gamle Kirke, med altergang
kirkebil
Tirsdag den 13. april kl. 10.30 i Korskirken
kort påskegudstjeneste med altergang
Der kører kirkebil
18. april kl. 9.00 i Korskirken, med altergang
1. s. e. påske, kirkebil
Liselotte Horneman Kragh
25. april kl. 10.00 i Korskirken, konfirmation
2. s. e. påske, kirkebil
Fra den nye salmebog
Mel.: O, havde jeg dog tusind tunger.
1 Al magt på jorden og i Himlen
fik du, almægtige Guds Søn.
Den mindste her i folkevrimlen
bliver båret oppe af din bøn.
Du bærer alt i kærlighed,
og det er al den magt, du ved.
2 Og alle folk skal derfor døbes
i den treenige Guds navn.
Se, mørkets barn i lys skal svøbes
og lægges i Guds faderfavn.
Du kalder dem, du har udvalgt,
for verdens lys og jordens salt.
3 Hvad du befaler os at holde,
skal blive travle hænders lyst.
Og alle marker, der var golde,
se, de står hvide nu til høst.
Med jord og Himmel i din magt
skal alting ske, som du har sagt.
4 ”Se, jeg er med jer alle dage,
er med, når verden skal forgå”;
med dette løfte har den svage
Guds fulde rustning taget på,
så hver en tid og hvert et sted
omsluttes af din kærlighed.
5 Du, som er med os alle dage,
du giver os den gode del:
den verden, som vi lod tilbage
som sønderbrudt, den gør du hel.
Som verdens lys og jordens salt
til sidst du blir i alle alt.
Matt. 28,18-20
Johannes Johansen 1980 og 1995.