Kirkebladet for Rinkenæs Sogn.
Marts – april 2003 130. årgang nr. 4
Fornyelse i gudstjenesten
Det er vigtigt, at vi føler os hjemme, når vi kommer i kirken. Derfor er det, at konfirmanderne skal komme til gudstjeneste et vist antal gange. De skal lære vores gudstjeneste at kende. Det er simpelt hen en betingelse for, at de kan blive konfirmeret. Og forhåbentlig kommer de til at holde af gudstjenesten, så de med glæde kommer i kirke, også når de er færdige med at "gå til præst".
En betingelse for at kunne føle sig hjemme i kirken er, at man forstår, hvad der bliver sagt. Naturligvis er der nogle ord og begreber, man må lære for at kunne følge med. Når man skal i gang med noget andet nyt, er man nødt til at lære nogle "fagudtryk", hvad enten man skal lære at arbejde med en computer eller at spille fodbold. Men der er ingen grund til at gøre gudstjenesten mere fremmed end højst nødvendigt. Vi må til stadighed bestræbe os på at udtrykke os i kirken, så alle kan forstå det.
Derfor har vi i menighedsrådet ønsket at skifte den indgangsbøn ud, som vi hidtil har brugt. Det er den, der kan læses bag i salmebogen. Vi har fået biskoppens tilladelse til at anvende Holger Lissners indgangsbøn, som lyder:
Herre, vi er kommet her
for at møde din kærlighed og sandhed.
Send os din Helligånd,
og gør os åbne for,
hvad du vil sige os.
Lad ordet slå rod i vore hjerter,
så du lever i os,
og vi bliver ét i dig
og tjener dig i alle ting. Amen.
Den gamle bøn er ganske udmærket, men den nye er mere forståelig, og den har det hele med.
Som udgangsbøn beholder vi Anna Sophie Seidelins, som vi har brugt i en årrække:
Herre, jeg takker dig af hele mit hjerte,
fordi jeg går ud herfra som et frit menneske
med mine synders forladelse og din velsignelse.
Bliv hos mig med din fred,
og giv mig mod til at leve,
som du har lært mig. Amen.
Ebbe Sunesen.
Årets konfirmander
Ved gudstjenesten søndag den 27. april konfirmeres følgende:
Martin Hansen, Hvedemarken 13
Martin Jørgensen, Fjordvej 10
Michael Kock, Nygade 19 1. sal tv., Gråsten
Kim Madsen, Krusåvej 9
Christian Wolff, Stranderød 7
Linette Bøjtang Andersen, Ladegårdsvej 1, Gråsten
Matilde Bierbaum, Stenvej 34
Sisse Maria Geertsen Buhl, Nederbyvej 92
Maja Simonsen Egholm, Bakkegården 16
Rikke Juelsen, Hvedemarken 15
Kamilla Lind, Holbøl
Louise Thaysen, Sandagervej 1
Sandra Wolter, Nederbyvej 41
Vanessa Wolter, Nederbyvej 41
Kirkelige handlinger
I månederne december og januar:
Døbt:
Magnus Lundgaard Rasmussen, Vibevej 12
Begravede:
Cathrine Christensen, Sejrsvej 88
Brita Boysen, Dalsmark 31
Claus Alfred Christensen, Nederbyvej 148
Edith Nielsen, Dalsmark 13, begravet i Gråsten

Lone Hertz taler om god og ond mission
Torsdag den 3. april 2003 kl. 19.30 holder skuespiller Lone Hertz foredrag på Rinkenæs Ungdomsskole
Lone Hertz brugte ikke sin ferie i 2002 på solbadning og chartertur. I stedet tog hun til Cambodja for Danmission i godt to uger. Her besøgte hun overlevende fra Pol Pot-tidens rædsler, gadebørn, aids-syge, slum-beboere, fattige bønder og nye små kirker. Oplevelserne fra rejsen til ‘tårernes land’, danner baggrund for det tankevækkende foredrag: ‘Menneskets mission på godt og ondt’. Det handler om lykken ved at have en mission i livet – men også om, hvor let en mission kan løbe af sporet.
– Cambodjas leder i 70’erne, Pol Pot, havde en mission om at skabe et ‘rent’ bondesamfund. Men det ved vi jo alle endte i ubegribelige rædsler, siger Lone Hertz. Cambodja er et smertens land. Her ser man så tydeligt, hvad en mission båret af kærlighed og tilgivelse betyder. Jeg tror, at meningen med menneskelivet er at få en mission og at løse den. Den mission, man får, kan være forbundet med glæde, men ofte vil den indebære smerte og afsavn.
Lone Hertz har en enestående evne til indføling og kunstnerisk formidling. Tidligere har hun haft stor succes med et foredrag om børn og kvinder i Indien og Bangladesh i samarbejde med Danmission – ligesom hun også har samarbejde med Folkekirkens Nødhjælp. Som forhenværende minister Ole Vig Jensen siger:
– Lone Hertz gør et utrætteligt arbejde for at synliggøre en række svage gruppers vilkår. Hun har ofret sin karriere og sin store succes på teaterscenerne til fordel for at tage ud og fortælle folk om de uretfærdigheder og urimeligheder, der finder sted. Både herhjemme og i den store verden. (Berlingske Tidende 13.12.02.)
Nu indbyder Rinkenæs Ungdomsskole, Rinkenæs Borger- og Familieforening, Kværs Menighedsråd og Rinkenæs Menighedsråd alle til torsdag den 3. april 2003 kl. 19.30 at komme og høre Lone Hertz fortælle om sine oplevelser i Cambodja. Entré 60 kr. incl. kaffe.
Lone Hertz:
– Det gjorde dybt indtryk at møde coamodjanerne. Det er et folk, der har lidt umådeligt meget. Pol Pot slog på knap fire år omkring en fjerdedel af landets befolkning ihjel. Nu slås de med galopperende aids-smitte, og om få år vil landet igen stå med mange forældreløse børn. Det virker, som om de for os ufattelige tragedier har givet alle en dybde, ja en søgen efter en mission med deres liv. Mission udspringer jo ofte af overskud og glæde, men her er den udsprunget af smerte og afsavn. Og det er bevægende smukt. Forårskoncert
Der er koncert i Rinkenæs Korskirke søndag den 2. marts kl. 19.30. De deltagende er en sangkvartet bestående af Merete Torré Lauridsen, sopran, Christina Birk Thomsen, alt, Frank Laue, tenor, samt Peter Hellesøe, bas. De har planlagt et meget alsidigt program med musik fra barokperioden (blandt andre Bach og Buxtehude) og frem til vor tids rytmiske gospel. Musikken bliver fremført dels med og dels uden akkompagnement (det sidste kaldes "a cappella"). Som musikinstrumenter skal vi denne aften høre kirkens velklingende orgel og klaver betjent af organist Frank Laue. Der er gratis adgang til koncerten.
Karen Blixen-aftener
Møderækken i konfirmandstuen om Karen Blixen fortsætter:
Onsdag den 12. marts kl. 19.30 taler pastor Jens Barfod, Gråsten, om Karen Blixen og kristendommen. Han tager udgangspunkt i "Sorgagre", som der var mulighed for at se eller gense ved mødet i februar.
Onsdag den 26. marts kl. 19.30 skal vi se filmatiseringen af en anden af Karen Blixens noveller, nemlig "Babettes gæstebud".
Det er ikke nogen betingelse for at få udbytte af møderækken, at man deltager alle aftenerne.
Vi mangler indsamlere til husstandsindsamlingen til fordel for Folkekirkens Nødhjælp
Der er stadig brug for frivillige, der vil give en hånd med ved sogneindsamlingen søndag den 9. marts kl. 10.30 – 12.30.
Sidste år fik vi kun ca. halvdelen af ruterne dækket. Har du lyst til at gøre en forskel den 9. marts, så meld dig som frivillig til indsamlingsleder, sognepræst Ebbe Sunesen på tlf. 74 65 15 50 eller ring hele døgnet på tlf. 80 60 80 60. Hver indsamler kan samle op mod 1.000 kr. ind på et par timer.
De frivillige indsamlere møder i konfirmandstuen i præstegården på indsamlingsdagen, hvor de får udleveret rute og indsamlingsbøsse. Menighedsrådet vil have kaffe og sandwiches klar, når indsamlerne vender tilbage fra deres rute.
Ofre for aids
Det er femte gang, Folkekirkens Nødhjælp arrangerer sogneindsamling til fordel for de fattige i verden. Sogneindsamlingen 2002 gav på landsplan 11,5 millioner kr. Her i Rinkenæs samlede vi 11.813,50 kr. ind.
I år går pengene til ofre for den aids-epidemi, som hærger ulandene. Pengene vil specielt gå til børn i Uganda og Tanzania, der har mistet deres forældre på grund af sygdommen. Børnene er ofte overladt til sig selv, fordi aids-epidemien har smadret det ellers så stærke afrikanske familie-netværk. Alene i Afrika har 11 millioner børn mistet den ene eller begge forældre på grund af aids. De forældreløse børn må kæmpe hårdt for at overleve og har brug for al den støtte og hjælp, de kan få.
Et af de projekter, som Folkekirkens Nødhjælp støtter, har blandt andet givet den 13-årige William Bafaki fra Uganda mod på livet. Han mistede sine forældre for fire år siden og har i lang tid stået alene med ansvaret for sin lillebror Frank på 10 år. William sørger for, at Frank får mad og går i skole. De har blandt andet fået nyt tag til deres hytte, og de har fået en ged, der kan give mælk.
På billedet, som er taget af Heine Pedersen, ser man William tænde lys om natten i et forsøg på at jage mareridtene på flugt.
Focus på Bangladesh
Forårsmøde i Ensted forsamlingshus torsdag den 6. marts kl. 19.30. Sognepræst Morten Larsen, Haderslev, som er medlem af Danmissions bestyrelse, fortæller om arbejdet i Bangladesh.
Angående kørsel: Kontakt Bente Jensen, tlf. 74 65 28 19.
Danmissions stiftsårsmøde
afholdes i Fredericia lørdag den 22. marts kl. 10.00 – 15.00. Program følger.
Angående kørsel: Kontakt Bente Jensen, tlf. 74 65 28 19.
Focus på Nigeria
Tirsdag den 8. april kl. 19.30 vil Tove Høst, Alnor, fortælle om sin rejse ved juletid til Jos i Nigeria. Tove Høst er formand for Lærernes Missions Forening.
Mødet er arrangeret af Danmission.
Menighedsrådsmøder
Menighedsrådsmøde afholdes i præstegårdens konfirmandstue
tirsdag den 11. marts kl. 19.00.
Budgetmøde afholdes sammesteds torsdag den 10. april kl. 19.00.
Gudstjenester på plejehjemmet Dalsmark
Der afholdes gudstjeneste med altergang følgende tirsdage:
4. marts kl. 14.45 ved Ebbe Sunesen
18. marts kl. 14.45 ved Ebbe Sunesen
1. april kl. 14.45 ved Liselotte Horneman Kragh
15. april kl. 10.30 i Korskirken ved Ebbe Sunesen
29. april kl. 14.45 ved Ebbe Sunesen
Børneklubben
Vi mødes i børnehaveklassen på Rinkenæs Skole hver tirsdag kl. 14.00 – 15.15, undtagen i påskeferien.
Kom og vær med! Yderligere oplysninger hos Bente Pedersen, tlf. 74 65 17 29.
Lørdag den 1. marts tager Børneklubben til Sundeved-Centret i Nybøl sammen med børn fra andre klubber i området. Vi starter fra skolegården kl. 9.00 eller mødes i Nybøl kl. 9.30.
De ældste børn (fra 10 år) tager derud allerede fredag aften og overnatter på lejren.
Vi skal blandt andet på et løb, og der bliver mulighed for at støbe lys, lave smykker, spille fodbold m.m. Selvfølgelig skal vi også høre noget fra Bibelen og synge sammen.
Lørdag kl. 15.30 slutter vi med fastelavnsboller og kaffe / saft, og forældre med flere er meget velkomne til at være med og hente børnene.
Bibelkredse
Sognets to Bibelkredse er åbne for nye medlemmer. Kontakt Gert Agerholm, tlf. 74 65 05 04 for nærmere oplysninger.
Juniorklubben
Hvis du går i 5. – 8. klasse, har vi et godt tilbud til dig. Vi samles med 14 dages mellemrum fra kl. 19.00 til ca. kl. 20.30 i Fredensgade 22, Gråsten. Mødedagen er ændret til mandag!
Formålet med juniorklubben er, at vi sammen skal have det sjovt ved at hygge os, have forskellige lege eller hobby-aktiviteter. Endvidere snakker vi sammen om Bibelen og det, der står i den.
Hvis du vil høre mere, er du velkommen til at kontakte
Gert Agerholm, tlf. 74 65 05 04
og Gerda Agerholm, tlf. 74 65 05 04.
Deadline
Stof til næste nummer af kirkebladet, som dækker månederne maj, juni, juli og august, skal være sognepræsten i hænde senest den 24. marts.
Kirkebilen
bestilles senest dagen før hos Rinkenæs Taxi ved Henrik Clausen, tlf. 74 65 05 37.
Indre Mission
Missionshuset, Fredensgade 22
Søndag den 9. marts kreds-familiemøde på Kegnæs. Nærmere program følger.
Onsdag den 12. marts møde ved fritidsforkynder Jens Ole Nielsen, Hvide Sande. Han taler over emnet "Se på Jesus".
Torsdag den 13. marts årsmøde på Sundeved-Centret ved sognepræst David Kessel, Egernsund.
Onsdag den 26. marts møde ved Finn Jørgensen, Agape. Mødet er fælles med Luthersk Missionsforenings Adsbøl-kreds.
Fredag den 28. marts kl. 19.30 – lørdag den 29. marts kl. ca. 21.00 kreds-bibelstævne på Sundeved-Centret ved blandt andre bibelskoleforstander Hans Erik Nissen, Hillerød. Nærmere program er udkommet.
Onsdag den 9. april møde ved indremissionær Jørn Steengaard, Valby.
Skærtorsdag den 17. april 100 års jubilæum for Sundeved-Centret. Gudstjenesten begynder kl. 16.00 og holdes af sognepræst Jens Jensen, Burkal.
Fredag den 25. april familieaften i missionshuset. Vi begynder kl. 18.00 med fællesspisning. Mødet begynder kl. 19.30, hvor Bodil og Jørn Sørensen står for aftenen. Tilmelding til fællesspisningen skal ske til Eva Sztuk, tlf. 74 68 58 20 senest 22. april. I løbet af aftenen afholdes en "minibasar".
Adresser:
Sognepræst Ebbe Sunesen
Kirkevej 4, Rinkenæs
tlf. 74 65 15 50
fax 74 65 31 06
e-mail: esu@km.dk
I ferier og friweekender henvises til sognepræst Liselotte Horneman Kragh, Kværs, tlf. 74 65 92 50.
Kirkegårdsleder Anders Christensen træffes mandag til fredag mellem kl. 9.00 og 10.00 på
Kirkegårdskontoret
Kirkevej 2, Rinkenæs
tlf. og fax 74 65 20 37
Organist Agnes Hansen
Primulavej 6, Sønderborg
tlf. 74 42 71 80
Menighedsrådets formand
Solvejg Kobberø
Fjordvej 13, Bækken
tlf. 74 60 81 64
Menighedsrådets kasserer
Aase Poulsen
Mågevej 66, Alnor
tlf. og fax 74 65 18 20
Kirkeværge Kaj Jensen
Nederbyvej 154, Rinkenæs
tlf. 74 65 28 19
Udgivet af
Rinkenæs Menighedsråd.
Ansvarshavende: sognepræsten.
Gudstjenester
2. marts kl. 10.00 i Korskirken, børnegudstjeneste
fastelavn, kirkebil
kl. 19.30 i Korskirken, koncert
sangkvartet, orgel og klaver. Fri entré
Fredag den 7. marts kl. 19.00 i Korskirken
Kvindernes internationale bededag
deutscher Gottesdienst, tysk gudstjeneste ved Sylvia Laue
9. marts kl. 8.30 i Den gamle Kirke
1. s. i fasten, kirkebil
Liselotte Horneman Kragh
Derefter husstandsindsamling
16. marts kl. 10.00 i Korskirken
2. s. i fasten, kirkebil
23. marts kl. 10.00 i Korskirken
3. s. i fasten, kirkebil
30. marts kl. 11.15 i Korskirken
midfaste, kirkebil
Liselotte Horneman Kragh
6. april kl. 11.15 i Korskirken
Mariæ bebudelse, kirkebil
Liselotte Horneman Kragh
13. april kl. 10.00 i Korskirken
palmesøndag, kirkebil
Tirsdag den 15. april kl. 10.30 i Korskirken
kort hverdagsgudstjeneste med altergang.
Der kører kirkebil
Skærtorsdag kl. 10.00 i Korskirken
17. april, kirkebil
Langfredag kl. 10.00 i Korskirken
18. april, liturgisk gudstjeneste uden altergang, kirkebil
Påskedag kl. 05.30 i Korskirken
deutscher Gottesdienst, tysk gudstjeneste ved Sylvia Laue
kl. 10.00 i Korskirken
20. april, kirkebil
2. påskedag kl. 11.15 i Den gamle Kirke
21. april, kirkebil
Liselotte Horneman Kragh
27. april kl. 10.00 i Korskirken, konfirmation
1. s. e. påske, kirkebil
Fra den nye salmebog:
1 Se, vi går op til Jerusalem
ved hellige fastetide
at skue, hvor Jesus Krist, Guds Søn,
i synderes sted må lide.
2 Se, vi går op til Jerusalem.
Hvem våger, til dagen bryder,
og smager med Herren den smertens kalk,
vor Fader i Himmelen byder?
3 Se, vi går op til Jerusalem,
til Frelserens kors og pine,
til Lammet, som ofres for verdens skyld,
for dine synder og mine.
4 Se, vi går op til Jerusalem,
forklarelsens stad, den skære.
Vor Frelser har sagt os, at hvor han er,
dér vil han, at vi skal være.
Paul Nilsson 1906.
Helge Severinsen 1997.