Kirkebladet for Rinkenæs Sogn.
Januar – februar 2012 139. årgang nr. 3
Nytårsklumme: Strøtanker om velfærd
Hvad er velfærd for noget?
Vi har hørt og sagt og læst ordet nærmest til bevidstløshed i løbet af 2011.
”Velfærd.”
Når det ord bruges her hos os, bliver der sjældent forklaret, hvad det egentlig dækker over, men som regel betyder det et eller andet med at flest muligt skal have det materielt og arbejdsmæssigt godt – og helst materielt og arbejdsmæssigt bedre og bedre. Velfærden skal helst øges, synes vi.
I hvert fald gyser de fleste, når der trues med, at velfærden daler.
Ordet velfærd kommer jo af ”at færdes vel”. ”Far vel” siger vi, når vi tager afsked med hinanden, ”må du færdes vel på din vej, nu hvor vi går i hver sin retning”. Farvel.
Når man tænker sådan over det, kommer velfærd til at betyde noget mere end at have det materielt og arbejdsmæssigt godt. Hvis vi skal færdes vel på de veje, som vi går ad i løbet af en dag, et år eller et liv, så har vi brug for andre mennesker. Mennesker, som vil hjælpe os, og som har brug for os, mennesker, som vi kan dele glæder og sorger med. Den slags velfærd er heldigvis ikke afhængig af betalingsbalancen, det ved vi, og det erfarer vi forhåbentlig på forskellige måder i løbet af vores liv.
På vores egen lille plet her på Danmarkskortet har vi oplevet, at borgerne i Rinkenæs (sådan ser det i hvert fald ud i skrivende stund) har kunnet stå så meget sammen, at det lykkedes – med gode argumenter – at beholde vores skole. Det er også velfærd.
I den keltiske kristendom, som er kendt allerede fra 300-tallet efter Kristi fødsel, findes der en såkaldt bortsendelseshymne, som vi mindre højtideligt kunne kalde for en velfærdssang.
Det er en smuk og poetisk ”Må-du-færdes-vel-sang”.
”Må vejen stå klart for dig.
Må du altid have vinden i ryggen.
Må solen skinne varmt på dit ansigt;
regnen falde blidt på dig;
og indtil vi mødes igen,
må Gud holde dig i sin hånd”.
Godt Nytår!
Marianne Østergård
”Kærligheden tror alt, tåler alt, udholder alt!” med Birgitte Arendt
Fortæller og teolog Birgitte Arendt gæster os d. 8. marts kl. 19.30 med fortællingen
”Kærligheden tror alt, håber alt, udholder alt”.
Om sin livsbane fortæller hun:
Første gang jeg oplevede levende fortælling, blev der åbnet en dør til en ny dimension i tilværelsen.
En vikartime på en kommuneskole i Næstved blev med et til et fantastisk eventyr. Vi blev fortalt.
Det var ”Legenden om Julerosen” af Selma Lagerløf, og det står mejslet knivskarpt i min erindring,
Hvordan snetæppet ved usynlige kræfter blev trukket væk fra skovbunden og alle forårets blomster sitrende piblede frem. Ordene var selv små trylleblomster, der groede i vore ører og sind.
År derefter, i en sort tropenat i Sierra Leone gav en gammel vismand og seer, selv sort som natten,
mig tegnet: han lagde en fortællesten i min hånd.
I skrivende stund står den lille kegleformede sten med hul i midten ved min side.
Jeg kan slet ikke lade være med at fortælle; og det er ingen hemmelighed, at jeg elsker det.
Om kærlighedstemaet i aftenens fortælling beretter hun:
”En dag er ikke levet uden kærlighed” hedder det i en gammel dansk vise. Men hvad er denne uundværlige kærlighed? I en mosaik af historier belyses kærligheden i tre sammenhænge. Først den helt grundlæggende kærlighed i forholdet mellem forældre og børn. Dernæst den livgivende, sommetider berusende, sommetider smertelige kærlighed mellem mand og kvinde. Og sluttelig den guddommelige kærlighed, som kristendommen forkynder som grundlaget for al anden kærlighed.
Der fortælles bl.a. fra Sigrid Undset: Jenny, Henrik Ibsen: Peer Gynt, Knut Hamsun: Victoria, Sigrid Undset: Kristin Lavransdatter og Henrik Pontoppidans: Lykke-Per.
Besøg på Mariagården
Den 30. November var sognecafeen på besøg hos Maria-døtrene.
Deres hjem, Mariagården, ligger på en almindelig villavej i Kollund, men deres liv er meget anderledes, end deres naboers.
Som det første ved vores besøg deltog vi i en kort, liturgisk gudstjeneste i kapellet ”Maria Lovsangen”. Her i advents-tiden står der en temmelig stor julekrybbe i kapellet. Den består af en tom stald og en vej, som fører gennem et landskab til stalden. Et sted på denne vej er Josef, Maria og æslet. For hver dag i advent rykker de lidt nærmere til stalden, og så juleaften, når døtrene kommer hjem fra gudstjeneste i Kollund Kirke, fyldes stalden med Jesusbarnet, Maria, Josef, hyrder og vismænd.
Efter den korte gudstjeneste drak vi kaffe og spiste kage i spisestuen, alt imens døtrene fortalte om sig selv, og der var lejlighed til at stille spørgsmål. De venlige søstre svarede meget åbent og ærligt på alle vores spørgsmål om alt fra arbejde, børn, brød på bordet, livslangt fællesskab og til finanskrise og konflikter.
Mariagården fungerer som et åbent hjem med mange besøgende. Her kan man finde tid til stilhed, eftertanke og samtaler med søstrene, som en hjælp til at finde sin vej i livet, ligesom de har fundet deres vej.
Det var en dejlig oplevelse at være med.
Bente Pedersen


Reaktioner på gudstjenesten Alle helgens dag
Den 6. November forsøgte vi os med at holde Alle helgens dag på en ny måde i Rinkenæs med kransenedlæggelse, stilhed med mulighed for eftertanke og lystænding, kormusik og en gudstjeneste med en kort prædiken.
Alle helgens dag drejer sig om at give plads til sorg og savn og glæde over det eller de mennesker, som vi har mistet.
Hvis du var med den dag, vil vi gerne høre fra dig om, hvordan du oplevede det (gerne skriftligt).
Så kan vi bedre tage stilling til, hvordan vi skal gøre næste år.
Menighedsrådet.
Den danske renæssances salmedigter
Hans Christensen Sthen (1544-1610)
Tirsdag den 31. januar kl.
Jens Lyster vil i sit foredrag og gennem de salmer, vi skal synge fra salmebogen, indføre os i en bid af Hans Christensen Sthens forfatterskab, som han er i færd med at lave en samlet udgivelse af i fire bind, hvoraf de to første allerede er trykt, og de to sidste skal udkomme i dette år. Jens Lyster har i mange år været redaktør af salmetidsskriftet ”Hymnologiske Meddelelser” og lærer i salmekundskab på Pastoralseminariet i Århus og Præstehøjskolen i Løgumkloster og har været en flittigt brugt folkelig foredragsholder og debattør om både gamle og nye salmer. For sin indsats som førende hymnolog og forsker blev han i 2007 promoveret til teologisk æresdoktor ved Københavns Universitet.
Sthen har afbildet sig selv som en kampberedt, trompetblæsende hane med mottoet ”Sic et non aliter” – således og ikke anderledes. Hanen og mottoet indgår også i Jens Lysters foredrag.
Sognecafé i konfirmandstuen sidste onsdag i januar, februar og marts fra 14.30 – 16.00
D. 25. januar åbner vi for årets første sognecafe. Det gør vi med et spændende arrangement, hvor Ruth Malle og Anna Skousbøl fortæller om arbejdet på kvindekrise-centret i Sønderborg.
Centret drives af både lønnede og frivillige medarbejdere.
Man tilbyder hjælp til voldsramte kvinder og deres børn med midlertidigt husly, støtte gennem hjælp til selvhjælp, opmærksomhed på rettigheder, muligheder og forpligtelser,
samt giver mulighed for kulturelle, sociale og kreative udfoldelser.
Centret har også en udslusningsgruppe, som støtter, når kvinderne og deres børn efter et ophold skal tilbage til en normal hverdag. Det kan være hjælp til at skaffe møbler og andre ting,
samt tilbud om sociale netværk.
Arbejdet modtog Oldtimerprisen på 50.000 kr. i 2011.
D. 29. februar – på skudårsdagen – kommer Peter Schmidt i sognecaféen.
Peter Schmidt er, som mange ved, en meget dygtig fortæller. Tidligere har vi i sognecaféen haft glæde af hans genfortælling af Kaj Munks ”Ordet”.
I år vil han genfortælle "Kaptajnen behøver ingen orlov" af digterpræsten Gerhard Rasmussen.
D. 28. marts markerer vi påskens snarlige komme og det forhåbentlig spirende forår med musik og sang. Vores nye organist, Lisbeth Bomose, som også er dygtig til korledelse og klaverspil, vil sørge for, at vi får både stemmebånd og hjertebånd bevæget.
20 kr. for kaffen
Menighedsrådet har besluttet, at det fremover koster 20 kr. for kaffen til vore arrangementer.
Så har vi mulighed for at tilbyde, at den, som bager, kan få dækket udgifterne.
Fyraftensgudstjeneste tirsdag d. 21. februar kl.17.00
Tirsdag d. 21. februar bliver der mulighed for at slutte dagen/arbejdsdagen med en gudstjeneste, der varer en halv times tid. Vi skal synge, høre evangeliet og noget andet, der relaterer til evangeliet.
Vel mødt til en anderledes måde at ”gå i kirke” på.
Kampen mod sult fortsætter
Søndag d. 4. marts 2012 sender Rinkenæs Sogn igen frivillige indsamlere på gaden for at bekæmpe sult ved Folkekirkens Nødhjælps årlige sogneindsamling.
Sult er det mest ekstreme udtryk for fattigdom og et overgreb mod menneskers grundlæggende ret til mad og liv. Nogle mennesker sulter, fordi de rammes af naturkatastrofer eller lever på steder, der er følsomme for den mindste variation i vejret. Nogle sulter, fordi andre krænker deres rettigheder og bevidst fratager dem deres ejendom eller muligheder for at klare sig selv. Folkekirkens Nødhjælp bekæmper årsagerne til sult med akut nødhjælp, langsigtet udviklingshjælp og ved at arbejde for menneskers ret til at leve i værdighed og uden sult på både lokalt og internationalt plan.
|
Uden jord – ingen mad I 2011 var 16-årige Samuel Ejoku fra Uganda lige ved at miste en del af sin jord. Som 15-årig blev Samuel, efter at hans forældre og ældre brødre var døde, forsørger for sine tre yngre søstre. De fire børn lever af det, de kan dyrke på familiens jord. Men en dag gjorde et hold naboer krav på en del af børnenes jord ved at true dem på livet. ”Hvad skal I med al den jord? I er bare nogen unger og kan ikke passe den. Nu tager vi den – og hvis I sladrer til nogen, forgifter vi jer eller kaster en forbandelse på jer!” Børnene var rædselsslagne for truslerne om trolddom, men uden jorden kunne de ikke dyrke mad nok til at overleve. Derfor valgte Samuel at fortælle om jordtyveriet til medarbejderne i Ugandas Kirkes rettighedsorganisation, TEDDO. Med støtte fra Folkekirkens Nødhjælp har TEDDO siden 2008 undervist folk i området om deres rettigheder i forhold til hinanden, i forhold til lokale myndigheder og i forhold til regeringen. TEDDO tog initiativ til et møde med klanrådet. Klanrådet har i århundreder taget sig af stridigheder om jord og træffer afgørelser på baggrund af klanens og landsbyens fælles erindring. I Samuels tilfælde indkaldte klanrådet de involverede familier og naboerne for i fællesskab at afgøre, hvor skellet mellem jorderne reelt gik. Ingen var i tvivl om, hvor skellet gik – eller om, at børnene skulle have deres jord tilbage. I dag fungerer en agave-plante som skelpæl – og Samuel har et dokument med stempler, der bekræfter, at jorden tilhører hans familie. |
16-årige Samuel Ejoku fra Uganda fik sin jord tilbage med hjælp fra Folkekirkens Nødhjælp. Nu ønsker han indsamlerne ved Sogneindsamling 2012 held og lykke, så flere kan få hjælp. Foto: Rune Hansen
Det arbejde vil vi i Rinkenæs Sogn og flere end 1300 andre sogne sammen med omkring 20.000 frivillige indsamlere støtte, når de søndag d. 4. marts går på gaden for at samle ind til Folkekirkens Nødhjælps arbejde med at bekæmpe sult.
Meld dig allerede nu dig som indsamler til søndag d. 4. marts hos Hans Seekjær, 74652841, kamma-hans@mail.tele.dk
Helligtrekongersmøde om Folkekirkens Nødhjælp
Søndag, d. 8 . januar kl. 14 i Korskirken
og derefter kaffe og foredrag i konfirmandstuen.
Generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp, Henrik Stubkjær, vil prædike.
Henrik Stubkjær har tidligere været studenterpræst ved Århus Universitet og forstander på Diakonhøjskolen i Århus.
Efter gudstjenesten er der kaffebord i konfirmandstuen, hvorefter Henrik Stubkjær vil fortælle om udfordringer i arbejdet blandt verdens fattige i en verden i forandring, det være sig i katastrofearbejdet, udviklingsarbejdet og fortalerarbejdet.
Denne eftermiddag er arrangeret i et samarbejde mellem Danmission og menighedsrådet
Februar
Tirsdag, d. 7. kl.19.30 i Gråsten Missionshus
Fokus på Liberia
Erik Wengel er uddannet sygeplejerske.
Han har været engageret i mission i mange år og i den forbindelse været ansat i flere missionsselskaber. Sidst i Dansk Ethioper Mission. Erik Wengel vil før kaffen tale om ”Hyrdebilleder i Guds ord”. Efter kaffen om ”Den lutherske kirke i Liberia i krig og fred”.
NB! Denne aften er arrangeret i samarbejde med Indre Mission i Gråsten. Mødet foregår i Gråsten Missionshus, Fredensgade 22.
| Gudstjenester i januar og februar 2012 | |
| Januar | |
| 1.januar, Nytårsdag | Vi henviser til Sottrup kirke kl. 16.00 |
| 8. januar, 1. søndag efter hellig 3 konger | Korskirken kl. 14.00 (Henrik Stubkjær)Efter gudstjenesten er der foredrag i konfirmandstuen, hvor Henrik Stubkjær fortæller om sit arbejde som generalsekretær for Folkekirkens Nødhjælp. |
| 15. januar, 2. søndag efter hellig 3 konger | Korskirken kl. 9.00 (Vibeke von Oldenburg) |
| 22. januar, 3. søndag efter hellig 3 konger | Korskirken kl. 10.30 (Marianne Østergård) |
| 29. januar, Sidste søndag efter hellig 3 konger | Korskirken 10.30 (Marianne Østergård) |
| Februar | |
| 5. februar, Septuagesima | Korskirken 10.30 (Marianne Østergård) |
| 12. februar, Seksagesima | Korskirken 10.30 (Marianne Østergård) |
| 19. februar, Fastelavn | Ingen gudstjeneste. Vi er nødsaget til at flytte gudstjenesten til Tirsdag d. 21. februar |
| Tirsdag d. 21. februar | Korskirken kl. 17.00 (Marianne Østergård) fyraftensgudstjeneste (se omtale i Samspil) |
| 26. februar, 1.s.i fasten | Korskirken 10.30 (Marianne Østergård) |