Kirkebladet for Rinkenæs Sogn.
Døbte i Rinkenæs sogn i kirkeåret 2009 – 2010
Marinelle Henriette Portefée Hansen
Sebastian Møller Blindbæk
Mathilde Otilie Eggert Thorsen
Det spørgsmål får jeg engang imellem, når jeg taler med forældre til dåbsbørn.
Hvad er forskellen på en gudmor og en fadder?
Funktionen gudmor stammer fra 1600-tallet.
Fra jødedommen (se det lille stykke om Kyndelmisse) via den katolske kirke havde man i den lutherske kirke videreført en skik, der regnede en kvinde for uren i 40 dage efter at hun havde født.
Det betød bl.a., at kvinden ikke måtte komme ind i kirken i de første 40 dage efter at hun havde født. Når de 40 dage var gået, kunne kvinden, sammen med sit barn, møde præsten ved kirkedøren, hvor præsten lod hende takke for barnefødslen, og så tog han hende med ind i kirken.
Med Danske Lov fra 1683 indførte man en ny lov om, at nyfødte børn skulle døbes inden otte dage efter at de var blevet født. Samtidig gjorde man kirkens skik vedrørende barselskvinder til en borgerlig lov. Nu stod der altså i loven, at barselkvinder skulle holde sig hjemme i cirka seks uger efter fødslen og derefter holde deres kirkegang, som det hed.
På den måde betød Danske Lov, at kvinder blev forhindret i at deltage i deres barns dåb.
Kirkens skik, som altså havde rod et par tusind år tilbage i jødedommen, hvor mor og barn følges ad, til kirken/templet, blev ændret sådan at man skilte mor og barn ad.
Man kunne ikke bare vente med at holde barnedåb, til kvinden blev regnet for ren, eller familien havde tid til at komme, eller skoven var blevet lysegrøn, for det var en lov, at barnet skulle døbes inden det var 8 dage gammelt.
Derfor måtte en anden kvinde træde til for at bære barnet ved dåben. Og den person, der bar barnet til dåben, fordi barnets mor ikke måtte komme ind i kirken, kaldtes for gudmor.
Det er den – for kvinder – barske baggrund for det smukke ord gudmor. Det kan så sættes i relief af det faktum, at den sidste officielle hekseafbrænding skete i 1693 – altså 10 år efter Danske Lov og gudmødrenes opståen.
Noget om engle
Hvert år i december måned har vi en julekrybbe stående i våbenhuset i Korskirken.
Og hvert år, når Børnehusets børn, bedsteforældre og personale kommer til julegudstjeneste i begyndelsen af december, er julekrybben med inde i kirken.
Men nu er der kommet mere til, nemlig en himmelsk skare af engle.
Englene er fremstillet af årets konfirmander, som med stor ildhu og alvor har lavet engle, der er lige så forskellige, som mennesker er.
Englene flyver over julekrybben som Guds sendebud med besked om, at Guds søn blev født for at hjælpe mennesker med at komme til at tro på Gud, så der kan blive fred og glæde på jorden. Og vi, der er lige så forskellige, som englene, har fået den opgave at være medarbejdere på hinandens glæde.
Marianne Østergård
Kyndelmisse og lysgudstjeneste
Årets konfirmander indbyder til lysgudstjeneste søndag d. 6. februar kl. 17.00. Efter gudstjenesten indbyder menighedsrådet alle til fælles spisning på Rinkenæshus. Menighedsrådet giver maden og man betaler selv for sine drikkevarer. Vi håber, rigtig mange har lyst til at deltage både” i kirken og på kroen”. Af hensyn til kokkepigen skal I melde jer til middagen senest d. 31. januar til
Inge Nielsen, tlf.: 20 16 50 73 eller Helga Theilgaard, tlf.: 7465 3981
Og hvorfor holder vi så kyndelmissegudstjeneste?
Hvad er historien bag?
Kyndel-misse betyder lysmesse. Navnet stammer fra den katolske tid, hvor man indviede kerterne denne dag (d. 2. februar)og holdt en lys-procession med brændende kerter, bøn og vievand.
Kyndelmisse – også kaldet ”Marias renselsesfest” eller ”Herrens fremstilling” – fandt sted den 40. dag efter jul (25/12). Efter jødisk skik blev mødre regnet for ”urene” i 40 dage efter fødslen, og de blev ”rene”, når de så bragte et offer, et får eller en due, til præsten i Jerusalems tempel.
Ved samme lejlighed blev den nyfødte fremstillet, præsenteret i templet.
Da Maria og Josef mødte op i templet med barnet Jesus, mødte de den gamle Simeon og profetinden Hanna, se Lukasevangeliet 2, 22-32.
Kyndelmisse er ikke helligdag i Danmark, men nogle steder, bl.a. her i Rinkenæs, har man de senere år indført en særlig lys-gudstjeneste.
Det gør godt en mørk februar-aften med mange levende lys i kirken.
En morgenstund sammen med konfirmander.
En tidlig onsdag morgen i september havde jeg den store fornøjelse og oplevelse, at være med til en times konfirmationsundervisning i Korskirken.
Vores præst, Marianne,fik ideen ,at en ”voksen” blev inviteret, til at tage sig af 3 af det store hold konfirmander- enten tage dem med hjem, eller være med i kirken /mødelokalet, og jeg valgte det sidste og tog op til kirken.
I kirken havde Marianne tændt levende lys omkring alteret, hvor alle 24 store børn og vi andre stod og sang morgensang : Se nu stiger solen —, , hvorefter vi i kor bad Fadervor og sagde trosbekendelsen, – meget stemningsfuldt.
Derefter blev vi ”delt”, d.v.s. 3 unge og jeg gik over i konfirmandstuen, hvor jeg , som kirkevant og ældre, skulle dele ud af mine erfaringer og også lytte til dem, alt imens vi spiste Mariannes gode boller -.
De var meget åbne og meget forskellige m.h.t. til kirken og sognet, men alle brugte den , hver på deres måde- enten spejder- lege m. præstens børn o.s.v.- en af dem boede udensogns.
Jeg fortalte om min barndom, hvor jeg sammen med mine forældre var flyttet ofte og derfor både skiftet skole og kirke flere gange, men hvor vi altid fandt en kirke, der hvor vi nu flyttede hen. Også om , hvordan det er som voksen , efter at have boet et sted mange år, at vende tilbage til sin barndomskirke, hvor man både er konfirmeret og gift i.
Vi var enige om, at uanset, hvor du befinder dig, så har alle kirker i hele landet jo det samme formål:
holde gudstjeneste m. præstens prædiken, salmesang, barnedåb, nadver m.m.og bare nyde ”rummet”,
samt konfirmation, bryllup, begravelser .
Jeg fortalte også lidt om at ”drive” en kirke : de ansatte v. kirken- øvrige adm. som : menighedsråd -provst- biskop kirkeminister. Vi var også lidt inde på økonomi – vi kom langt omkring og denne time gik hurtigt.
Vi mødtes derefter med de øvrige v. kirken, hvorefter de cyklede af sted til deres skoler.
Vi fire var enige om, at nu kender vi hinanden , også når vi mødes i vores kirke.
Udenfor var solen nu steget helt op af havets skød over Flensborg Fjord- en dejlig morgenstund, både inde og udenfor vores smukke Korskirke.
Med venlig hilsen Helga P. Theilgaard
Orientering.
Desværre har Jette Storm valgt at stoppe i Rinkenæs Menighedsråd.
Jette har været kontaktperson for de ansatte i kirken og på kirkegården.
Dette kan være meget tidskrævende , Jette kan ikke få det til at forenes med sit arbejds- og familieliv.
Tak for tiden , du var hos os.
Formand Inge Nielsen.
Besøg fra Gram og Fole den 27.Februar.
Som omtalt i sidste nummer af Samspil er vi en del af et projekt, hvor stiftet sætter fokus på gudstjenesten.
Menighed skal møde menighed, og den 27. februar får vi så besøg fra Gram og Fole sogne.
Kirkegængere, kirkebetjening og menighedsråd derfra kommer og er med ved gudstjenesten her i Rinkenæs klokken 10.30.
Bagefter er der et let traktement til os alle, og så skal vi have en snak om gudstjenesten:
Hvad sætter vi pris på i gudstjenesten, hvad fungerer godt, hvorfor gør vi som vi gør, og er der noget,
der ville være bedre, hvis det var anderledes.
Vi håber, at mange vil være med både til gudstjenesten og til snakken bagefter.
Den 20 marts er vi så inviteret til Gram for at være med ved gudstjenesten der.
Det skriver vi mere om i næste nummer af Samspil.
Babysalmesang
Har dine forældre lyst til at lære et par børnevenlige salmer, som de kan synge for dig, kan I komme til Babysalmesang i Rinkenæs Korskirke om onsdagen i alle lige uger i januar, februar og marts.
De voksne hygger, snakker og drikker kaffe kl. 9.30 og sammen synger vi salmer og bevæger os i dans og leg fra 10.00-10.40.
Kom, vær med og nyd det musiske samvær på børnetæppet i Rinkenæs korskirke
onsdagene d. 12. og 26. januar
onsdagene d. 9. og 23. febr.
onsdagene d. 9. og 23. marts
tilmelding til organist Agnes Hansen, Tlf. 2084 5948
Sultens onde cirkel kan brydes
Søndag d. 13. marts 2011 sender Rinkenæs Sogn og Folkekirkens Nødhjælp igen indsamlere på gaden for at fortsætte kampen mod sulten i verden ved den årlige sogneindsamling.
I Rinkenæs starter vi fra konfirmandstuen ved Korskirken, Kirkevej 4 kl. 13
FN har opgjort, at antallet af ekstremt fattige er faldet fra 1,8 milliarder til 1,4 milliarder mennesker siden 1990. Og FNs Fødevare- og Landbrugsorganisation FAO skønner, at antallet af sultende er faldet med 98 millioner mennesker i år. Folkekirkens Nødhjælp synes, det er verdens bedste nyheder. Den store indsats, der allerede er gjort for verden fattigste, har bragt udviklingen på det rette spor. Men der dør fortsat et barn hvert sjette sekund på grund af underernæring, og i år sulter 925 millioner mennesker, så der er stadig meget at gøre.
En trædepumpe til 1.700 kroner har revolutioneret familien Mutintas liv. Foto: Mike Kollöffel
I Zambia lever Canan og Caroline Mutinta og deres tre børn med sulten som en konstant og reel trussel, bl.a. fordi regntiden er blevet mere uberegnelig. I flere år kæmpede de med svigtende høst, dårlig kost og mangelsygdomme, der svækkede hele familien. Men med støtte fra Folkekirkens Nødhjælp har familien fået en trædepumpe med tilhørende slanger. Med trædepumpen kan både børn og voksne ’træde’ vand op fra brønden, og slangerne leder vandet ud til afgrøderne i marken uanset om det er regntid eller ej. Familien kan nu producere flere grøntsager, end de selv kan spise. De mange grøntsager har givet hele familien mere energi og overskud – og ved at sælge de overskydende grøntsager på markedet kan Canan og Caroline Mutinta sende alle børnene i skole.
Når landets sogne søndag den 13. marts ved årets Sogneindsamling sender indsamlere på gaden er det for at fortsætte kampen mod sulten i verden og hjælpe folk til at klare sig selv.
Vil du være med til at give verdens fattigste mulighed for at ændre deres liv? Så meld dig som indsamler den 13. marts hos Hans Seekjær på tlf. 74652841
Kalenderrubrik for de kommende måneder.
Arrangementerne uddybes i næste nummer af Samspil, men vi opfordrer jer til at krydse datoerne af
Helligtrekongersmøde kl. 14.00.
Gudstjeneste i Korskirken v. sognepræst Lars Mandrup fra Risskov.
Bagefter kaffe og foredrag i konfirmandstuen.
Sognecafé fra 14.30 – 16.00
Kyndelmissegudstjeneste kl. 17.00 i Korskirken.
Derefter giver menighedsrådet aftensmad på Rinkenæshus.
Foredrag med sogne- og sygehuspræst Preben Kok: ”Skæld ud på Gud”.
Konfirmandstuen kl. 19.30
Fællesgudstjeneste kl. 10.30 med Gram sogn,
som kommer på besøg hos os.
Fællestur for Rinkenæs sogns menighed til gudstjeneste i Gram kirke
Søren Dahl på Rinkenæs Efterskole kl. 19.00.
Sognecafé fra 14.30 – 16.00
Januar
Søndag, d. 9. kl. 14 i Korskirken
1. søndag efter Helligtrekonger
Fokus på Danmark og den vide verden
Lars Mandrup, sognepræst i Risskov, vil prædike.
Han har været udsendt til Madagaskar og har i 9 år været formand for Danmission. Han har haft utallige rejser og kontakter til kirker og samarbejdspartnere i ”den vide verden”.
Der vil efterfølgende være kaffebord i konfirmandstuen, hvorefter Lars Mandrup vil tale om emnet: Danmark og den vide verden.
Denne eftermiddag er arrangeret i samarbejde med menighedsrådet.
Gudstjenester
| Januar |
|
| 1. januar , Nytårsdag |
Korskirken kl. 16.00 (Marianne Østergård) |
| 2. januar |
Ingen gudstjeneste |
| 9. januar, 1.s.e.h.3k |
Korskirken kl. 14.00 (Lars Mandrup) Efterfølgende foredrag. |
| 16. januar, 2.s.e.h.3k |
Korskirken kl. 9.00 (Vibeke F. von Oldenburg) |
| 23. januar, 3.s.e.h.3k |
Korskirken kl. 10.30 (Marianne Østergård) Kirkekaffe efter gudstjenesten |
| 30. januar, 4.s.e.h.3k |
Korskirken kl. 10.30 (Marianne Østergård) |
| Februar |
|
| 6. februar, Kyndelmissegudstjeneste |
Korskirken kl. 17.00 (Marianne Østergård) Fælles aftensmad bagefter
|
| 13. februar, Sidste s.e.h.3k |
Korskirken kl. 10.30 (Marianne Østergård) |
| 20. februar, Septuagesima |
Korskirken kl. 9.00 (Vibeke F. von Oldenburg) |
| 27. februar, Seksagesima |
Korskirken kl. 10.30 (Marianne Østergård) Fælles gudstjeneste m. Gram-Fole sogne |