Nyt fra Kirkerne – Jan 2003

Kirkebladet for Rinkenæs Sogn.

Januar – februar 2003 130. årgang nr. 3

Til barnedåb

Emma Løper på 8 år var til barnedåb her i efteråret. Og hvad fik hun ikke ud af den begivenhed! Da hun gik ud af kirken, gav hun præsten denne fine tegning med masser af detaljer.

Det var Emmas mor, som holdt barnet, altså var gudmor, mens dåbsbarnets forældre stod bagved, moderen med opsat hår. Præsten er tegnet med sin præstekjole og krave, og han har briller og overskæg.

Alteret er tegnet med. Der er dug på bordet, og det store Kristus-krucifiks er med. Også lysene, der stråler, har Emma fået med på sin tegning. Og især lysene i lysekronen stråler.

Gudstjeneste for de små

Søndag den 2. februar kl. 14.00 holder vi gudstjeneste for de små børn. Vi har især tænkt på de børn, som endnu ikke er begyndt at gå i skole, altså de 3 – 7 årige, men andre er også velkomne, både større og mindre.

Det bliver en spændende gudstjeneste. Der er dukketeater, fremført af børnekonsulent Rudolf Larsen, og vi skal synge nogle rigtige børnesange.

Efter gudstjenesten bydes der på et glas saftevand / en kop kaffe til børnene og deres forældre og bedsteforældre.

Kirkelige handlinger

I månederne oktober og november:

Døbte:

Mads Ohlsen Møller, Dybbølgade 11 A, Sønderborg.

Sofie Vinther Rousing, Fjordvej 22 B.

Lucas Milton Persson, Dyrkobbel 123.

Sofie Kalk Jespersen, Nederbyvej 128.

Begravede:

Henning Nielsen, Lyshøj 8, bisat i Nr. Nebel.

Hans Christiansen Lenger, Hvedemarken 50, bisat i Bov.

Birte Stamp, Engparken 3, Gråsten, bisat i Rinkenæs.

Heinrich Hinrichsen Festersen, Gl. Færgevej 25, Alnor, bisat i Gråsten.

Jørgen Frederik Andersen, Vårhøj 39.

Anna Dusine Bünning, Vårhøj 35.

Ny vikarordning

Fra gammel tid har præsterne i Rinkenæs og Holbøl hjulpet hinanden under ferier og sygdom. I hvert fald helt tilbage i Frode Beyers tid fungerede dette samarbejde. Jeg har selv været glad for at have Jens Aage Helmig som afløser. Det har været trygt og godt at have denne venlige og pligtopfyldende mand som afløser.

Fra nytår er det imidlertid lavet om, så præsterne i dette område skal samarbejde om vikar-dækning inden for den enkelte kommune. Jens Aage Helmig skal således samarbejde med præsterne i Bov Sogn. Og det passer jo så udmærket, idet han er borgmester i kommunen.

Jeg skal skiftes til at holde ferier og fridage med Liselotte Horneman Kragh i Kværs. Og hun og jeg skal i fællesskab vikariere for Jens Barfod, Gråsten-Adsbøl. Hensigten med nyordningen er at aflaste Barfod, da han har et ret stort pastorat.

Ordningen indebærer samtidig, at Liselotte Horneman Kragh og jeg hver får en ekstra månedlig fri-søndag. Det betyder, at vi her i Rinkenæs vil komme til at se Liselotte til en del søndags-gudstjenester. Hun vil figurere på gudstjenestelisten oftere, end Jens Aage Helmig har gjort. Men hvad angår det daglige arbejde og de kirkelige handlinger: vielser og begravelser, vil der ikke ske nogen forandring. Dér vil det som hidtil være mig, der fungerer som præst, når jeg ikke har ferie eller fri-weekend.

Jeg ser frem til et godt samarbejde inden for kommunens grænser. Vi kender hinanden i forvejen, og Liselotte Horneman Kragh har også tidligere stået for nogle af gudstjenesterne på plejehjemmet Dalsmark.

Ebbe Sunesen

Karen Blixen-aftener

Vi holder en møderække i konfirmandstuen på tre aftener om Karen Blixen og hendes syn på kristendommen.

Onsdag den 19. februar kl. 19.30 skal vi se videoen "Sorgagre", som bygger på en novelle af Karen Blixen. Karen Blixen har i øvrigt hentet stof til denne novelle i et sagn, som stammer fra Ballum.

Onsdag den 12. marts kl. 19.30 taler pastor Jens Barfod, Gråsten, om Karen Blixen og kristendommen. Han tager udgangspunkt i "Sorgagre".

Onsdag den 26. marts kl. 19.30 skal vi se filmatiseringen af en anden af Karen Blixens noveller, nemlig "Babettes gæstebud".

Man kan deltage i ét, to eller alle møder, som man nu har lejlighed til. Det er ikke nogen betingelse for at få udbytte af møderækken, at man deltager alle tre aftener.

Husstandsindsamlingen til fordel for Folkekirkens Nødhjælp

finder sted søndag den 9. marts 2003. Også i år vil Rinkenæs Sogn være med. Notér allerede nu datoen i kalenderen. Vi vil gerne se endnu flere indsamlere. Også i år er Ebbe Sunesen indsamlingsleder.

Helligtrekongers-arrangement

Hvorfor er det så svært at blive integreret i det danske samfund?

Søndag den 5. januar kl. 10.00 helligtrekongersgudstjeneste i Korskirken. Prædiken og liturgi ved Ebbe Sunesen. Indvandrersekretær i Danmission Lis Munksgaard taler også ved denne gudstjeneste.

Derefter møde i konfirmandstuen med buffet, hvor Lis Munksgaard taler over emnet: "Hvorfor er det så svært at blive integreret i det danske samfund?"

Mødet slutter ca. kl. 14.00. Det er arrangeret af Danmission.

Focus på Tanzania

Tirsdag den 4. februar kl. 19.30 i konfirmandstuen taler diakon Else Bjerg og sygeplejerske Sune Hjertmann. De er missionærer i Tanzania og arbejder som ledere af diakoni-arbejdet i Karagwe Stift.

Mødet er arrangeret af Danmission.

Menighedsrådsmøde

Menighedsrådsmøde afholdes i præstegårdens konfirmandstue torsdag den 16. januar kl. 19.00.

Kopi af forhandlingsprotokollen vil fremover være fremlagt i våbenhuset.

Nyt fra menighedsrådet

Hvert år på det sidste møde inden det nye kirkeårs start 1. søndag i advent vælger menighedsrådet ny formand og næstformand.

For 2003 har menighedsrådet valgt Solvejg Kobberø til formand og Johannes Nielsen til næstformand.

På menighedsrådets møde havde vi en opsamling fra tema-eftermiddagen den 10. november, "det kirkelige liv", hvor der først var nogle indlæg, der så gav anledning til en givtig debat omkring, "hvad vi vil med det kirkelige liv her i Rinkenæs". Der kom mange gode ideer til nye tiltag, blandt andet med forskellige forslag til at gøre det mere attraktivt for børn og unge at komme i kirken og få en god oplevelse. Der var mange gode forslag, blandt andet hvad vil vi gerne lytte til af musikkoncerter, en højskoledag, anderledes gudstjenester.

Menighedsrådet er glade for de ting / ideer, vi nu har fået at arbejde videre med, så det på et givet tidspunkt kan føres ud til menigheden. Tak for en god debat til alle jer, der deltog.

Solvejg Kobberø

Gudstjenester på plejehjemmet Dalsmark

Der afholdes gudstjeneste med altergang følgende tirsdage kl. 14.45:

7. januar ved Ebbe Sunesen

21. januar ved Liselotte Horneman Kragh

4. februar ved Ebbe Sunesen

18. februar ved Ebbe Sunesen

Børneklubben

Vi mødes i børnehaveklassen på Rinkenæs Skole tirsdag kl. 14.00 – 15.15. Vi begynder efter nytår den 7. januar og har møde hver tirsdag, undtagen i vinterferien.

Lørdag den 1. marts skal vi på "lejr" på Sundeved-Centret. Sæt allerede nu kryds i kalenderen!

Kom og vær med! Yderligere oplysninger hos Bente Pedersen, tlf. 74 65 17 29.

Bibelkredse

Sognets to Bibelkredse er åbne for nye medlemmer. Kontakt Gert Agerholm, tlf. 74 65 05 04 for nærmere oplysninger.

Juniorklubben

Hvis du går i 5. – 8. klasse, har vi et godt tilbud til dig. Vi samles med 14 dages mellemrum fra kl. 19.00 til ca. kl. 20.30 i Fredensgade 22, Gråsten. Mødedagen er ændret til mandag!

Formålet med juniorklubben er, at vi sammen skal have det sjovt ved at hygge os, have forskellige lege eller hobby-aktiviteter. Endvidere snakker vi sammen om Bibelen og det, der står i den.

Hvis du vil høre mere, er du velkommen til at kontakte

Gert Agerholm, tlf. 74 65 05 04

og Gerda Agerholm, tlf. 74 65 05 04.

Deadline

Stof til næste nummer af kirkebladet, som dækker månederne marts og april, skal være sognepræsten i hænde senest den 27. januar.

Kirkebilen

bestilles senest dagen før hos Rinkenæs Taxi ved Henrik Clausen, tlf. 74 65 05 37.

Indre Mission

Missionshuset, Fredensgade 22

Alliance bedeuge:

Mandag den 6. januar i Gråsten Missionshus.

Onsdag den 8. januar i Gråsten Missionshus.

Fredag den 10. januar i klubhuset i Adsbøl.

Søndag den 12. januar i Gråsten Missionshus.

Onsdag den 22. januar møde ved sognepræst Ebbe Sunesen, Rinkenæs.

Onsdag den 5. februar møde og kreds-generalforsamling i Sønderborg.

Onsdag den 12. februar møde ved indremissionær Andreas Møller, Haderslev.

Onsdag den 26. februar møde ved indremissionær Hans Sølvsten, Sønderborg, med efterfølgende generalforsamling.

Adresser:

Sognepræst Ebbe Sunesen

Kirkevej 4, Rinkenæs

tlf. 74 65 15 50

fax 74 65 31 06

e-mail: esu@km.dk

I ferier og friweekender henvises til sognepræst Liselotte Horneman Kragh, Kværs, tlf. 74 65 92 50.

Kirkegårdsleder Anders Christensen træffes mandag til fredag mellem kl. 9.00 og 10.00 på

Kirkegårdskontoret

Kirkevej 2, Rinkenæs

tlf. og fax 74 65 20 37

Organist Agnes Hansen

Primulavej 6, Sønderborg

tlf. 74 42 71 80

Menighedsrådets formand

Solvejg Kobberø

Fjordvej 13, Bækken

tlf. 74 60 81 64

Menighedsrådets kasserer

Aase Poulsen

Mågevej 66, Alnor

tlf. og fax 74 65 18 20

Kirkeværge Kaj Jensen

Nederbyvej 154, Rinkenæs

tlf. 74 65 28 19

Udgivet af

Rinkenæs Menighedsråd.

Ansvarshavende: sognepræsten.


Gudstjenester

Juleaften kl. 14.30 i Den gamle Kirke

kirkebil

kl. 16.00 i Korskirken

kirkebil

Juledag kl. 10.00 i Korskirken

kirkebil

2. juledag kl. 10.00 i Den gamle Kirke

kirkebil

29. december kl. 10.00 i Korskirken

julesøndag, kirkebil

Tirsdag den 31. december kl. 15.30 i Korskirken

deutscher Gottesdienst, tysk gudstjeneste ved Sylvia Laue

Nytårsdag 2003 kl. 14.00 i Korskirken

kirkebil

5. januar kl. 10.00 i Korskirken

helligtrekongerssøndag, kirkebil

Gudstjeneste ved Ebbe Sunesen, hvor Lis Munksgaard, Odense, også taler

Efter gudstjenesten møde i konfirmandstuen med buffet og tale ved Lis Munksgaard

12. januar kl. 10.00 i Korskirken

1. s. e. h. 3 k., kirkebil

19. januar kl. 16.00 i Korskirken

2. s. e. h. 3 k., kirkebil

Liselotte Horneman Kragh

26. januar kl. 10.00 i Korskirken

3. s. e. h. 3 k., kirkebil

2. februar kl. 14.00 i Korskirken, børnegudstjeneste især for de 3 – 7 årige

4. s. e. h. 3 k., kirkebil

9. februar kl. 10.00 i Korskirken

deutscher Gottesdienst, tysk gudstjeneste ved Sylvia Laue

kl. 16.00 i Korskirken

sidste s. e. h. 3 k., kirkebil

Liselotte Horneman Kragh

16. februar kl. 10.00 i Korskirken

septuagesima, kirkebil

23. februar kl. 16.00 i Korskirken

seksagesima, kirkebil

Liselotte Horneman Kragh

2. marts kl. 10.00 i Korskirken, børnegudstjeneste

fastelavn, kirkebil

Del ud med fulde hænder

Del ud med fulde hænder

alt, hvad du har,

alt, hvad du ved

af kærlighed,

af milde ord og tanker.

Ej nogen ved, hvad anden har

af byrde svar,

hvor tungt hans hjerte banker.

Der er så megen kvide,

så megen sorg

og bitter ve,

du ej fik se,

ej aned´ med din tanke.

Thi tungest ve har ingen ord.

I løn lå oftest byrde stor

på skuldre, du fandt ranke.

Del ud med fulde hænder

alt, hvad du har,

alt, hvad du ved

af kærlighed,

af solskin og af glæde.

Måske et solglimt trænge kan

i sorgens land,

hvor du ej selv kan træde.

Ukendt forfatter

Det, du har spist op, er borte.

Det, du har givet væk, efterlader en liflig duft.

Arabisk ordsprog

Nytårssalme

Grundtvigs 150 år gamle nytårssalme er stadig aktuel. Den taler om vor situation i en verden, som er usikker – og som alle dage har været usikker.

Salmen siger, at vi må stole på Gud. Vi må klynge os til hans barmhjertighed.

Året, som i dag oprinder,

hilser vi med håb til Gud,

ingen ved, om, når det svinder,

han det her kan synge ud;

men, vor Gud, vi tror og ved,

evig er din miskundhed;

Gud, på alt, hvad os skal hænde,

gør en god og salig ende!