KFUM Spejderne i Rinkenæs
Tunesere i Rinkenæs
Fra tirsdag d. 20. til onsdag d. 21. juli var ti tunesiske spejdere og deres to ledere på besøg hos KFUM-spejderne i Rinkenæs . Besøget startede med en leg , hvor man stod i en rundkreds og kastede vandballoner til hinanden . Hver gang man kastede en ballon til én sagde man sit navn . På den måde blev alle navne nævnt . Så var det om at huske dem , for alle kom til at sejle i hold med halvt tunesiske halvt danske spejdere . Det fungerede rigtig fint . Der var små poster med samarbejdsopgaver inde på stranden forskellige steder . Så man måtte lægge til , løse opgaven f.eks. sammen løfte en balje fyldt med vand op med fødderne , og så sejle videre . Der blev ikke kun sejlet , også badet på livet løs .
Alle tuneserne blev indkvarteret hos de af gruppens spejdere , der havde været med til vandaktiviteterne . Det gav forskellige oplevelser . Flere steder blev det tll en cykeltur . Cykler er ikke ret meget brugt i Tunesien , så det var ekstra sjovt at få lov at prøve .
Om onsdagen stod den på gåtur til Alnor ad Gendarmstien og derfra til Gråsten , hvor vi så garderne gå gennem byen.
Om aftenen lavede tuneserne lækker tunesisk mad i Dybbøl Spejderhus , hvortil Rinkenæsspejderne også var inviteret .
De tunesiske spejdere deltog i KFUM-spejdernes korpslejr i Skive fra d. 24. juli til d. 1. august . De lå hos Dybbøl gruppe lige ved siden af os . Vi hjalpes lidt ad . Især spejderne var en del derovre . Vi havde bl. a.. fælles lejrbål . På billedet er det Yasmine der danser og synger , mens vi ander klapper til . Der er meget mere rytme i dem end der umiddelbart er i os andre .
Korpslejr er også stedet for at prøve noget andet . Vi havde f.eks. fjorten piger med i Talent 20:10 . De sang sang den flotte spejdersang , som Bjarne har skrevet og som de også sang til Sct. Hans i Rinkenæs . Det var den eneste sang , der havde spejderliv som emne . Den blev fint sunget . Fik en positiv vurdering af dommerpanelet ( der bl.a. bestod af en kongelig operasanger ) , men gik dog ikke videre . Vi glæder os til næste store lejr . Den løber af stablen i slutningen af juli i 2012 . Og bliver sammen med andre danske spejderkorps . Man forventer 35.000 deltagere .
Johannes



Hærværk hos KFUM-Spejderne
I forsommeren har KFUM Spejderne haft ubudne gæster i Spejderhytten på Sandagervej. Desværre har disse gæster ikke opført sig, som det hør og bør sig, når man er på besøg. Vi har fået ødelagt inventar og løsøre, både inden i såvel som udenfor hytten.
Det er vi rigtig kede af – og faktisk også vrede over. Ting som børnene har brugt mange timer på at lave eller ting, som vi har sparet op til over en lang tid er blevet ødelagte – noget kan repareres andet kan ikke. Fælles for de købte ting er dog, at de ikke bliver billigere af, at skulle anskaffes flere gange.
Det er desværre ikke første gang, at vi har oplevet, at vi har haft besøg, der ikke har opført sig korrekt. Derfor har vi besluttet, at vi vil opsætte videoovervågning for at komme hærværket til livs. Det er sørgeligt, at vi er nødsaget til at foretage dette og da også lidt træls, at penge, som vi kunne bruge på aktiviteter med børnene nu skal bruges på, at sikre, at vi kan have vores ting og hus i fred.
På Grupperådets vegne
Linda Nielsen