Nyt fra KFUM Spejder – Sep 2002

KFUM Spejderne i Rinkenæs

GRUPPESOMMERLEJR 2002

Uge 26 den første uge i børnenes skoleferie drog alle spejdere store som små til Åbækhytten ved Åbenrå.

De store spejdere var taget af sted om fredagen og havde etableret lejrplads, og bygget bålsteder med mere op til os når vi kom.

I år skulle vi være Vikinger, og vi var nogle voksne der havde brugt en rigtig god tid på at få ideer og planlægge forløbet bedst muligt.

Vi ville i hvert fald have 1 hel dag med kun vikinger, og vores ide var at vi lige så langsomt fik fortalt om vikinger, lavet ting der hørte til og så afsluttet med den helt store vikingefinale.

Så vi lavede smykker og beklædning den ene dag, samt buer og pile, flettede bælter, syede sko, og fik fortalt om Odin og Thor og hvordan der var forskel på folk dengang.

Om aftenen fangede vi selv vores aftensmad i et stort fiskebassin, vi måtte også selv slå dem ihjel og rense dem før de skulle grilles, nogle synes det var rigtigt skægt andre at det var virkelig ulækkert. Men de fleste synes dog det smagte rigtig godt.

Vi var på hike og ulvene gik 20 kilometer og fik deres sølvskjold samt det ahornmærke de havde arbejdet for det sidste halve år. Bæverne gik lidt mindre men også meget langt på små bæverben.

Da den store torsdag vikingernes dag oprandt, blev der serveret havregrød med flydende honning på til morgenmad, de fleste spiste det faktisk med velbehag, herefter blev man iklædt forsk. tøj og smykker som var fremstillet hele lejren blev lavet om til vikingeby. Der bagtes brød i jordovn, der blev lavet smykker armbånd, blyfigurer, sabler, træamuletter og meget meget mere.

Pludselig dukkede vikinge Peter op i udkanten af skoven, han havde skudt et rådyr med bue og pil, nej hvor synd, har du virkelig skudt det? Helt selv?, nej det passer ikke o.s.v.

Det var ordene fra børnene, men ikke desto mindre var de deltagende, da Peter rensede, pelsede og gjorde dyret i stand og stegte det over bål, lækkert vil vi bare lige fortælle, det var det, så blev der grillet ben som kunne smides over skulderen, og drukket hjemmelavet mjød, og selv om der kom en kraftig byge lige da vi skulle til at spise, blev alt fortæret med bedste velbehag. Ungerne spiste med fingrene og var fedtede op over begge ører og lidt til, Henriette valgte i hvert fald at alle bævere skulle vaskes en efter en, et større projekt vil vi bare lige fortælle for der er mange.

Om eftermiddagen kom Ansgar pludselig og ville omvende os alle til kristendommen,vi fulgte ham og lyttede, vi protesterede, og stillede mange spørgsmål, et var er der en M.c. Donalds i himlen, denne lille purk havde dog forstået at det skulle være noget godt for at han blev overtalt, efter lang tids prøvelser for Ansgar lod vi os dog omvende.

78 personer var vi af sted, det er rigtig mange at holde styr på, men skægt, og jeg kunne fortælle mange mange flere ting og skægge oplevelser men der skal også være plads til andet i samspil, og i kan tro ungerne nød det, og husker det mange mange år frem i tiden.

På Bæver / Ulve vegne

Karna

Spejderhjælpsugen 21.-29. September

Ulveunger og spejdere vil I denne uge tage rundt og tilbyde deres hjælp.

Det kan være til stort set, hvad som helst, som de alderen taget I betragtning kan finde ud af.

Pengene går til støtte til undervisning og aktivering af børn og unge i flygtningelejre i lande omkring Rwanda. Selvom der skulle være ro i området nu er der brug for en indsats. Lejrene forsvinder ikke fra den ene dag til den anden og der er også børn, der er blevet forældreløse.

Der er tradition for i Rinkenæs at tage vel imod spejderne, så på forhånd tak!

Johannes

Det nye grupperåd hos KFUM spejderne

Formand:

Per Løper tlf.: 74 65 30 83

Næstformand:

Marianne Ludwigsen. tlf.: 74 65 35 65

Sekretær:

Lillian Ansbjerg tlf.: 74 65 34 81

Kasserer:

Hans Ludwigsen tlf.: 74 65 35 65

Øvrige:

Ole Bierbaum tlf.: 74 65 20 82

Thomas Petersen tlf.: 74 65 37 73

HAR DU LYST TIL AT VÆRE SPEJDER???

Så mød op i "Æ FAWLKJÆR" Sandagervej 3, Rinkenæs

Enhedsledere og mødetidspunkter:

BÆVERE:

Børnehaveklasse og første klasse

Mandag 17.00 – 18.30

Henriette Colstrup tlf.: 74 65 16 48

ULVE:

Fra 2.- 4. klasse

Onsdag 18.30 – 20.00

Karna Hansen tlf.: 74 65 33 34

SPEJDERE:

Fra 5.- l0. klasse

Tirsdag 19.00-21.00

Karsten Gram tlf. 74 65 44 44

ROVERE:

Over 16 år

Egen mødeplan

Torben Schütt tlf.: 74 65 28 09