KFUM Spejderne i Rinkenæs
Vinterhiken 2006
Lørdag den 14. jan. mødtes vi oppe i skolegården, hvor Mona delte kort ud til de af os, der skulle køre. Vi skulle køre til Kobro . Et sted mellem Terkelsbøl og Bredevad. Fra Kobro gik vi patruljevis efter først at være blevet instrueret af Finn, der havde planlagt hiken. Vejret var frostklart og stille. Grusvejen vi fulgte gik langs med Slogs å . Næsten inde ved Bylderup lå første post. Både juniorpatruljen, jeg fulgtes med og jeg selv havde svært ved at finde den. Det lykkedes efter lidt mobilsnak. Vi fik koordinaten til næste post. Det gik hurtigt med at måle den ud. (Der må være nogle juniorspejdere, der har hørt efter i timen.) Vi nåede dog at gå forbi den vej, vi skulle nedad. Torben ringede, da vi var vendt om. Vejen var afmærket som større på kortet , end den var i virkeligheden.
Nede ved posten stod Finn og Peter. Der blev dømt madpakkespisning og Finn tjekkede, at vi havde regnet den næste post rigtigt ud.” I skal ind på en gård. Der står en gul pil ved vejen.” Det gjorde der også. Nede ved svinget i Søllingvrå. På gårdspladsen stod Ove og Anette. ” I skal tælle, hvor mange dyr, der er her”, lød opgaven. Gården tilhørte Oves bror. I bygningerne var der 140 kalve. Det krævede lidt, at tælle de, der gik i flokke på over tyve.
Inde i mellemgangen stod Anette med boller, som Eva havde bagt. Vi gik videre og skulle ved en post finde ud af, hvor højt det højeste punkt i tre kilometers omkreds var. Det var kun 22 meter over havets overflade. Til sammenligning ligger Rinkenæs Overby mellem 30 og 40 meter over havets overflade.

Da vi nåede Bylderup Bov stod Finns bror og dennes kammerat med en cykel, hvor der var sat en udveksling mellem styr og forhjul. Når man drejede styret til venstre, drejede hjulet til højre.(Og modsat). Vi skulle alle prøve. Men den var virkelig vanskelig at cykle på.
Vi fulgte stien langs nok en å og nåede om til pladsen bag Slogs Herreds spejdernes hytte. Der var to sheltere til spejderne og en kåte lavet af krydsfiner til lederne. Der var godt gang i bålet, så man kunne varme sig. Peter og Finn havde gang i grillen. Vi fik nakkekoteletter store og lækre. Tilbehøret blev tilberedt i køkkenet og i kåten.
Vi havde også lejrbål trods kulden. Der var rigtig mange bevægelsessange. Natløbet var efter bykort rundt i Bylderup Bov. I en campingvogn så vi cyklen med den omvendte styring igen. Denne gang skulle vi fortælle, hvad den manglede for at være forsvarlig at cykle med på offentlig vej. De fleste poster var nemme at finde. Det kneb dog lidt hos maskinhandleren. Der hang den omme på en gammel kartoffeloptager.

Hjemme stod Finn og Peter med varm kakao. I bunden af shelterne var der lagt flamingoplader , så kulden ikke kunne trække op nedefra. Folk krøb i poserne, lagde et ekstra tæppe over, hvis det var nødvendigt og beholdt eventuelt huen på. Jeg tror, de fleste sov udmærket. Også i kåten lå vi på flamingoplader. Kåtens konstruktion gjorde dog, at varmen fra brændeovnen steg til vejrs uden at afgive ret meget i de nederste to meter, hvor vi ledere og Kvulf (patrulje bestående af ledere og grupperådsmedlemmer) opholdt os.
Efter morgenmad og oprydning søndag gik vi ad stier ned til Burkal kirke, hvor vi sluttede af. Der var en økse til bedste juniorpatrulje, én til bedste spejderpatrulje (Ælch) og en gammel økse til Kvulf. Økserne er vandrepokaler.
En stor tak til Finn og Peter (og dem, I har haft til at hjælpe) for en rigtig fin og vellykket vinterhike.
Johannes
Spejder for en dag og indvielse af bjælkehytte
Vi har i laaang tid bygget på en bjælkehytte, der endelig er taget i brug som patruljelokale for juniorer og spejdere.
Hytten er bygget for de pengegaver, der blev givet til Jørgen Andersens begravelse. Den skal navngives og indvies med maner.
Kom og vær med til indvielsen – alle er velkomne.
Lørdag d. 6. maj 2006 kl. 10.00 i ”Æ Faulkjær”, Sandagervej 3
Dagens program:
Kl. 10.00 Flaghejsning og velkommen.
Indvielse af bjælkehytten ved Carla Andersen.
Herefter er der mulighed for at deltage i Spejder for en dag aktiviteterne.
Kl. 13.00 spises fælles middagsmad mod tilmelding og betaling af kr. 30.00
Kl. 14.30 fortsætter spejder aktiviteterne.
Kl. 17.00 officiel afslutning.
De forældre og børn som ønsker at deltage i lejrbål og overnatning er velkomne til det.
Tilmelding kan ske til:
Per Løper 74 65 30 83 eller saxagergaard@dignet.dk
Henriette Colstrup 74 65 16 48 eller hcts@mail.dk
senest d. 1/5 06
Med venlig hilsen
Rinkenæs gruppe
Julemærkesalget 2005
Vi spejderledere og grupperødder vil gerne takke alle, som i 2005 har støttet os ved at købe vore julemærker, og for at tage positivt imod vore spejdere, når de kommer til jer. En stor tak til bagerforretningen i Rinkenæs og boghandleren i Ulsnæs for at støtte os. Også en stor tak til de forældre, som støtter op omkring salget af julemærkerne.
På julemærkeudvalgets vegne
Henriette Colstrup
KFUM GRUPPERÅD
| FORMAND. : | Claus Christiansen | tlf.: 74 60 81 32 |
| NÆSTFORMAND: | Marianne Ludwigsen | tlf.: 74 65 3565 |
| KASSERER: | Hans Ludwigsen | tlf.: 74 65 35 65 |
| SEKRETÆR: | Lene Storgaard | tlf.: 74 65 27 25 |
| ØVRIGE: | ||
| Per Løper | tlf.: 74 65 30 83 | |
| Hanne L. Bjerringgård | tlf.: 74 65 04 35 | |
| Kirsten Kaad | tlf.: 74 65 19 71 | |
| Eva Skovgaard | ||
| Søren Skovgaard |
AVISINDSAMLINGSKOORDINATOR
Hanne Bjerringgård tlf.: 74 65 04 35
GRUPPELEDER:
Johannes Nielsen tlf: 74 60 81 62
HAR DU LYST TIL AT VÆRE SPEJDER??
Så mød op i ” Æ FAWLKJÆR”, Sandagervej 3 Rinkenæs
ENHEDSLEDERE OG MØDETIDSPUNKTER:
BÆVERE:
Børnehaveklasse og 1 klasse
Mandag 17.00-18.30
Henriette Colstrup tlf: 74 65 16 48
ULVE:
2 til 3 klasse
Onsdag 18.30 – 20.00
Karna Hansen
Tlf: 74 65 33 34
JUNIORER:
4 klasse
Onsdag 18.30 – 20.00
Torben Schütt tlf: 74 65 16 48
SPEJDERE:
Fra 5 – 10 klasse
Tirsdag 19.00 – 21.00
Bjarne Pedersen tlf: 74 65 11 90
ROVERE:
Over 18 år
Egen mødeplan
I øjeblikket ingen ledere.