Nyt fra KFUM Spejder – Maj 2009

KFUM Spejderne i Rinkenæs

Nyt fra bæverne

Her lidt nyt fra bæverne (o. og 1. klasses elever) i Rinkenæs spejder gruppe. Vi er så heldige, at have en lille flok rigtig suveræne bævere, som vi er rigtig glade for. Men vi kan dog altid bruge flere medlemmer, og det er ikke kedeligt at være med til møderne. Her taler jeg bl.a. om vores dragebyggeri, hvor vi er i gang med at bygge drager. Her har der været mulighed for, at tage en ven med, så de kunne se hvad bæverne render rundt og laver. Noget andet vi har lavet på det sidste, er vores tur til stranden, hvor vi var på udkig efter sten, skaller og andet der kunne bruges til at lave figurer med. Strandturen var noget alle nød. Trods den lave temperatur, hoppede flere af børnene rundt i vandet, – for det er jo derfor gummistøvler er opfundet! Da vi gik hjem efter den tur, var det en flok trætte men ellers rigtig glade bævere vi havde med os. Nu har vi fundet ud af, at det er en rigtig flok vandhunde vi har dette år, så det er bestemt ikke sidste gang vi går til vandet.

Fastelavn i spejderhytten

Traditionen tro blev der afholdt fastelavnsfest i spejderhytten. Se billederne herunder:

Flyvende Start:

Her en kort opdatering om vores Flyvende Start projekt 2009. Flyvende Start bliver for første gang holdt som en landsdækkende konkurrence, så vi er meget spændte på resultatet. Vi er godt i gang med planlægningen, og håber på mange tilmeldinger fra unge som gamle spejdere. Vores formål med at arrangere en så stor konkurrence er, at forsøge og skabe nye bånd mellem gamle og nye spejdervenner fra hele landet. Denne 24 timers lejr vil også komme til at byde på inspiration til både nyt og anderledes spejderarbejde. Planlægningen er i fuld gang og der er oprettet en hjemmeside, www.flyvende-start.dk, hvor der står mere information og hvor alle vores sponsorer vil blive synliggjort. I løbet af den næste måned vil der blive trykt omkring 1000 plakater, som skal sendes rundt til alle spejdergrupper i Danmark.

Nyt fra Seniorspejderne

Hyttebygge weekender, distrikts arrangementer og Flyvende Start planlægning, er nogle af de ting der har stået på programmet i løbet af det sidste stykke tid. Den gamle depothytte, som vi har overtaget, er godt i gang med at blive renoveret. Vi har bl.a. fået lagt nyt tagpap på, og bygget lidt til. Fra distriktets side er man godt i gang med og få et fast senior program til at køre. Derfor mødes de af seniorerne der kan ca. en gang i månen. Dette er med til at styrke det fælles senior sammenhold distriktsmæssigt, så det er rigtig godt. Disse møder har bl.a. budt på skøjteløb og finere madlavning over trangia.

Distriktsturneringen 09

Vi startede kl. 10 d. 28. marts. Ca. en times tid senere blev vi sendt af sted ud på et løb, som gik rundt om Sandager.

Ved den første post skulle vi bygge en tømmerflåde af rafter og tønder. Ved 2. post skulle vi tage imod morsekode og svare igen med morse kode. På post tre skulle vi bygge stylter af rafter, og derefter skulle vi gå på dem. På den sidste post skulle vi kigge på dyrespor og se, om vi kunne kende dem.

Da vi kom hjem fra løbet, gik der to timer og så skulle vi lave mad. Vi lavede kylling og æblekage. Senere skulle vi på et natløb, hvor vi gik rundt ude på markerne og ledte efter poster. Mange af posterne lå langt ude på markerne og vi var næsten helt inde i Rinkenæs.

Da vi kom hjem fra natløbet skyndte vi os ned i vore soveposer.

Næste morgen fik vi cornflakes, havregryn og rundstykker. Det havde været en rigtig god distriksturnering.

Kristine