Rinkenæs Borger- og Familieforening
Tak til sponsorerne for støtte til
Ren by
Igen i år blev der samlet affald i Rinkenæs. Denne gang indsamledes 158 kg af en snes mennesker.
Inden turen med sækkene serveredes der kaffe og rundstykker sponsoreret af Guldbageren. Da tiden nærmede sig middag, kunne de hårdt prøvede affaldssamlere lugte duften af grill og pølser, som blev indtaget med god appetit i en nu ren by. Tak til SuperBrugsen for vand og øl. Tak også til Bygma Gråsten for handskerne, der var uundværlige for samlerne.

Pia sammen med sin datter Katrine og dennes veninde. Så er der pølser til affaldssamlerne.
”Børnene skal lære, at man ikke bare smider sit affald i naturen. Derfor har jeg valgt at tage børnene med”, sagde Pia.
En fortryllende aften
Den 23. april blev et halvt hundrede mennesker en god oplevelse rigere. Borgerforeningen havde inviteret til trylleri og fortælling på Rinkenæshus i anledning af Heinz Saxburgers 50 års jubilæum som tryllekunstner.
Aftenen viste med al tydelighed, at den næsten 80- årige verdensberømte tryllekunstner bestemt ikke har glemt sit håndværk. Fascinerende var det at se, hvad behændighed kan føre ti l- hvordan i al verden bliver et råt æg pludselig kogt i en mands hånd???
Ud over trylleri fik vi også i ord en rejse tilbage i Heinz` liv som turnerende tryllekunstner. Han kan i sandhed også tryllebinde folk med ord – en mere levende fortæller skal man søge længe efter.

Fra råt til kogt æg Lattermusklerne er på overarbejde
Kontingent
I dette nummer af Samspil er der indlagt girokort til betaling af kontingent til Borger – og familieforeningen.
Da det jo ikke er muligt at vedlægge et girokort på denne side er her den kodelinje der skal bruges ved betaling fra din netbank:
+73< +84406007<
Kontingentpris:
Familieabonnement: 140 kr.
Enlige : 70 kr.