Rinkenæs Borger- og Familieforening
Kunstmuseet Brundlund Slot.
Den arrangerede tur til Kunstmuseet Brundlund Slot i Aabenraa måtte desværre aflyses på grund af for få tilmeldinger.
Efter tilmeldingsfristens udløb har flere medlemmer henvendt sig, fordi de gerne ville have deltaget i turen men enten var optaget andetsteds
eller bare havde overset fristen.
Vi forsøger at arrangere en tur til Brundlund Slot til foråret, så I får alle endnu en chance for at komme med Borger og Familieforeningen på en guidet tur på kunstmuseet.
Egon Ratgen
Juletur
Juleturen i år går til Rubækgaard ved Skovby på Als den torsdag den 20. november med afgang kl. 18.45 i privatbiler fra Jørgen Andersens P-plads.
I Rubækgaards julepyntede lader kommer du rigtig i julestemning, og der er ideer og gaver m.m. for enhver pengepung.
Vi slutter aftenen med kaffe og lagkage på Skovby Kro.
Turen incl. kørsel og kaffe koster 50,00 kr. pr. person.
Meld dig til en hyggelig aften til Bodil på tlf. 74650891 eller Egon på tlf. 74654035 senest den 13. november.
Vel mødt.
Juletræsfest.
Som sædvanlig arrangerer RUIF og Rinkenæs Borger- og Familiefest juletræsfest for børnene. Det bliver i år søndag den 14. december kl. 14:00 ved byens juletræ på Barsøes plads med efterfølgende dans om juletræet i skolehallen, hvor der ligesom sidste år vil være godteposer til børnene, hyggemusik for både børn og voksne samt lidt at varme sig på for de voksne.
Mød talrigt frem.
Egon Ratgen
Johs. Møllehave kommer til byen.
I samarbejde mellem menighedsrådene i Kværs og Rinkenæs, Rinkenæs Ungdomsskole og Rinkenæs Borger- og Familieforening arrangeres en foredragsaften i foredragssalen på Rinkenæs Ungdomsskole med præsten, forfatteren og foredragsholderen Johs. Møllehave
torsdag den 11. marts 2004 kl. 19:30.
Foredragets titel er Eventyrenes livsforståelse (folkeeventyr og H. C. Andersen).
Johs. Møllehaves navn er kendt af enhver, og der er lagt op til en foredragsaften ud over det sædvanlige.
Johs. Møllehave kunne som præst samle kø uden for Virum kirke til gudstjenesterne. Som forfatter fylder hans efterhånden mange bøger ikke op på bibliotekerne; de er næsten altid udlånt, og som foredragsholder rejser han – på trods af sin nuværende bopæl i England – landet tyndt i 2 perioder hvert år.
Alt dette skyldes en helt utrolig veltalenhed, viden og engagement. Han kører aldrig i ”tomgang”. Tilhørerne bliver konstant udfordret af hans veltalenhed, hans grænseløse begejstring, hans rim-nemme og hans pointer.
Johs. Møllehave er uddannet teolog, han har været fængselspræst i Vridsløselille, sognepræst i Virum, præst ved Den Danske Kirke i Bruxelles. Han har skrevet digte, revytekster, bøger, essays, afhandlinger og meget, meget mere, og han er en af nutidens mest produktive forfattere.
Reserver aftenen til en intellektuel udfordring, hvor du garanteret vil gå åndeligt forpustet hjem.
Samarbejdet mellem de fire initiativtagere havde sit første arrangement i marts 2003 med skuespilleren Lone Hertz, hvor ca. 90 tilhørere oplevede en bevægende aften om de mange ulykkelige skæbner og deres håb for fremtiden i Cambodja.
Samarbejdet fortsætter nu og gør det muligt økonomisk at få virkeligt interessante foredragsholdere m. fl. til egnen.
Egon Ratgen
Georg Jensen Damask
I dagene 4. – 5. oktober havde Rinkenæs Borger- og Familieforening arrangeret udstilling af Georg Jensen Damask på Rinkenæshus.
Udstillingen var et længe næret ønske fra mange af foreningens medlemmer, som da også kvitterede ved at møde talrigt frem. I de 12 timer udstillingen var åben, var der besøg af ca. 200 gæster, og konsulent Kirsten Nissen fra Georg Jensen Damask var tilfreds med besøgstallet. For de der ikke nåede at besøge udstillingen men gerne vil bestille Georg Jensen Damask, kan oplysning om øvrige udstillinger fås hos konsulent Kirsten Nissen, Dyrhave 70, 6200 Aabenraa, tlf. 74632720, hos hvem der også kan afgives bestilling på Georg Jensen Damask.
Egon Ratgen
Nyt pizzaria i Rinkenæs
Det er da heldigvis ikke kun forretningsdød, som præger Rinkenæs. For nylig åbnedes et pizzaria i byen på adressen Sejrsvej 75 under navnet Viking Pizza. Indehaveren Yosuf Bolukler kommer fra det østlige Tyrkiet, men han har boet så længe i Danmark, at han taler udmærket dansk. Pizzariaet har et særdeles omfattende menukort bestående af mange pizzavarianter, pitabrød, dürüm og salater. Vi byder Viking Pizza velkommen til Rinkenæs. Viking Pizza har tlf. 74653505.
Egon Ratgen
Bestyrelsen pr. d. 20. marts 2003:
| Egon Ratgen | Formand | Hvedemarken 59 | tlf. 74 65 40 35 | |
| Karin Baum | Næstformand | Nederbyvej 7 | tlf. 74 65 44 66 | |
| Bodil Jensen | Kasserer | Sejrsvej 35 | tlf. 74 6508 91 | |
| Marie Heuschel | Sekretær | Sejrsvej 26 | tlf. 74 65 17 58 | |
| Egon Ratgen | Parkunderh. | Hvedemarken 59 | tlf. 74 65 40 35 | |
| Thomas L.B. Jessen | Suppleant | Hvedemarken 3 | tlf. 74650435 | |
| Jürgen Baum | Suppleant | Nederbyvej 7 | tlf. 74 65 44 66 |