Nyt fra Borger- og familieforening – Jan 2012

Rinkenæs Borger- og Familieforening

Svend Åge Poulsen – tidligere bager i Rinkenæs – har igennem 17 år trofast hejst flaget ved mindestenen på alle officielle flagdage.

Han har tidlige morgener taget turen til mindestenen for at hejse Dannebrog til tops ca. 25 gange årligt og ligeså mange gange igen om aftenen for at hejse ned.

Efter de mange hejsninger og nedtagninger af flag, er Svend Åge da nok den person i byen, der absolut ikke har besvær med at lægge et flag sammen på den rigtige måde.

Nu er tiden så kommet dertil, hvor Svend Åge ønsker at blive afløst. Derfor søger vi en eller flere nye flaghejser (e), der kan påtage sig opgaven. Ring til Ruth Bierbaum på 74652082,hvis du er interesseret. Jo flere, jo bedre, for så kan vi jo afløse hinanden og på den måde være mindre bundet af at skulle være hjemme på alle flagdagene.

Fra Borger- og familieforeningen skal der lyde en stor tak til Svend Åge for arbejdet, han så trofast har udført.

Juletræ i Rinkenæs.

Igen i år har Rinkenæs Borgerforening sat juletræ op i byen; denne gang på taget ved OK- tanken, hvor det kan være til glæde for byens borgere og andre forbipasserende.

Rigtig glædelig jul og godt nytår til alle.

Sanne Hansen, Rinkenæs Borgerforening