Nyt fra Aftenskolen – Sep 2009

Rinkenæs Aftenskole

Rinkenæs Aftenskole byder VELKOMMEN til den nye sæson.

Vort aftenskoleprogram vil blive husstandsomdelt den 8. august, men HUSK, har du skilt på din postkasse med, at du IKKE ønsker aviser og reklamer, får du IKKE programmet, så må du tage et program, når du kommer ét af de steder, hvor de ligger, eller du må komme forbi kontoret på Dalsmark, og hente ét.

Vi kan igen i år tilbyde gode kurser, nogle har I set før, andre er nye. Vi har vores sædvanlige kurser med fødselsforberedelse og babymassage samt babysvømning (under Rinkenæs Svømmeforening – men det er også mig!) Vi har afspændingsgymnastik i det varme vand på Gigthospitalet om lørdagen og mange andre ting, som I nok allerede har læst i programmet.

Af foredrag har vi:

Torsdag den 24. September et foredrag med FARVE- OG STILTEST med farve- og stilkonsulent Elsebeth Grosbøll på Rinkenæs skole kl. 19.

Søndag den 4. Oktober skal vi nyde DEN DANSKE SANGSKAT med Valdemar og Jeannet Ulrikkeholm i Rinkenæs Gamle Kirke kl. 16.00, her samarbejder vi med Menighedsrådet.

Torsdag den 8. Oktober får vi besøg af Livvagt Jesper Lundorf, der har været livvagt hos politiets efterretningstjeneste og passet på både Dronningen og Kronprinsen. Foredraget er på Rinkenæshus kl. 19.

Onsdag den 21. Oktober kommer præst og forfatter Anna Mejlhede med foredraget ”Må man godt danse alligevel?” Foredraget er på Rinkenæshus kl. 19.

Onsdag den 18. November kommer Fag-veterinærsygeplejerske i adfærd hos hund og kat og fortæller om kattens adfærd. Foredraget er i Sønderborg kl. 19. Dette foredrag holder vi i samarbejde med dyrehospitalerne i Gråsten og Sønderborg.

Torsdag den 19. November kommer Elsebeth Grosbøll igen på Rinkenæs skole kl. 19, hvor hun vil fortælle om hvem, der kan have gavn af Kranio-Sakral terapi, A.L.T. Ansigtsløftningsteknik og Ida P. Rolf metoden.

Sangeftermiddagen i Den Gamle Kirke koster 50 kr. i entré, alle andre foredrag koster 125 kr. pr. person.

Mange hilsner fra Ulla.

Det var de foredrag der er til dette nummer af bladet.

Med venlig hilsen Ulla Larsen Skoleleder

Dalsmark 15, Rinkenæs, 6300 Gråsten

Tlf. 74 65 11 87

Hjemmesider: www.rinkenaes-aftenskole.dk

www.alnor-gråsten-aftenskole.dk

www.bov-aftenskole.dk