Rinkenæs Aftenskole
Aftenskolen afholdt generalforsamling på Rinkenæs skole i maj måned. Der blev aflagt beretning om skolens virke i det forgangne år, der blev aflagt regnskab og den siddende bestyrelse blev den samme.
2 fra bestyrelsen var på valg, der står i vores vedtægter, at i lige år er 2 på valg og i ulige år er 3 på valg.
Vi havde en god generalforsamling, hvor der bl.a. også blev snakket en del om de nye regler indenfor aftenskoler, der træder i kraft 1. januar 2003. Denne fornyelse bevirker, at al tilskud til aftenskolevirksomhed fra staten bortfalder. Aftenskolen fortsætter i efteråret på de sædvanlige betingelser.
Aftenskolens bestyrelse er altså også fremover: Susanne Løber, Gunna Aagaard Kristensen, Bodil Jensen, Gunhild Frederiksen og Agnes Larsen. Skoleleder Ulla Larsen fortsætter den kommende sæson.
Aftenskolen er nu en forening, der ikke hører ind under andre foreninger. Vi har vore egne vedtægter og vor egen bestyrelse. Det er blevet bestemt ved lov at det skal være således.
Aftenskolens program bliver udsendt her sammen med Samspil, og der kommer en annonce i Gråsten Folkeblad.
LÆGENS BORD med læge Peter Qvortrup Geisling kendt fra TV udsendelsen af samme navn, gæster Gråsten TIRSDAG den 1. oktober kl. 19.30 Rinkenæs Aftenskole, Alnor-Gråsten Aftenskole og Ordblindeskolen i Gråsten er gået sammen om dette foredrag, der bliver afholdt i
Ahlmannsparken.