Nyt fra Aftenskolen – Nov 2011

Rinkenæs Aftenskole

Så er vi ved at nå til årets slutning. De sidste kurser vi kan tilbyde dig i år er:

NUNOFILT OG NÅLEFILT der kommer til at foregå på Bov skole lørdag den 5/11 kl. 9-16.10.

Kursusgebyret er 260 kr. Hvad du bruger af materialer betales til læreren Else Lei, Ullerup.

BABYSVØMNING starter nye hold søndag den 6. november fra kl. 13.10, det er 7 gange og koster 765 kr. og foregår i det fantastiske rene og varme vand på Gigthospitalet.

Lørdag den 3. december tilbyder vi JULEDEKORATIONER MED VINELTRÅD OG PIL. Det er dygtige Heidi Brüning der er instruktør og det foregår på Rinkenæs skole kl. 9-14.20. Kursusgebyret er 225 kr. Evt. materialer du køber hos Heidi, betales til Heidi. Samme lørdag tilbyder vi FYLDTE CHOKOLADER med instruktør Ulla Pedersen. Det er på Rinkenæs skole kl. 10-16 og kursusgebyret er 225 kr. Som sædvanlig er materialeudgifter noget læreren skal have.

Med disse kurser ønsker jeg alle læsere af Samspil EN RIGTIG DEJLIG JUL OG ET GODT NYTÅR, hvor jeg håber vi ses til et af vore kurser i januar måned:

I uge 2 i 2012 starter alle hold på Fiskenæs, børnehold, vandgymnastik og Glad motion om formiddagen – det er klogt at tilmelde sig allerede nu, hvis du ønsker en plads på et af holdene.

AFSPÆNDING I VARMT VAND MED AQUA PUNKT starter lørdag den 7. på Gigthospitalet, YOGA starter tirsdag den 10., alle PILATES hold onsdag den 11. i Ahlmannsparken og ALL ROUND MOTION onsdag den 11. på Förde Schule i Alnor, BABYSVØMNING på Gigthospitalet søndag den 15., ENGELSK KONVERSATION (eftermiddagshold) mandag den 16. på Gråsten skole, GUITARKURSUS onsdag den 18. på Rinkenæs skole, øvelserne 5 TIBETANERE på Bov skole og STENHUGNING i Padborg.

Du er altid velkommen til at ringe og forhøre dig om kurserne.

Til alle kurser kræves tilmelding på aftenskolerne@bbsyd.dk eller på telefon 74651187.

Hilsen og rigtig god november-december måned – Ulla.

Hjemmesider: www.rinkenaes-aftenskole.dk

www.alnor-gråsten-aftenskole.dk

www.bov-aftenskole.dk