Rinkenæs Aftenskole
Aftenskolerne har mange kurser i gang for tiden, og mange mennesker deltager i vore tilbud, hvilket jo er en dejlig fornemmelse for mig, der sidder med fødderne dybt begravet i netop dette arbejde. Nu lakker 2009 mod enden, de fleste af vore kurser starter igen først i 2010, men et par kurser og foredrag kan jeg tilbyde her i de sidste 2 måneder af året.
Anti-Age. Her lærer du, hvordan du skal passe din hud, så ældningsprocessen måske forskydes lidt – i hver tilfælde det ydre (dit ansigt). Du får mulighed for at prøve Oxygenbehandling (kendt som Madonna-behandling). Max. 4 deltagere pr. hold, kurset er kun 1 aften. Mandag den 2. November eller mandag den 9. November kl. 19-21 – 300 kr.
Gaveposer og æsker. Lørdag den 7. November kl. 9-14.40 kan du lave søde æsker og poser af tapetrester, brugte kalenderblade, kasserede boger osv.
Det er Heidi, der står ”ved roret”. 230 kr.
Digital kamera og billedredigering. Nåede du ikke med på kurset i Gråsten, hvor man lærer at sætte sine digitale billeder rigtigt ind i sin computer, gentages kurset på Frøslev-Padborg skole. Det starter onsdag den 11. November kl. 19-21.45. Der er max. 8 på holdet – 5 gange 600 kr.
Så er det snart jul og vi skal have et par kurser i den forbindelse:
Jul med pil. Heidi er igen på banen. Her laver du advents- eller juledekorationer med pilen som hovedelement. Lørdag den 21. November på Frøslev-Padborg skole. 230 kr.
Julebagning for børn og bedsteforældre (eller forældre). Her skal hygges og bages, man skal have en rigtig dejlig lørdag på Rinkenæs skole lørdag den 28. November kl. 10-14.35. 1 voksen og 1 barn – 190 kr.
FOREDRAG
Kranio-Sakral terapi, A.L.T. (ansigtsløftningsteknik) og Ida P. Rolf metode. Elsebeth Grosbøll har 14 års erfaring og en stor uddannelse i de sager. Hun vil fortælle om hvad de ting kan gøre og for hvem. Foredraget er på Rinkenæs skole torsdag den 9. november kl. 19. Entre 125 kr.
Kom til en kattens god aften. Fag- og veterinærsygeplejerske Karina Dillon, som vi hørte på Rinkenæshus sidste år, kommer igen, denne gang har vi lagt foredraget i Sønderborg. Hun fortæller om kattens adfærd, den unge, den gamle, den sociale. Arrangeres i samarbejde med Dyrehospitalerne i Gråsten og Sønderborg. Onsdag den 18. November kl. 19 – 125 kr.
Hvorfor spilde tid på musik? Så du den fantastiske dirigent, der dirigerede Livgardens Musikkorps og Poul Dissing i Ahlmannsparken her i sommer. Han var fantastisk. Han har bl.a. også dirigeret Tivolis Promenadeorkester, skrevet børnesange og skrevet meget andet musik. Han er en lige så god foredragsholder omkring musik, som han er en sprudlende dirigent. Hans foredrag og flere fællessange kan du være med til torsdag den 5. November kl. 19 på Bov skole.
Med disse sidste kurser og foredrag vil jeg ønske ALLE en rigtig dejlig og god jul, tak for i år, og et lykkeligt nyt år ønsker jeg jer alle. Ulla
Med venlig hilsen
Ulla Larsen
Skoleleder
Dalsmark 15, Rinkenæs, 6300 Gråsten
Tlf. 74 65 11 87
Hjemmesider: www.rinkenaes-aftenskole.dk