Rinkenæs Aftenskole
De fleste af vore annoncerede kurser er nu startet. De seneste er Hundemassagen v/dyrlægeeksamineret hundemassør Annette Louise Thomsen, Ordblindeskolens lokaler i Sønderborg, det starter onsdag den 25. februar kl. 18-19.30 5 gange og Fødselsforberedelse i varmt vand v/jordemoder Marianne Risom– start Gigthospitalet fredag den 27. februar kl. 16.15-18.50. I uge 9 starter alle vore kurser med vandgymnastik på Marina Fiskenæs.
De kommende kurser er:
Varmtvandsgymnastik på Gigthospitalet lørdag kl. 11-12 (startdato når holdet er fuldtegnet) v/Gitte Wolf Jensen 12 gange 625 kr.
Weekend kursus i Akryl/oliemaling v/kunstmaler Ingelise Hansen, Broager på Rinkenæs skole lørdag den 14. og søndag den 15. marts kl. 10-15.30 hver dag. Kurset koster 375 kr.
Babymassage v/kropsterapeut Annemette Hougaard – Ahlmannsparken onsdag den 25. marts kl. 12-13.30 – 5 gange 295 kr.
Lav påskekort, lykønskningskort til konfirmationer, indbydelser o.s.v. v/ Tina Elholm Bonde, Haderslev – Rinkenæs skole, Torsdag den 26. marts kl. 17-21.30 190 kr. (excl. materialer).
Akryl/oliemaling v/kunstmaler Ingelise Hansen, Broager. Vi maler hver anden onsdag 5 gange. Starter på Rinkenæs skole, onsdag den 18. marts kl. 19-21.45 500 kr.
Lav piletræ i krukke v/Heidi Brüning. Rinkenæs skole lørdag den 7. marts kl. 9-14.20 220 kr. (excl. materialer)
Pilestativer til haven v/Heidi Brüning. Pilestativer til klatrende planter eller til støtte for f.eks. stauder.Rinkenæs skole lørdag den 2. maj kl. 9-14.20 220 kr. (excl. materialer).
FOREDRAG: Rinkenæs Menighedsråd og Aftenskolen er sammen om en Musikoplevelse i Rinkenæs Gamle Kirke søndag den 22. marts kl. 16. Det er Jeannet Ulrikkeholm og hendes søn Valdemar, der på lut, guitar, tværfløjte og basguitar vil spille og synge (nogle sange sammen med os) fra barokken (Kingo), guldalderen (H.C. Andersen og Oehlenschläger etc.), realismen (Jeppe Aakjær) og moderne sange af bl.a. Tove Ditlevsen og Halfdan Rasmussen. Mor og søn kommer fra Høje Tåstrup og har optrådt sammen siden Valdemar var 9 år, han er nu 18. Sammen har de også udgivet en CD: Stille hjerte… Entreen til dette arrangement er 50 kr.
Aftenskolen er også i samarbejde med Rinkenæs og Kværs Menighedsråd, Familieforeningen og Rinkenæs Efterskole om et foredrag med Bjarne Nielsen Brovst mandag den 30. marts – dette foredrag er omtalt andre steder her i bladet.
Venlig hilsen Ulla Larsen
Ulla Larsen Skoleleder Dalsmark 15, Rinkenæs 6300 Gråsten Tlf. 74 65 11 87 Hjemmesider: www.rinkenaes-aftenskole.dk www.alnor-gråsten-aftenskole.dk www.bov-aftenskole.dk